DUF åbner for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2023

I mere end 15 år har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd - uddelt prisen som Årets Ungdomskommune til en kommune i Danmark, der gør noget ekstraordinært for børn og unge. Og i år er ingen undtagelse. Derfor er vinduet nu åbent for indstillinger.
Vinderkommunen modtager 10.000 kroner, der er øremærket til at styrke ungeområdet.
”Vi er rigtig stolte af at have skabt en tradition for ungdomskommuneprisen. Den er med til at anerkende de kommuner, som lige går den ekstra mil for at bidrage til det gode ungeliv. Det gode ungeliv er jo mange ting. Det er både demokratisk inddragelse, gode fritids- og foreningsmuligheder og meget mere” siger Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
”Mange kommuner gør allerede et flot stykke arbejde, men vi håber samtidig, at prisen er med til at inspirere kommuner til at prioritere ungeinddragelse, samarbejde med det lokale foreningsliv og skabe gode rammer for unge. Særligt efter en periode med corona, tror jeg det er vigtigt at sætte ind på ungeområdet, så vi kan komme trivselskrisen til livs”, uddyber hun.
Både kommunen selv, enkeltpersoner og foreninger kan indstille en kommune. En kommune kan indstilles, hvis den eksempelvis giver ekstra gode rammer for ungdomsforeninger, har etableret et ungdomsråd eller noget helt tredje – alle tiltag tæller.
Sidste år vandt Horsens kommune, for over en bred vifte af have prioriteret ungeinddragelse. De har både et velfungerende ungeråd, og har bygget et ungekulturhus ”platform K”.
Fristen for indstillinger er 30. november kl. 12.00.
Sådan gør du
For at blive nomineret skal kommunen indstilles af en borger, forening eller kommunen selv med en skriftlig begrundelse på max 1-2 sider, der beskriver, hvorfor I skal vinde årets Ungdomskommunepris.
Send en mail til duf@duf.dk mærket ‘Ungdomskommunepris 2023’ senest den 30. november 2022 med en begrundelse for, hvilken kommune, du synes, fortjener at blive Årets Ungdomskommune 2023. Når vi har modtaget indstillingen, modtager du en bekræftelsesmail inden for et par dage.
Husk også at udfylde informationsskemaet med baggrundsinformation og kontaktoplysninger, og vedlæg det din indstilling.
En dommerkomité nedsat af DUF vil herefter bedømme de indsendte forslag og udpege vinderkommunen.
Nøgleord
Kontakter
DUFs pressetelefon
Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk
Billeder
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er en paraplyorganisation for ca. 80 demokratiske, samfundsengagerende og landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, rollespillere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Gentofte Kommune vinder 2. pladsen om at blive Årets Ungdomskommune 202528.2.2025 11:38:39 CET | Pressemeddelelse
Gentofte Kommune vinder i år 2. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler prisen, som har eksisteret siden 2006, til den kommune, der gør en særlig indsats for det gode ungdomsliv. De seneste år har DUF ligeledes hædret 2. og 3. pladsen, fordi flere kommuner gør et særligt indtryk og et godt stykke arbejde med at sikre unge gode kommuner at være en del af.
Billund Kommune tager 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 14:49:29 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen til Årets Ungdomskommune til en kommune, der gør noget særlig for unge. Billund Kommune vinder årets 3. plads for indsatser, der inddragger børn og unge i beslutninger om eget liv.
Helsingør Kommune er Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 09:42:28 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler prisen som Årets Ungdomskommune 2025 til Helsingør Kommune. Dommerpanelet tildeler kommunen prisen for at arbejde for at skabe stærke fællesskaber for unge.
Lærerstuderende er ny næstforperson i Dansk Ungdoms Fællesråd7.12.2024 14:55:38 CET | Pressemeddelelse
Afgående forperson for landets lærerstuderende, Anneline Larsen er i weekenden blevet valgt som næstforperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som er en paraplyorganisation for 78 frivillige børne- og ungeorganisationer.
DUF: Fire nye ungdomsdelegater klar til at repræsentere danske unge i FN28.11.2024 10:32:43 CET | Pressemeddelelse
Emilia, Aksel, Mette og Emely er udpeget af DUF til at være Danmarks nye ungdomsdelegater til FN. De deltager i FN-topmøder og repræsenterer danske unge i de vigtigste globale spørgsmål om demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling. Danmark har i alt otte ungdomsdelegater til FN, hvor halvdelen bliver skiftet ud hvert år. De fire nye ungdomsdelegater tiltræder den 1. januar 2025 og har mandatet til udgangen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum