Dyreorganisation begejstret over stop for handel med vilde dyr: WHO OPFORDRER TIL FORBUD MOD VÅDMARKEDER, DER KAN SPREDE COVID-19 OG NYE UKENDTE VIRA
13.4.2021 16:30:14 CEST | World Animal Protection Danmark | Pressemeddelelse

“Særligt vilde dyr, er kilden til mere end 70 procent af alle smitsomme sygdomme hos mennesker, hvoraf mange skyldes nye ukendte vira”, siger WHO, der sammen med OIE (World Animal Health Organization og UNEP (United Nations Environment Programme), nu opfordrer til at lukke alle vådmarkeder, som kan sprede nye zoonoser i stil med Covid-19.
“Derfor opfordres alle kompetente institutioner verden over til at suspendere handel med levende dyr på markeder og fødevaremarkeder, som en nødforanstaltning. Medmindre der er fuld kontrol og alle sikkerhedsprocedurer er overholdt”, siger WHO.
WHO’s melding hilses velkommen af World Animal Protection International, der i flere år, forgæves har forsøgt at få bandlyst alt salg af vilde dyr globalt:
“Tilfangetagelse og indespærring af vilde dyr i bittesmå klaustrofobiske bure under stressede og ukontrollerede forhold på fødevaremarkeder, er ikke bare uacceptabelt og grusomt. Det skaber også et livsfarligt miljø, der er kimen til nye smitsomme sygdomme,” siger Gilbert Sape, chef for World Animal Protections internationale kampagnekontor.
Siden corona-pandemiens start december 2019, har WHO mistænkt vådmarkeder med vilde dyr i Wuhan, Kina, for at have været årsagen til den globale spredning af Covid-19.
Det er påvist at virussen SARS-CoV-2 stammer fra et vildt dyr, sandsynligvis en flagermus, men det er endnu ikke præcist klarlagt, hvordan springet fra dyr til menneske er sket.
“Det er virkeligt gode nyheder, at WHO og de to andre internationale organisationer nu opfordrer alle ansvarlige aktører til at suspendere handel med vilde dyr på vådmarkeder, Hvad enten dyrene er fanget med henblik på brug som fødevarer, traditionel medicin, kæledyr eller avl,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark.
“Vi og mange andre dyreorganisationer, har i mange år ønsket et forbud. Vi ser gerne, at det er starten på en global bandlysning af al form for handel med vilde dyr, som vi anser for skadelig for både dyr og mennesker,” siger Gitte Buchhave.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPresseansvarlig
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder
Information om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection DanmarkAmagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
Om World Animal Protection Danmark:
World Animal Protection International er en global dyrebeskyttelsesorganisation, der har højeste rådgivningsstatus i FN og Europarådet.
World Animal Protection operer i 50 lande med afdelinger i 14 lande, heriblandt England, USA, Canada, Brasilien, Kina, Indien, Thailand, Australien og Holland.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny rapport: Skadelig nærkontakt med vilde dyr mest populært blandt hyppige SoMe-brugere14.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Ny rapport dokumenterer en omfattende udbredelse af videoer med skadelige nærkontakter mellem turister og vilde dyr. Samtidig viser undersøgelser en stærk sammenhæng mellem høj brug af sociale medier og interessen for at besøge attraktioner med tæt kontakt til vilde dyr. World Animal Protection er bekymret for tilbageslag i den voksende bevidsthed om dyrevelfærd.
Dyr fanget i Nepal-katastrofen: World Animal Protection sender nødhjælp til de glemte ofre11.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Voldsomme oversvømmelser og jordskred har ramt Nepal. Tusindvis af mennesker og deres dyr er berørt, og mange dyr mangler akut mad, rent vand og dyrlægehjælp. World Animal Protection starter dansk indsamling og støtter lokale organisationer, der er i gang med nødhjælp til de katastroferamte dyr i Nepal.
Kun otte procent ved det: EU finansierer tyrefægtning7.7.2026 08:00:00 CEST | Nyhed
Mens tyrene slippes løs i Pamplonas gader i disse dage, viser ny meningsmåling, at få danskere ved, at EU's landbrugsstøtte er med til at finansiere opdræt af de tyre, der bruges i tyreløb og tyrefægtning.
Danske dyrevenner bag vild nyhed: Danse-aber vender hjem til regnskoven8.6.2026 12:04:15 CEST | Nyhed
46 makak-aber på Java har endelig fået deres frihed efter mange år i lænker og voldsom mishandling. Dyrene er hjulpet tilbage til regnskoven gennem et enestående samarbejde mellem organisationer i Danmark, Holland og Indonesien. Et globalt samarbejde, hvor mange hundrede danske dyrevenner har bakket op med direkte støtte, beretter World Animal Protection Danmark.
Historisk ministerium kan ændre livet for millioner af dyr3.6.2026 17:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har for første gang fået et ministerium for Natur og Dyrevelfærd, som erstatning for landbrug og fødevarer, siger World Animal Protection, der forventer positive forandringer for landets mange forsømte industridyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

