Drop de pæne ord og skåltalerne: Nu vil Djøf have ligestilling op på den politiske dagsorden
16.3.2019 10:00:00 CET | Djøf | Pressemeddelelse
Ligestillingen er ikke på plads i Danmark. Det fremgår fx af Global Gender Gap, hvor Danmark sakker bagud. Vores nordiske naboer ligger alle i top-fem-ligaen, når man måler på faktorer som uddannelse, økonomi og antal folkevalgte.
Derfor opfordrer Djøf folketingspolitikerne til at sætte ligestilling på dagsordenen. Med Ligestillingsløftet skriver folketingspolitikerne under på at arbejde for ligestilling i seks faser af piger og kvinders liv. Djøf nedsætter samtidig en komité, der vil følge om ligestillingen går fremad.
”For Djøf er det afgørende, at ligestilling mellem mænd og kvinder bliver prioriteret langt højere end i dag. Det er en samfundsopgave at sikre, at piger og drenge vokser op uden fastlagte grænser for deres arbejdsliv. Tilsvarende holder det heller ikke, at det er langt sværere for kvinder at realisere en ledelseskarriere i Danmark end i en lang række andre lande”, siger Henning Thiesen, formand for Djøf og siger videre:
”Med Ligestillingsløftet håber vi, at de politikere, som skriver under, vil arbejde for at fremme reel ligestilling efter valget. Løftet rummer seks konkrete punkter, som favner bredt politisk, og som vil have stor betydning for kvinder i alle aldersgrupper”
De seks løfter
Folketingspolitikerne vil blive bedt om at skrive under på følgende:
Jeg vil arbejde for, at drenge og piger ikke begrænses af stereotype forventninger.
Fakta: Forskning viser, at piger allerede fra seksårsalderen i lavere grad forbinder deres køn med succes og dygtighed.
Jeg vil arbejde for en indsats, der markant nedsætter stressniveauet blandt især unge kvinder.
Fakta: 40,5 % af danske kvinder mellem 16 og 24 år føler sig stressede. Tallet er 23,4 % for mænd.
Jeg vil arbejde for, at mænd tager en større del af orlovsperioden med børn.
Fakta: Danske fædre holder i gennemsnit under en måneds barsel, mens kvinder holder op mod et år.
Jeg vil arbejde for flere kvinder i ledelse.
Fakta: Mænd har 2,1 gange højere sandsynlighed for at blive ledere, end kvinder har.
Jeg vil arbejde for øget fleksibilitet i mænd og kvinders karrieremønstre.
Fakta: Kvinder mellem 50 og 59 år er dårligst repræsenteret på ledelsesgangene i den private sektor.
Jeg vil arbejde for mindre ulighed i optjeningen af pensionsformuer.
Fakta: I 2017 var mænds opsparede pensionsformue 29,8 % større end kvinders.
Ny komité skal sikre fremdrift i ligestillingen
På seks alderstrin i piger og kvinders liv skal en ny komité nedsat af Djøf måle og monitorere udviklingen. Det er vigtigt, at omverdenen kan vurdere om Danmark rykker sig den rigtige vej.
Komiteen vil komme med halvårlige redegørelser med anbefalinger til, hvordan politikerne bedre kan leve op til Ligestillingsløftet.
Komitéen udgøres af følgende medlemmer:
- Hanne Vibeke Holst, forfatter
- Emma Holten, redaktør
- Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen København
- Sara Louise Muhr, professor ved CBS
- Morten Hübbe, CEO i Tryg
- Jens Howitz, tidligere headhunter, partner i Howitz & Sand Advisory.
Læs mere om Ligestillingsløftet: www.djoef.dk/tema/ligestillingsl-oe-ftet.aspx
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf
Mobil: 61 60 24 44
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
IDA og Djøf: Alt for mange vidensarbejdere er bundet af klausuler16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange akademikere er bundet af konkurrenceklausuler med deres arbejdsgiver. Men klausulerne hæmmer mobilitet og vækst på arbejdsmarkedet, og derfor foreslår Djøf og IDA, at de bliver forbudt.
Djøf: Stadig ikke ligeløn – kvinder halter op til 100.000 kroner efter mænd for samme arbejde8.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kvindelig chef i en privat virksomhed tjener næsten 100.000 kr. mindre i gennemsnit om året end en mandlig chef. For almindelige ansatte er forskellen 55.000 kr. om året. Uligelønnen begynder allerede i studietiden.
Djøf: Regionale akademikere kan se frem til fremgang i reallønnen4.3.2026 16:16:22 CET | Pressemeddelelse
Med aftalen om en ny overenskomst for akademikere i ansat i regionerne er den sidste store brik i de offentlige overenskomster på plads. ”Også her er der udsigt til højere realløn og et mere fleksibelt og børnevenligt arbejdsliv”, siger Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig.
100 AI-rollemodeller skal få flere kvinder med i udviklingen af AI-arbejdsmarkedet4.3.2026 07:58:44 CET | Pressemeddelelse
Djøf, Microsoft og Netcompany sætter sammen med foreningen Connected Women in AI jagten ind på 100 foregangskvinder i AI
Djøf: Solidt akademikerforlig i kommunerne3.3.2026 10:30:34 CET | Pressemeddelelse
Der er udsigt til stigende realløn de kommende tre år for akademikere ansat i kommunerne. Det fastslår Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig efter at der natten til tirsdag blev indgået en ny overenskomst for akademikerne i kommunerne. "Jeg er meget tilfreds med, at vi har aftalt samlede procentuelle lønstigninger af en størrelse, så medlemmerne kan forvente en fremgang i reallønnen over perioden. I løbet af de næste 3 år vil lønnen stige med forventelig 6,27 %." Den samlede ramme for den nye overenskomst ligger på 9,09%. "Ud over forbedringer på lønnen, er vi blevet enige om at etablere en fritvalgskonto. Det har længe været Djøfs ønske, at man i overenskomsten i højere grad kunne tilpasse vilkårene, så den enkelt i højere grad selv kan bestemme, hvordan arbejdslivet skal udforme sig", siger Johanne Nordmann og uddyber: "Med forliget er der skabt en model, hvor man i højere grad kan vælge, hvorvidt en del af lønnen udbetales som løn, som pension eller veksles til frihed. Og der
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
