Donation fra Andel – det er ved at være sidste chance

Det bobler af lokale aktiviteter i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland og på Lolland-Falster og øerne.
’Det er i fællesskab med andre mennesker, at vi får overskud og ny energi. Det gælder både for dem, der tager initiativ og får banket nogle inspirerende aktiviteter op, og dem der nyder godt af andres indsats. Så som andelsselskab med fokus på fællesskabet er det hjerteblod for os at række ud og bidrage til alle de skønne ting, der foregår i vores region’. siger Rikke Harbo Trikker, kommunikationsdirektør i Andel.
Som frivillig i en forening eller engageret i et projekt med brug for støtte, kan man derfor få del i puljen på 100.000. Men det er nu der skal søges, idet sidste chance - den 12. marts kl. 23.59 - nærmer sig. Blandt de tidligere modtagere er:
Bogfællesskabet, Faxe:
Opførelse af bogfællesskab på et grønt areal midt i byen. Bogfællesskabet består af et skab med bøger og en tilhørende bænk, hvor alle, uanset mobilitet og økonomi, kan gå forbi og låne en bog.
Dansk Søredningsselskab, Køge:
Tre styk VHF-radioer til bådførere og reddere mhp. at øge sikkerheden, når de frivillige reddere begiver sig ud på havet og hjælper sejlere i nød.
Foreningen for de ældres cykelture, Guldborgsund:
Indkøb af cykeludstyr til de piloter, der cykler med ældre ud på tur i Christianiacykler samt forplejning til turene.
Algestrup Sportsrideklub, Holbæk:
Renovering af rideklubbens belysning, så energiforbruget reduceres.
Respekt for mennesker, Møn:
Støtte til uddeling af julekurve til udsatte familier.
Det gamle posthus, Sorø:
Tilskud til udskiftning af 4 udslidte vinduer til nye og energibesparende.
Læs mere om donationsprogrammet, se betingelserne for at søge en donation og send din ansøgning via andel.dk/donation.
Yderligere oplysninger:
Andels presseafdeling, tlf. 2170 3101
Billeder

Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Stem og bestem - Andels repræsentantskabsvalg skydes i gang i dag1.3.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andelshavere i Guldborgsund, Holbæk og Stevns skal nu afgøre hvilke kandidater, der skal have plads i energi- og fibernetkoncernen Andels repræsentantskab. Ud af repræsentantskabets 153 pladser er der valg til de 33. Dem skal i alt 126 kandidater dyste om.
Overvældende interesse for valg til Andels repræsentantskab9.2.2023 10:32:05 CET | Pressemeddelelse
Der bliver rift om pladserne i energi- og fibernetkoncernen Andels repræsentantskab. Fristen for at melde sig som kandidat er udløbet, og 126 kandidater har meldt sig klar - det er fire gange så mange som ved valget for fire år siden i samme valgområder. Ud af repræsentantskabets 153 pladser er der valg til de 33 i valgområderne i Guldborgsund, Holbæk og Stevns kommuner. Kandidaternes navne fremgår af kandidatlisten.
Andel hædrer lokale ildsjæle22.1.2023 08:00:15 CET | Pressemeddelelse
To initiativrige og energiske rollemodeller har modtaget Ildsjæleprisen fra fiber- og energikoncernen Andel. Prisen er på 25.000 kr. til hver, og den tildeles som en anerkendelse af deres utrættelige indsats for lokale fællesskaber. Det er 7. gang at prisen uddeles.
Er du Andels nye energikilde?3.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få medindflydelse på den grønne omstilling og vær med til at udstikke retningen for Andel, Danmarks ledende andelsejede energi- og fibernetkoncern. Fra den 3. til 31. januar kan interesserede kandidater stille op til repræsentantskabsvalg i kommunerne Guldborgsund, Holbæk og Stevns ved at melde sig via andel.dk/stilop
Andel køber Tryggevælde Solpark af European Energy2.1.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andel udbygger sin position som producent af vedvarende energi ved at købe Tryggevælde Solpark fra European Energy. Solparken har været i drift siden starten af året, og producerer energi svarende til elforbruget i 15.000 husstande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum