Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling
31.1.2025 12:31:12 CET | Andel | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.

Grøn omstilling, klimaforandringer og muligheden for at være med til at forme Andels strategiske udvikling har sat gang i engagementet blandt borgere i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved – og hele 73 kandidater har meldt sig klar til at tage del i beslutningerne. I 2025 skal der vælges 33 medlemmer til Andels repræsentantskab.
Det vækker begejstring hos bestyrelsesleder Bart Gyldenløve Roetink:
"Det er fantastisk at se så mange engagerede kandidater, der ønsker at gøre en forskel for energiens fremtid. Som medlem af repræsentantskabet får man en unik mulighed for at sætte sine holdninger i spil, være ambassadør for andelshaverne og bidrage til at forme Andels strategiske retning. Repræsentantskab har en vigtig rolle og er med til at sikre, at vi træffer beslutninger på et solidt, demokratisk grundlag."
Historisk høj andel af kvindelige kandidater
Andel har et stærkt fokus på at skabe et repræsentantskab, der afspejler samfundets mangfoldighed – og indsatsen bærer frugt. I 2025 slås der rekord med 32 % kvindelige kandidater, en stigning fra tidligere år.
"Vi ser en tydelig tendens mod større diversitet, hvilket styrker dialogen og beslutningsgrundlaget. Jo bredere perspektiver, desto bedre beslutninger," siger Bart Gyldenløve Roetink.
Hvem skal repræsentere dig?
Valget finder sted fra den 3. marts til den 24. marts kl. 12, hvor andelshaverne kan stemme på deres foretrukne kandidater:
- Kalundborg Kommune: 24 kandidater til 12 pladser (16 mænd, 8 kvinder) – ca. 29.000 stemmeberettigede
- Lolland Kommune: 18 kandidater til 10 pladser (12 mænd, 6 kvinder) – ca. 24.000 stemmeberettigede
- Næstved Kommune: 31 kandidater til 11 pladser (21 mænd, 10 kvinder) – ca. 27.000 stemmeberettigede
Supplerende oplysninger
- Navne på samtlige kandidater kan ses på andel.dk.
- Der er valg til repræsentantskabet hvert fjerde år ved afstemning blandt andelshaverne i Nordvest-, Vest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne.
- Man er andelshaver, hvis man har fast bolig, sommerhus eller virksomhed, der er tilsluttet elnetselskabet Cerius’ elnet.
- Man kan stemme fra den 3. marts til den 24. marts kl. 12, hvor alle andelshavere i valgområderne modtager et brev med en oversigt over de lokale kandidater, der er på valg. Andelshaverne kan stemme nemt og hurtigt via MitID eller en valgkode i brevet.
- Som medlem forventes man at deltage i 4-6 møder om året, hvor man drøfter den løbende udvikling i virksomheden, energisystemet, digital ligestilling og den grønne omstilling.
- Repræsentantskabet vælger Andels bestyrelse blandt medlemmerne i repræsentantskabet – og som medlem kan man selv stille op til bestyrelsen.
Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er et andelsselskab ejet af 400.000 andelshavere i form af private husstande og virksomheder i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne. Vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtider og er en del af ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære, kunderettede energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel realiserer Ørsted-aktier for ca. 3 mia. kr. for at skærpe fokus på elektrificering9.9.2026 07:23:43 CEST | Pressemeddelelse
På bagtæppet af et styrket Ørsted realiserer Andel aktier for ca. 3 mia. kr. for at understøtte energikoncernens skærpede fokus på at accelerere elektrificeringen af Danmark. Provenuet styrker frem mod 2030 Andels investeringer i primært elnet og ladenetværk med mål om at skabe mest mulig grøn omstilling for pengene og øge forsyningssikkerheden.
Andel rydder forsider for klimaet: Giver journalister frit rum til klimajournalistik1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 pct. siden 2021. Nu rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling. Andel betaler for pladsen, men blander sig ikke i indholdet.
Andel samler kræfterne om elektrificering i stabilt første halvår26.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fastholder forventningerne til 2026 efter stabil drift i udfordret halvår. I takt med et hastigt stigende elforbrug samles kræfterne om at accelerere elektrificeringen af Danmark med massive investeringer i elnet og kundevendte energiløsninger.
Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum13.7.2026 10:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.
Andel investerer mere end 8 mia. kr. i kampen for den elektriske fremtid1.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og klimakamp i 2025 flettede sig tættere sammen, valgte flere kunder Andel til. Med investeringer på ekstraordinære 8,1 mia. kr. i særligt kritisk dansk infrastruktur insisterer koncernen på at accelerere elektrificeringen af samfundet. Samtidig skal indtjeningen øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum