Dyrenes Beskyttelse: Klimaaftale kan give plads til bedre dyrevelfærd

Den nye klimaaftale for landbruget er afgørende for forholdene for ca. 200 millioner landbrugsdyr i Danmark. Dyrenes Beskyttelse havde gerne set, at politikerne havde gjort mere aktivt for at reducere antallet af dyr og haft mere fokus på dyrenes velfærd. Men satsningen på udvikling af plantebaserede fødevarer og økologi får ros med på vejen.

-  Det er en flot satsning. Den vil på sigt bidrage til omlægningen fra den massive husdyrproduktion, der er til skade for både klima, natur og ikke mindst dyrene, som presses ud i det ekstreme for at levere kød, æg og mejeriprodukter, siger Britta Riis direktør for Dyrenes Beskyttelse. 

Udvikling inden for plantebaserede fødevarer har fået mere plads i den endelige aftale end i regeringens oprindelige udspil. Der er tilføjet en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Den går hånd i hånd med etableringen af "Fonden for Plantebaserede Fødevarer" med en årlig bevilling på 75 mio. kroner, som vil hjælpe danske landmænd til at få ordentligt fat i markedet for plantebaserede fødevarer, der globalt forventes at stige med årlige tocifrede vækstrater over de næste ti år.

Aftalens klimatiltag får betydning for de mange husdyr. Landbruget skal effektiveres gennem ændringer i fodring, avl, staldindretninger og pasningsmetoder for at sænke klimabelastningen. Dyrenes Beskyttelse har advaret om, at disse tiltag kan gå ud over dyrevelfærden i en allerede overophedet fødevareproduktion. Derfor glæder det Britta Riis, at hensynet til dyrevelfærd er inddraget i aftalen.

- Det er glædeligt, at politikerne anerkender, at der er tale om levende væsener – ikke bare produkter. Der skal tages hensyn til dyrevelfærd i alle klimatiltag som for eksempel avlsmetoder. Se bare på den voldsomme intensivering af æglægningen, der giver fire ud fem høns brud på brystbenene. Effektivisering af dyr som produkter er ikke svaret på klimakrisen i landbruget, siger Britta Riis.

Bindende mål er afgørende

Ifølge aftalen skal CO2-udledning fra landbrug og skovbrug reduceres med 6-8 millioner tons frem imod 2030, men den indeholder kun virkemidler til at finde reduktioner på 1,9 millioner tons. De resterende tre fjerdedele af reduktionerne skal findes gennem udviklingen af nye teknologier. Derfor glæder Dyrenes Beskyttelse sig over, at der er kommet bindende mål for, hvor stort et CO2-udslip landbruget må have fremover. Helt konkret skal landbruget nedbringe CO2-udledning med 55-65 procent i 2030 svarende til en reduktion på 6-8 mio tons årligt.

- De bindende mål for reduktionen er mindre end de 70 procent, som resten af samfundet forventes at levere. Men det forpligter og kan tvinge parterne bag aftalen til at gribe ind og for eksempel reducere kødproduktionen, hvis de teknologiske tiltag viser sig ikke at virke, når aftalen genbesøges om få år, siger Britta Riis.

Her kunne politikerne blandt andet lade sig inspirere af blandt andet Holland, hvor man også har en storskala landbrugsindustri, men hvor man fra politisk side har sat konkrete tal for reduktion af den animalske produktion. Helt konkret opkøber staten svinebedrifter på betingelse af, at der ikke længere produceres kød på stedet, og at jorden skal udlægges til natur eller naturvenlig drift.