Djøf: Flot dansk korruptionsplacering, men vi skal blive bedre
23.1.2020 06:39:22 CET | Djøf | Pressemeddelelse
På trods af et antal aktuelle sager om svindel og misbrug i den offentlige sektor lander Danmark igen i år som det mindst korrupte land i verden sammen med New Zealand.
”Det er en flot placering, som vi kan være stolte af i Danmark. De aktuelle sager om svindel og misbrug af offentlige midler er heldigvis ikke udtryk for den generelle tilstand i den offentlige sektor. Det er vigtigt at huske proportionerne. Og vores placering afspejler også, at der bliver slået hårdt ned, når mulige svindelsager bliver opdaget”, siger Hanne Fugl Eskjær, formand for de offentlige chefer i Djøf.
Men hun er bekymret over, at Danmark for femte år i træk har opnået lidt færre point, når Transparency International opgør graden af korruption og svindel.
”Vi skal på ingen måde slå os til tåls med, at vi ligger lidt bedre end andre lande i undersøgelsen. Selv om vi ligger på en delt førsteplads, opnår vi kun 87 ud af 100 mulige point i opgørelsen fra Transparency International. Det bør være en politisk ambition at sikre et endnu større politisk og administrativt fokus på at minimere risikoen for misbrug af offentlige midler”, fastslår Hanne Fugl Eskjær.
Hun opfordrer derfor regeringen til hurtigt at få implementeret et nyt EU-direktiv, der pålægger alle medlemslandene at indføre whistleblowerordninger for arbejdsgivere med minimum 50 ansatte. Direktivet gælder både offentlige og private arbejdsgivere.
”Efter Djøfs opfattelse kan whistleblowerordninger være et godt og nødvendigt supplement til den kontrol og revision, der selvfølgelig altid skal være med, at der ikke foregår ulovligheder i offentlige eller private virksomheder. Regnskabsprocedurer og kontrolmekanismer skal gerne være så finmaskede, at de fanger ulovligheder og uhensigtsmæssig praksis for bestilling og betaling af varer og tjenesteydelser. Men det er jo altid en balance i forhold til ønsket om at reducere bureaukrati og gøre arbejdsgange lette og smidige”, slutter Hanne Fugl Eskjær.
Hanne Fugl Eskjær træffes for yderligere henvendelser til pressechef Torben Gross, tlf 21 49 01 73
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Skab arbejdsliv, man ”ikke vil hjem fra”20.3.2026 17:48:49 CET | Pressemeddelelse
”Pensionsalderen fylder meget i den politiske debat op til folketingsvalget. Der er brug for et bredere fokus: Hvordan vi sikrer et arbejdsmarked, hvor mennesker ikke bliver slidt ned – hverken fysisk eller mentalt”, siger Sara Vergo, der netop er blevet genvalgt som formand for Djøf.
IDA og Djøf: Alt for mange vidensarbejdere er bundet af klausuler16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange akademikere er bundet af konkurrenceklausuler med deres arbejdsgiver. Men klausulerne hæmmer mobilitet og vækst på arbejdsmarkedet, og derfor foreslår Djøf og IDA, at de bliver forbudt.
Djøf: Stadig ikke ligeløn – kvinder halter op til 100.000 kroner efter mænd for samme arbejde8.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kvindelig chef i en privat virksomhed tjener næsten 100.000 kr. mindre i gennemsnit om året end en mandlig chef. For almindelige ansatte er forskellen 55.000 kr. om året. Uligelønnen begynder allerede i studietiden.
Djøf: Regionale akademikere kan se frem til fremgang i reallønnen4.3.2026 16:16:22 CET | Pressemeddelelse
Med aftalen om en ny overenskomst for akademikere i ansat i regionerne er den sidste store brik i de offentlige overenskomster på plads. ”Også her er der udsigt til højere realløn og et mere fleksibelt og børnevenligt arbejdsliv”, siger Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig.
100 AI-rollemodeller skal få flere kvinder med i udviklingen af AI-arbejdsmarkedet4.3.2026 07:58:44 CET | Pressemeddelelse
Djøf, Microsoft og Netcompany sætter sammen med foreningen Connected Women in AI jagten ind på 100 foregangskvinder i AI
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
