Erhvervsministeriet

Døde links rettet: Presseinvitation til regeringens digitale topmøde 14. marts

Del
Regeringen afholder Digitalt Topmøde d. 14. marts i DR Koncerthuset. Topmødet samler erhvervslivet, undervisnings- og forskningsverdenen samt arbejdsmarkedets parter for at give input til de næste skridt mod en ansvarlig, digital fremtid for Danmark.

Statsministeren og en lang række ministre går sammen med førende erhvervsledere, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra undervisnings- og forskningsverdenen om at lægge sporene for Danmarks digitale fremtid på topmødet, hvor erhvervsministeren er vært.

Her lancerer regeringen også sin strategi for kunstig intelligens. Desuden uddeles regeringens nye pris ”Årets Digitale SMV:Omstilling” til en virksomhed, som har haft en succesfuld digital omstilling. Derudover vil der på topmødet være fokus på bl.a. dataetik, udenrigspolitik i den digitale verdensorden, nye forretningsmodeller, ændrede behov på arbejdsmarkedet, undervisning, uddannelse, forskning og øvrige rammevilkår for dansk erhvervsliv med interessante oplægsholdere og paneldeltagere fra ind- og udland.

Se programmet med de mange spændende talere her. Programmet varer fra kl. 9.00-16.45.

Der vil også under topmødet være en udstilling med højaktuelle digitale teknologier og mulighed for at tale med virksomhederne og organisationerne bag dem. 

Adresse:
DR Koncerthuset
Ørestads Boulevard 13
2300 Kbh S


Registrering og adgang til at opstille udstyr fra kl. 8.30. Alle sessioner er åbne for pressen. Ved hovedscenen i Studie 1/Foyeren vil der være et allokeret område til TV- og radiomedier med pressedrop.

Tilmelding til topmødet skal ske til presserådgiver i Erhvervsministeriet Jesper Ingemann på jesing@em.dk Det samme gælder eventuelle spørgsmål.

Ønsker om interviews med ministre og paneldeltagere bedes rettet direkte til disses pressetjenester. Ønsker om interviews med EU-kommissær for den digitale økonomi og det digitale samfund Mariya Gabriel bedes rettet til Erhvervsministeriet.

Der vil være adgang til topmødet mod forevisning af gyldigt pressekort ved registreringen.

Der vil være et mindre loungeområde med akustiksofaer til rådighed.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye