Stærk erhvervsprofil bliver ny digital direktør i Djøf
Fra august udvider Djøf direktionen med stærke digitale kræfter, når Carsten Topholt tiltræder som ny digital direktør.

Carsten Topholt kommer senest fra en stilling som CTO og CFO i TV2 og har solid erfaring med både analyse og digital udvikling, som også bliver hans ansvarsområder i Djøf.
”I Djøf har vi høje digitale ambitioner, så vi kan servicere vores medlemmer 1:1 og på alle tider af døgnet. I øjeblikket ser vi ind i, hvordan vi kan løfte os til næste digitale niveau og bruge AI målrettet, så vi kan bistå og rådgive vores 110.000 medlemmer endnu bedre i fremtiden. Her kommer Carsten med en solid baggrund og gode digitale erfaringer, som vi utvivlsomt vil kunne nyde godt af”, siger Tomas Therkildsen, administrerende direktør i Djøf.
Carsten Topholt bringer blandt andet erfaringerne fra udviklingen og lanceringen af TV2 Play med ind i Djøfs digitale udvikling og analysefelt.
”Jeg ser frem til at bidrage til at løfte Djøf ind på næste digitale niveau og sikre et stærkt BI-setup. Og så er Djøf en vægtig samfundsaktør, som repræsenterer en helt central gruppe af medarbejdere og chefer i danske virksomheder og i centraladministrationen. Djøfs medlemmer får ikke altid den ros, som de fortjener. Og det glæder jeg mig til at være med til at ændre på sammen med mine øvrige direktionskolleger”, siger Carsten Topholt.
Carsten Topholt har en lang karriere i både det private og det offentlige. Han kommer senest fra en stilling som CTO og CFO i TV2, og har før det både været i McKinsey og i flere ministerier, herunder Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Carsten Topholt får ansvaret for afdelingerne Data og Analyse samt Digitalisering og IT. Han tiltræder 1. august 2025.
Direktionen består herefter af adm. direktør Tomas Therkildsen, kommerciel direktør Camilla Struckmann og digital direktør Carsten Topholt.
Nøgleord
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Medarbejdere med fleksibilitet er mindre stressede3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere med høj fleksibilitet i jobbet har et arbejdsliv med bedre balance og mindre stress. Det viser Djøfs nye stressundersøgelse.
Djøfs lederpanel: Unge drømmer om at blive ledere – men på nye vilkår18.11.2025 15:33:05 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at blive leder er stabil, men rammerne for jobbet er kommet langt mere til diskussion end tidligere. Det viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel
Djøf indgår forlig for fyret højgravid – Ligestillingsministeriet skulle aldrig have fyret hende15.11.2025 08:17:13 CET | Pressemeddelelse
Djøf indgår et forlig med Miljø- og Ligestillingsministeriet om godtgørelse til højgravid solomor, der blev fyret i strid med ligebehandlingsloven.
Ikke mere løn i år til kvinder12.11.2025 11:09:12 CET | Pressemeddelelse
I dag er det Kvindernes sidste arbejdsdag i 2025.
Djøf: Mere end hver anden kvinde oplever, at barselsorlov går ud over karrieren11.11.2025 06:43:50 CET | Pressemeddelelse
"Jeg blev spurgt, om jeg ikke kunne finde ud af prævention, og om jeg var klar over, at gravide ikke kunne håndtere fagligt svære opgaver." Ny undersøgelse fra Djøf viser, at mere end hver anden kvinde oplever, at barselsorlov har negative konsekvenser for deres karriere – og det er flere end før øremærket barsel blev indført.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum