Dyrenes Beskyttelse: Klimaaftale kan give plads til bedre dyrevelfærd
5.10.2021 13:33:21 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Den nye klimaaftale for landbruget er afgørende for forholdene for ca. 200 millioner landbrugsdyr i Danmark. Dyrenes Beskyttelse havde gerne set, at politikerne havde gjort mere aktivt for at reducere antallet af dyr og haft mere fokus på dyrenes velfærd. Men satsningen på udvikling af plantebaserede fødevarer og økologi får ros med på vejen.
- Det er en flot satsning. Den vil på sigt bidrage til omlægningen fra den massive husdyrproduktion, der er til skade for både klima, natur og ikke mindst dyrene, som presses ud i det ekstreme for at levere kød, æg og mejeriprodukter, siger Britta Riis direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Udvikling inden for plantebaserede fødevarer har fået mere plads i den endelige aftale end i regeringens oprindelige udspil. Der er tilføjet en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Den går hånd i hånd med etableringen af "Fonden for Plantebaserede Fødevarer" med en årlig bevilling på 75 mio. kroner, som vil hjælpe danske landmænd til at få ordentligt fat i markedet for plantebaserede fødevarer, der globalt forventes at stige med årlige tocifrede vækstrater over de næste ti år.
Aftalens klimatiltag får betydning for de mange husdyr. Landbruget skal effektiveres gennem ændringer i fodring, avl, staldindretninger og pasningsmetoder for at sænke klimabelastningen. Dyrenes Beskyttelse har advaret om, at disse tiltag kan gå ud over dyrevelfærden i en allerede overophedet fødevareproduktion. Derfor glæder det Britta Riis, at hensynet til dyrevelfærd er inddraget i aftalen.
- Det er glædeligt, at politikerne anerkender, at der er tale om levende væsener – ikke bare produkter. Der skal tages hensyn til dyrevelfærd i alle klimatiltag som for eksempel avlsmetoder. Se bare på den voldsomme intensivering af æglægningen, der giver fire ud fem høns brud på brystbenene. Effektivisering af dyr som produkter er ikke svaret på klimakrisen i landbruget, siger Britta Riis.
Bindende mål er afgørende
Ifølge aftalen skal CO2-udledning fra landbrug og skovbrug reduceres med 6-8 millioner tons frem imod 2030, men den indeholder kun virkemidler til at finde reduktioner på 1,9 millioner tons. De resterende tre fjerdedele af reduktionerne skal findes gennem udviklingen af nye teknologier. Derfor glæder Dyrenes Beskyttelse sig over, at der er kommet bindende mål for, hvor stort et CO2-udslip landbruget må have fremover. Helt konkret skal landbruget nedbringe CO2-udledning med 55-65 procent i 2030 svarende til en reduktion på 6-8 mio tons årligt.
- De bindende mål for reduktionen er mindre end de 70 procent, som resten af samfundet forventes at levere. Men det forpligter og kan tvinge parterne bag aftalen til at gribe ind og for eksempel reducere kødproduktionen, hvis de teknologiske tiltag viser sig ikke at virke, når aftalen genbesøges om få år, siger Britta Riis.
Her kunne politikerne blandt andet lade sig inspirere af blandt andet Holland, hvor man også har en storskala landbrugsindustri, men hvor man fra politisk side har sat konkrete tal for reduktion af den animalske produktion. Helt konkret opkøber staten svinebedrifter på betingelse af, at der ikke længere produceres kød på stedet, og at jorden skal udlægges til natur eller naturvenlig drift.
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
