Arbejdstilsynet

Anbefalinger skal bidrage til at færre kommer til skade, når de arbejder med maskiner i landbruget

Del

Regeringens Ekspertgruppe for Arbejdsulykker anbefaler, at aktørerne i branchen går sammen i et partnerskab for at styrke sikkerhedskulturen i landbruget. Det skal understøtte en stabil drift, hvor man ikke går på kompromis med sikkerheden.

Landbruget er den branche med flest dødsulykker. I Godt halvdelen af disse dødsulykker er en maskine involveret.
Landbruget er den branche med flest dødsulykker. I Godt halvdelen af disse dødsulykker er en maskine involveret. FOTO: Lars Krogsgaard for Arbejdstilsynet Billedet er til fri afbenyttelse, sålænge det bruges i forbindelse med pressemeddelelsen om Regeringens Ekspertgruppe

Hvert år dør fem mennesker i gennemsnit, mens de er på arbejde i landbruget. Godt halvdelen af disse dødsulykker sker, hvor arbejdet involverer en maskine. Derfor er arbejde med maskiner i landbruget det første emne for Ekspertgruppen for Arbejdsulykker, som nu er klar med en rapport med anbefalinger til forebyggelse.

Ekspertgruppens formand Dan Radmer Henriksen siger:

” Ekspertgruppens analyse viser, at der er tre hovedårsager til, at ulykkerne sker. Det er måden maskinerne bliver brugt på, maskinernes indretning og helt overordnet en kultur i landbruget, hvor fokus på drift i praksis betyder, at man går på kompromis med sikkerheden. I ekspertgruppen har vi arbejdet med anbefalinger, som skal ændre ved de årsager, som vi er stødt på gentagne gange.”

Ekspertgruppen for Arbejdsulykker anbefaler derfor, at aktørerne i branchen går sammen og danner et stærkt partnerskab med en klar målsætning om, at skabe en sikkerhedskultur i landbruget, hvor der stadig opnås gode resultater på produktionssiden uden at gå på kompromis med sikkerheden. Partnerskabet skal arbejde sammen med de myndigheder, som kan bidrage til at understøtte implementeringen af ekspertgruppens anbefalinger ved fx at styrke undervisningen i maskinsikkerhed på erhvervsskolerne og bidrage til, at udvalgte maskiner indrettes mere sikkert.

Formand Dan Radmer Henriksen tilføjer:

”Jeg håber, at aktørerne i branchen tager godt imod anbefalingerne og er klar til at gå sammen i et forpligtende partnerskab. Hvis branchen i højere grad end i dag får holdninger og værdier om et sikkert arbejdsmiljø, vil det også afspejle sig i det daglige arbejde i form af lavere risikovillighed og sammenhæng mellem sikkerhed og planlægning af arbejdet. Landmanden skal sikre sig, at maskinen anvendes under de rette omstændigheder, og at maskinen er den rigtige til opgaven. Samtidig skal både landmand og ansatte vide, hvordan maskinen skal bruges, og lige så vigtigt hvordan den ikke skal bruges. Den udvikling kan branchens netværk støtte op om i alle de sammenhænge, hvor de har kontakt med landmændene.”

Fakta om ekspertgruppens analyse
Ekspertgruppen har brugt metoden Accimap til at lave dybdegående undersøgelser af 17 ulykker ved arbejde med maskiner i landbruget. Metoden bygger på princippet om, at ulykker sjældent er resultatet af enkelte fejl eller hændelser, men snarere et komplekst samspil af faktorer i samfundet og på myndigheds-, branche- og virksomhedsniveau, der påvirker hinanden. Ekspertgruppen har samlet data fra de undersøgte ulykker og udarbejdet en tværgående analyse af, hvilke medvirkende årsager til ulykkerne der går igen i undersøgelserne.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet ansætter Christel Lund Bøjler som kredschef i Grønland7.1.2026 09:08:34 CET | Pressemeddelelse

Arbejdstilsynet er glade for at annoncere ansættelsen af Christel Lund Bøjler som ny kredschef i Grønland. Christel Lund Bøjler vil fokusere på at fremme sunde og sikre arbejdspladser i Grønland, og med næsten to årtiers erfaring i Grønland er hun ikke kun en kendt skikkelse; hun er en engageret aktør med en passion for samfundsudvikling og innovation i det grønlandske samfund. Christel Lund Bøjler er ikke ny i det politiske og administrative landskab; hun har rådgivet og samarbejdet med politikere og embedsmænd i centrale positioner, senest som forstander for Greenland Business School. ”Jeg kan se af jobbeskrivelsen, at jeg kommer til at arbejde med mange redskaber i min jobmæssige værktøjskasse – lige fra ledelse og administration til det mere ingeniørfaglige. Det glæder jeg mig til – ligesom jeg også glæder mig meget til at skulle arbejde med nye kolleger både her i Grønland og i Danmark,” siger Christel Lund Bøjler. Tilsynsdirektør Karsten Refsgård forklarer, hvorfor valget faldt p

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye