Dyreorganisation til miljøminister Lea Wermelin: Stop med at underminere loven om dyrebeskyttelse
I det fynske center er de vilde hvaler lukket inde som hovedattraktion for turister i havcenteret, der samtidig udfører forsøg på dyrene i samarbejde med Syddansk Universitet.
Danmark er det eneste land i verden, hvor det er blevet praksis, at indfange raske vilde hvaler, og bruge dem til forsøg og fremvisning, selvom det er forbudt ifølge både dansk og international lov.
Alligevel er det lykkedes Fjord & Bælt gennem de sidste 25 år, at få miljøministeriet til løbende at udstede tilladelser, der dispenserer fra gældende lov.
“Danmark er et af de få steder i verden, hvor raske hvaler indhentes i naturen, og holdes i fangenskab. Det er absurd, at Danmark er negativt foregangsland på 25’ende år, når vi på andre punkter bryster os af, at stå i forreste række i kampen for dyrevelfærd”, siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection DK.
Fredag 8. oktober mødte hun miljøminister Lea Wermelin sammen med organisationens campaign manager, Stephanie Klausen.
Her overrakte de 16.016 underskrifter fra danskere, der opfordrer Lea Wermelin til, at sætte Saga og Eskild tilbage i den danske natur, og til at bryde den endeløse række af dispensationer, hvor hendes ministerium tillader indhentning af vilde hvaler, hvorefter dyrene bliver fremvist, og der udføres forsøg på dem.
“Vi gjorde det klart for Lea Wermelin, at selvom dispensationer er midlertidige, kan de have permanente konsekvenser for dyrene”, siger Stephanie Klausen:
“Det strider direkte mod marsvinenes natur, at holde dem indespærret på så lille et område, og det er uacceptabelt både fra et dyreetisk perspektiv og i forhold til love og internationale aftaler. De burde leve i overensstemmelse med deres natur, hvor de er skabt til at dykke, jage, svømme og udfolde sig på mere end hundrede kvadratkilometer hav,” siger Stephanie Klausen:
“Det var rart endelig at få mulighed for at møde den ansvarlige minister, og vi fik klart fornemmelsen af at Lea Wermelin var interesseret og lyttede til os. Vi fik fremlagt vores argumenter, og håber hun vil tage det med videre i sine overvejelser”, siger Stephanie Klausen, der har stået i spidsen for World Animal Protections kampagne for at få sat Saga og Eskild tilbage i de danske bølger, hvor de hører til.
Ved mødet understregede World Animal Protections repræsentanter, Gitte Buchhave og Stephanie Klausen, overfor Wermelin, at regeringen har en forpligtelse til at lytte til alle parter i en sag. Og at det i særlig grad er vigtigt, at lytte til organisationer, der har viden og erfaring med dyrebeskyttelse, når der dispenseres fra den gældende lovgivning.
“Hverken vi eller andre organisationer er blevet hørt i en sag, der i høj grad drejer sig om beskyttelse af vilde dyr og dyrevelfærd. Og her er det altså særlig vigtigt, at de ikke kun lytter til de folk, der har personlige interesser i centerets kommercielle succes og forskningsmæssige prestige,” siger Gitte Buchhave:
“Vi taler dyrenes sag, og jeg håber, at Lea Wermelin har fået øjnene op for, hvor meget det optager danskerne, at vi har respekt for vilde dyrs natur. Og det er jo ikke for sjov, at de her hvaler er beskyttet i internationale aftaler. Det er de blandt andet fordi videnskabelig forskning og eksperter inden for dyrevelfærd fremhæver, at hvaler kun kan trives i deres naturlige element og ikke i fangenskab, hvor følsomme og intelligente dyr som marsvin aldrig kan få opfyldt deres naturlige behov”, siger Gitte Buchhave efter mødet med Lea Wermelin.
Fakta i sagen med de indfangede marsvin, Saga og Eskild:
- Marsvin er den mindste af hvalarterne, og den eneste ynglende hval i Danmark.
- Marsvin er fredet i Danmark og de fleste andre lande i verden.
- De to marsvin, Saga og Eskild blev indbragt til Fjord & Bælt i henholdsvis september og november 2020, fordi de var røget i bundgarn som bifangst.
- I de sidste 25 år har Fjord & Bælt indhentet otte vilde marsvin og holdt dem i fangenskab, samt avlet fire unger, der alle er døde i centeret.
- Ifølge internationale regler for dyrebeskyttelse er alle former for indfangning af marsvin i naturen forbudt.
- Dertil er der forbud mod opbevaring, transport, handel, overdragelse, konservering eller fremvisning af marsvin indsamlet fra naturen.
- På trods af de nationale og internationale forbud, har Miljøstyrelsen siden 1995 givet løbende dispensation til Fjord & Bælt, der har holdt marsvin indespærret for at lave forsøg med dem og fremvise de vilde dyr i deres anlæg i Kerteminde.
- Fjord & Bælt betegner selv deres marsvin som centerets “hovedattraktion”.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPresseansvarlig
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkInformation om World Animal Protection Danmark

Amagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection International har status som rådgiver i Europarådet og har højeste rådgivningsstatus i FN.
Organisationen har hovedsæde i London, og opererer i mere end 50 lande fra 14 afdelinger på fire kontinenter.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Dyreorganisation raser over brutal jagt: Næsten 250 hvaler dræbt i blodig massakre på Færøerne.13.6.2025 14:55:57 CEST | Nyhed
246 grindehvaler blev torsdag blev jaget ind i bugten ved Leynard på Færøerne og slagtet med lanseknive. Ifølge øjenvidner var der 30 gravide hunner samt et ukendt antal helt unge dyr. Færøernes præsident må stoppe de brutale hvaljagter, forlanger World Animal Protection Danmark.
Ny undersøgelse: Facebook er største platform for udbredt dyremishandling.28.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Nye data kortlægger massivt dyrplageri af hunde, katte og aber på sociale medier – særligt Facebook halter bagefter med at fjerne voldsomt sadistisk indhold.
Slut med kængurulæder i fodboldstøvler16.5.2025 10:57:32 CEST | Pressemeddelelse
Adidas følger i kølvandet på Nike, New Balance og andre store brands og stopper endegyldigt med at bruge kængurulæder i fodboldstøvler.
Ny undersøgelse: Dyreunderholdning kan koste kunder for TUI9.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Rejsebranchen skal have styr på det moralske kompas i fremtiden: Ny opinions-undersøgelse viser, at det kan koste TUI dyrt, hvis de fortsat sælger billetter til delfinshows på danskernes foretrukne rejsemål.
Facebook belønner brutal dyremishandling4.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Den sociale mediegigant, Meta, der blandt andet ejer Facebook, vil ikke fjerne videoer, der viser hundredevis af grove overgreb på forsvarsløse abe-unger. Facebook belønner til gengæld dyremishandlerne for at skabe øget internet-trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum