Digitaliseringsministeriet

Du kan søge om at stemme hjemme til folketingsvalget

Del
Vælgere, der er syge eller mangler førlighed, har mulighed for at stemme i eget hjem til folketingsvalget den 1. november 2022.

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke har mulighed for at komme til valgstedet på valgdagen, kan du ansøge om at brevstemme i eget hjem.

Hvis du ønsker at brevstemme hjemme, skal du søge om det hos din kommune.

Du kan søge om at stemme hjemme ved at udfylde et særligt ansøgningsskema, som du kan få ved at kontakte din kommune eller finde på Indenrigs- og Boligministeriets valghjemmeside. Du kan også søge om at stemme hjemme ved at kontakte din kommune telefonisk.

Kommunen skal have din ansøgning senest torsdag den 20. oktober 2022 kl. 18. Den enkelte kommune må dog godt sætte en senere frist. Du kan få oplyst fristen hos din kommune.

Hvis du får praktisk hjælp hjemme, f.eks. af en hjemmehjælper, af en hjemmesygeplejerske eller af andre, kan du også få ansøgningsskemaet af dem. De kan også hjælpe dig med at udfylde og indsende skemaet, hvis du har behov for det.

Fakta: Sådan stemmer du hjemme

Hvis du får godkendt din ansøgning om at brevstemme hjemme, vil din kommune kontakte dig pr. brev eller telefon og oplyse dig om, på hvilken dato og i hvilket tidsrum stemmeafgivelsen skal foregå i dit hjem.

Den dag, du skal afgive din brevstemme, kommer to stemmemodtagere hjem til dig med brevstemmematerialet. Når du har sat dit kryds, tager stemmemodtagerne din brevstemme med tilbage til kommunen og sørger for, at din stemmeseddel bliver lagt i stemmekassen på valgdagen ligesom de almindelige stemmesedler.

Få flere nyheder om folketingsvalget: Følg @valgDK på Twitter.

Nøgleord

Kontakter

Information om Digitaliseringsministeriet

Digitaliseringsministeriet
Digitaliseringsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K

+45 72 28 24 00https://digmin.dk/

Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet

Danmark går forrest – politisk aftale sætter en ny standard for digital beskyttelse af børn og unge7.11.2025 15:08:24 CET | Pressemeddelelse

Som et af de første lande i EU tager Danmark nu et banebrydende skridt mod at indføre aldersgrænser på sociale medier. Det sker for at beskytte børn og unge i den digitale verden. Med aftalen om digital børnebeskyttelse vil aftalepartierne fordele 160 millioner kroner på 14 initiativer, der skal styrke beskyttelsen af børn og unge online og skabe bedre rammer for deres digitale liv.

Presseinvitation til doorstep om ny aftale om digital børnebeskyttelse7.11.2025 12:24:56 CET | Pressemeddelelse

Digitaliseringsministeriet inviterer til doorstep i dag kl. 15.00 om en ny politisk aftale om bedre beskyttelse af børn og unge online. Præsentationen finder sted i Digitaliseringsministeriet, Stormgade 2, 1470 København. Der er adgang for pressen fra kl. 14.30, og der skal fremvises gyldigt pressekort ved indgangen. Tilmelding skal ske til presserådgiver Cindy Shummontien Green, csg@digmin.dk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye