Døgninstitutioner og hjemmepleje får vejledning om seksuel chikane og andre krænkende handlinger
12.1.2022 10:25:52 CET | Arbejdstilsynet | Pressemeddelelse
Seksuel chikane og andre krænkende handlinger på arbejdspladsen er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som arbejdsgivere skal forebygge og håndtere. Det gælder, uanset om den kommer fra kollegaer, ledere, kunder eller andre, som medarbejdere har kontakt med.
Døgninstitutioner og hjemmepleje er et af de områder, hvor de ansatte melder en relativ høj forekomst af seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Det viser tal fra Arbejdsmiljø og Helbred og Arbejdstilsynets erfaringer på tilsynsbesøg. Derfor sætter Arbejdstilsynet ekstra fokus på døgninstitutioner og hjemmepleje med en målrettet vejledningsindsats, der skal hjælpe dem med at forebygge krænkelser.
”Der er kommet større fokus på seksuel chikane i Danmark i de seneste år. I Arbejdstilsynet vil vi være med til at støtte op om den udvikling ved i højere grad at hjælpe virksomheder med at forebygge, at seksuel chikane og andre krænkende handlinger opstår på arbejdspladsen,” fortæller tilsynschef Lars Toft Pedersen.
Vejledningsindsatsen skal motivere til at forebygge krænkelser
Når Arbejdstilsynets tilsynsførende fører tilsyn med døgninstitutioner og i hjemmeplejen, vil de, ved siden af det almindelige grundtilsyn, motivere til at forebygge seksuel chikane og andre krænkende handlinger ved at informere om emnet, give gode råd og pege på relevante værktøjer. Det gælder for alle grundtilsyn i brancherne fra midt i oktober 2021.
”Tilsynsførende oplever, at man i virksomheder har svært ved at tale om seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Det er en stor barriere, hvis problemet skal forebygges, fordi vi alle har forskellige grænser for, hvad vi oplever som krænkende. Et vigtigt første skridt er at tage snakken om grænser, god adfærd og omgangstone på ens arbejdsplads. I vejledningsindsatsen vil vi bl.a. inspirere og hjælpe virksomhederne til at sætte den dialog i gang,” fortæller Lars Toft Pedersen.
Gode råd og værktøjer til at forebyggelse og håndtering
Find gode råd og værktøjer til at forebygge og håndtere seksuel chikane og andre krænkende handlinger på Arbejdstilsynets hjemmeside. Der er råd til arbejdsgivere, ledere, nøglepersoner i arbejdsmiljøarbejdet, kollegaer og medarbejdere.
Uanset hvilke rolle du har, kan du altid ringe anonymt til Arbejdstilsynets hotline på tlf. 70 22 12 80 (man-tor: 8-15, fre: 8-14).
Udvalgte brancher
I januar 2022 starter vejledingsindsatsen i brancherne
- Opførelse og nedrivning af byggeri
- Anlægsarbejde
- Færdiggørelse af byggeri
- Energi og råstoffer
- Døgninstitutioner og hjemmepleje
- Hospitaler
- Rengøring
- Kriminalforsorgen.
Information om Arbejdstilsynet
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Indsats skal styrke dialogen om sikkerhed i psyki-atrien. Det handler om at være sikre sammen.19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse af vold og trusler om vold i psykiatrien kræver en vedvarende fælles dialog om sikkerhed på arbejdspladserne og læring af voldsulykkerne. Arbejdstilsynet lancerer nu en indsats, der skal inspirere til en stærk sikkerhedskultur i social- og be-handlingspsykiatrien.
Indsats i landbruget får flere landmænd til at tale om sikkerhed25.6.2026 12:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd, der har været i kontakt med Arbejdstilsynets helhedsorienterede indsats i landbruget, taler oftere om sikkerhed og tænker mere sikkerhed ind i det daglige arbejde. Det viser en ny evaluering.
Arbejdstilsynet: Ny indsats skal løfte sikkerheden i byggeriet25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år anmeldes 6300 arbejdsulykker i byggeriet. Arbejdstilsynet igangsætter derfor en ny indsats, der skal hjælpe virksomheder med at planlægge sig til bedre sikkerhed.
SIKRE SAMMEN: Arbejdstilsynet skaber opmærksomhed om forebyggelse af ulykker på slagterier11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På slagterier og virksomheder, der forarbejder kød, er der et højt tempo, fysisk arbejde, skarpe redskaber og mange nationaliteter side om side. Det stiller store krav til sikkerheden. Derfor lancerer Arbejdstilsynet nu en kampagne til slagterier med værktøjer og temamøde.
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
