Ny måling: Danskerne ved ikke, hvilken dyrevelfærd de får på fastfood-restauranter
17.3.2026 06:00:00 CET | World Animal Protection Danmark | Blog
61 procent af landets fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke fastfoodrestauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Andre tror, at de dårligst scorende restauranter, er dem, der gør det bedst.

Forbrugerne er i vildrede, når de bliver bedt om at pege på fastfoodrestauranter, der har styr på god dyrevelfærd.
Det viser en YouGov-måling bestilt af World Animal Protection Danmark, der kommer i kølvandet på organisationens rapport ‘Pecking Order 2025’. En omfattende undersøgelse af fastfood og kyllingers dyrevelfærd, der placerer de mest udbredte kæder som McDonald’s, Burger King og Domino’s nederst på dyrevelfærdsskalaen, når det drejer sig om kyllingekød.
“Når man ser besvarelserne i vores nye måling, er det helt tydeligt, at danskerne er meget dårligt informeret om dyrevelfærdsstandarden, når de køber kyllingeburgere og -sandwich,” siger Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver i World Animal Protection Danmark.
“Forbløffende mange af respondenterne nævner ironisk nok McDonald’s og Burger King som eksempler på steder, der prioriterer god velfærd for kyllinger, selvom netop de kæder er blandt bundskraberne i vores rapport, hvor syv ud af 12 undersøgte firmaer får betegnelsen ‘dårlig’ eller ‘meget dårlig’,” siger Fraas Johnsen.
I den nye YouGov-måling svarer en tredjedel (33 procent) af kædernes kunder, at de ville fravælge den pågældende fastfoodrestaurant, hvis de vidste, at der blev serveret kyllinger med dårlig dyrevelfærd. Hver femte (20 procent) svarer, at de stadig ville spise på stedet, men at de så ville vælge noget andet end kylling.
“Det bør få alarmklokkerne til at ringe hos de største kæder, hvis de ikke vil sakke endnu mere bagud på dyrevelfærd. Hvis de fremover vil have fat i de kunder, der kræver en højere standard for dyrene, bliver de nødt til at tage ansvar og hæve deres niveau betydeligt, så de som minimum lever op til de standarder, vi har målt dem efter,” siger Pernille Fraas Johnsen.
World Animal Protection DK har også spurgt et bredt udsnit af den danske befolkning, i hvilken udstrækning de foretrækker god kyllingevelfærd, når de køber ind i dagligvarebutikker. Her svarer 12 procent ‘ja, altid’, mens 24 procent svarer ‘ja, for det meste’.
“Sammenlagt er det en andel på 36 procent, og det svarer ret godt til tendensen i de andre spørgsmål om fastfood, hvor mindst en tredjedel også vægter dyrevelfærd højt, når de spiser hurtigmad,” konkluderer Pernille Fraas Johnsen.
Fakta om analysen af danskernes holdning til dyrevelfærd.
-
Meningsmålingen om fastfood og dyrevelfærd for slagtekyllinger er bestilt af World Animal Protection Danmark hos analyseinstituttet YouGov.
-
Den er gennemført fra d. 26. til d. 28 januar 2026 blandt en base af 1015 respondenter, der repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning.
(Vedhæftning nedenfor: Pecking Order-rapport 2025 - Analyse af kyllingevelfærd i 12 danske fastfoodkæder).
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder




Vedhæftede filer
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Modebranchen lægger pres på EU Kommissionen12.3.2026 15:03:31 CET | Nyhed
CPH Fashion Week kræver forbud mod pels i hele EU i en direkte henvendelse til EU Kommissionen.
Ny måling overrasker: Stort vælgerflertal kræver opgør med svineindustrien2.3.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Et massivt flertal af danskere forlanger langt bedre dyrevelfærd for Danmarks 40 millioner industri-grise, viser ny måling fra YouGov. “Det er ganske overvældende, at mistilliden overfor svineindustrien er så udtalt,” siger World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse afslører: Dyrevelfærd i danske fastfoodkæder under al kritik17.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Populære fastfood-kæder som McDonalds og Domino’s står meget svagt i ny bred undersøgelse om kyllinge-velfærd.
EU Kommissionen meldt til ombudsmanden i strid om mink10.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Mere end 100 organisationer anklager nu EU’s ledelse for grov tilsidesættelse af en række demokratiske principper i forbindelse med striden om fortsat pelsavl i EU. “Både borgerne og EU’s egne eksperter bliver kørt ud på et sidespor,” mener World Animal Protection Danmark.
To ud af tre Thai-elefanter i fangenskab lever under uacceptable forhold12.1.2026 06:00:00 CET | Nyhed
En kortlægning fra World Animal Protection viser, at 69 procent af alle Thailands turistelefanter i fangenskab, fortsat lever under dårlige eller uacceptable forhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum