Djøf

Djøf lancerer ny kåring med klar opfordring: Lad os hylde de erfarne på arbejdsmarkedet

Del

Alder er fortsat en hæmsko på arbejdsmarkedet i Danmark. Djøf vil gøre op med fordomme om de ældste på arbejdsmarkedet ved at kåre “Bedst over 60”. I Bedst over 60 vender Djøf de klassiske talentlister for ungdommen på hovedet med en hyldest til de erfarne.

Djøf tager initiativ til kåringen Bedst over 60, som er en hædring af de erfarne kræfter på arbejdsmarkedet. For selvom beskæftigelsen buldrer derudad for alle grupper, går det ikke så godt med de ældste, som vi går og tror. De står først, når der fyres og sidst, når der hyres.

- "Det er spild og helt absurd. Vi er nødt til at ændre vores syn på alder. Erfaring er guld i en organisation. Det er på tide, at vi erstatter fordomme med fakta og erstatter stigmatisering med solstrålehistorier, siger Sara Vergo," formand for Djøf.

Tal fra Djøf viser, at de erfarne desværre er overrepræsenterede i fyringsrunder i det offentlige. Og Danmark halter generelt efter Norge og Sverige, når det gælder andelen af erhvervsaktive over 60 år.

- "Vi er simpelthen nødt til at gøre op med en kultur, hvor de erfarne medarbejdere ikke værdsættes nok. Især når man både politisk og i erhvervslivet taler så meget om arbejdskraftmangel og at øge pensionsalderen. Vi skal sætte fokus på alt det fantastiske, erfaring bidrager med på en arbejdsplads," siger Sara Vergo, formand for Djøf.

I kåringen Bedst over 60 opfordrer Djøf derfor alle danskere til at gå ind på hjemmesiden www.bedstover60.dk og nominere en person, de kender, som fortjener en hyldest. Det kan for eksempel være for at være en dygtig kollega, for et bemærkelsesværdigt arbejdsliv eller for at have skabt en god arbejdspladskultur.

Til december vil Djøf præsentere en liste med de 60 bedste over 60 år.

Ældre Sagen bakker op om Djøfs initiativ:

- "Seniorerne skaber i kraft af deres erfaring og kompetencer unik værdi for deres arbejdsgivere, og det er helt afgørende for vores velfærd, at flere af dem bliver længere. Derfor er vi nødt at gøre op med den kultur, hvor alder spiller en rolle – både når der skal hyres eller fyres. På den baggrund er vi i Ældre Sagen glade for dette initiativ, som sætter en positiv dagsorden og bringer fokus på værdien af seniorerne på det danske arbejdsmarked," siger Ældre Sagens administrerende direktør Bjarne Hastrup.

Djøf opfordrer samtidig beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at tage initiativ til en national handlingsplan, så arbejdsmarkedet bliver bedre til at anerkende, rekruttere og fastholde mennesker over 60 år end tilfældet er i dag.

Fakta:

- I Danmark er 62 procent af de 60–64-årige i beskæftigelse modsat i Norge og Sverige, hvor det er 68 procent. For de 65-69-årige er 21 procent i beskæftigelse i Danmark mod Norges 30 procent, som er højest i Norden. (Kilde: Eurostat, 2021) 

- +50 er overrepræsenterede, når der sker afskedigelser af Djøf-medlemmer i den offentlige sektor. Andelen af fyrede +50 i den offentlige sektor er på 40 procent – mens de kun udgør 23 procent af medlemmerne i Djøf. (Kilde: Djøf, 2022) 

- Samtidig er der en tendens til, at ledige seniorer har sværere ved at komme tilbage i job end andre ledige. Blandt de arbejdsløse 60-64-årige udgør de langtidsledige 30 procent, hvilket er dobbelt så højt som for de 15–29-årige (Kilde: AE, 2022) 

- Hvert sjette Djøf-medlem over 55 år har oplevet negativ forskelsbehandling på grund af alder. (Kilde: Djøf, 2022)  

Link til nominering: Bedst over 60 | Djøf (djoef.dk)

Kontakt mediechef Helle Slejborg, hsl@djoef.dk, tlf. 29734743

Nøgleord

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Gode ambitioner om afbureaukratisering – men risiko for, at de offentligt ansatte skal løbe endnu hurtigere26.9.2022 13:27:58 CEST | Pressemeddelelse

Det er godt, at regeringen vil fjerne unødigt bureaukrati. Men uden klarhed over, hvor vi skal finde 2,5 mia. risikerer vi at presse kommunerne til grønthøsterfyringer, siger Sara Vergo, formand for Djøf, i en kommentar til regeringens udspil ”Danmark kan mere III”. Hun langer samtidig hårdt ud efter regeringens forslag om reform af kandidatuddannelserne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum