Disse tre kæmper om titlen som Årets Forfatter
Online boghandlen Plusbog.dk har netop løftet sløret for, hvilke tre forfattere der er nomineret til titlen som Årets Forfatter 2020.

Hvem bliver Årets Forfatter 2020? Det er det nu op til Plusbogs mange medlemmer og andre læseglade danskere at afgøre. Online boghandlen har netop offentliggjort de tre nominerede forfattere og åbnet for afstemningen.
“Vi har igen i år haft utroligt svært ved at begrænse os til blot tre nominerede forfattere, fordi vi har så mange fantastiske forfattere i Danmark. Årets tre nominerede udmærker sig ved alle at fortælle deres historier på hver sin unikke måde, så vi husker dem. Og vi er glade for, det er Plusbogs medlemmer og andre bogelskere, der skal vælge, for de er alle tre så dygtige, at det er svært at vælge én vinder,” siger Helene Kristensen fra Plusbog.dk.
De tre nominerede til Årets Forfatter 2020 er:
Michael Katz Krefeld, Lindhardt og Ringhof:
Han har i en årrække været en af de allermest populære danske krimiforfattere. Michael Katz Krefelds udgivelser finder altid vej til toppen af bestsellerlisterne, og især hans evne til at få handlingsforløbet til at udspille sig som en spillefilm for øjnene af læseren gør ham populær. Lige straks udkommer den næste i rækken, og mon ikke “Nattens udyr” allerede inden udgivelsesdagen vil bevæge sig op ad bestsellerlisterne.
Sara Omar, Politikens Forlag:
Hun bragede ind i danskernes bevidsthed med sin debutroman “Dødevaskeren”, og også efterfølgeren “Skyggedanseren” blev en bestseller hos de danske læsere. Sara Omar skåner ikke læseren for barske billeder i de voldsomme handlingsforløb, og forfatterens fortællinger brænder sig fast i læsernes erindringer, så de for altid har dem med sig, selvom bogens sidste side er vendt.
Katrine Engberg, Alpha:
Siden sin debut i 2016 har hun med sine finurlige og skudsikre plot bog efter bog bevæget sig ind blandt favoritforfatterne hos de danske krimilæsere. Hun er særligt elsket for sit helt specielle sprog, der både er let og humorfyldt. Også det nyeste skud på stammen er blevet vel modtaget af de danske læsere, og Katrine Engberg topper således lige nu bestsellerlisterne med sin nyeste krimi “Isola”.
Normalt afsløres vinderen på Bogforum, men på grund af aflysningen af årets bogfest har Plusbog.dk i år noget andet i ærmet.
Læserne kan stemme på deres favorit på Plusbog.dk frem til den 9. november kl. 12.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte ThømingPressekontakt
Tlf:23954858thoe@freeway.dkBilleder
Information om Freeway
Plusbog.dk er en online boghandel, der er ejet af Freeway-koncernen. Freeway består af mere end 30 hovedsageligt webbaserede virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Freeway
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Freeway
25-årig iværksætter i Løvens Hule drømte om Freeway og fik stor investering11.2.2021 20:17:39 CET | Pressemeddelelse
Det der startede som en idé i dagene mellem jul og nytår i 2018 fik torsdag aften i “Løvens Hule” et solidt fundament at stå på. Her fik Frederik Højgaard Berg en investering på 500.000 kroner for 20 procent med hjem. Og det var præcis, hvad der skulle til for, at den 25-årige iværksætter kunne komme videre med sin drøm.
Kærlighed i et år med Covid-19 - Dating.dk giver et indblik i året der gik.22.12.2020 11:17:46 CET | Pressemeddelelse
2020 - et år som mange af os sent vil glemme. Covid-19 pandemien, som brød ud i foråret, raser stadig verden over, og håndsprit, mundbind og hjemmearbejde er blevet dagligdag for langt de fleste af os. Vores sociale virkelighed har ændret sig og mange mennesker oplever et afsavn til sociale begivenheder, familie, venner og bekendte. Det er også en udfordrende tid at være single i, for hvor skal man date og møde hinanden, når de vante mødesteder er lukket ned, men behovet for kærlighed og nærvær stadig er der?
Michael Katz Krefeld er Årets Forfatter19.11.2020 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Online boghandlen Plusbog.dk har netop offentliggjort, at de danske bogelskere har valgt krimiforfatter Michael Katz Krefeld som Årets Forfatter 2020.
Dating.dk inviterer alle landets singler til online Singles’ Day event og spreder kærlighed i en mørk tid10.11.2020 11:25:52 CET | Pressemeddelelse
Coronatiden gør det umuligt at samles til store fester, men det stopper ikke Dating.dk i at sprede kærlighed. Virksomheden inviterer i morgen alle landets singler til online event i anledning af Singles’ Day.
Freeway-ejere træder i spidsen for den daglige drift af koncernen29.10.2020 14:02:19 CET | Pressemeddelelse
Freeway-koncernen, der ejer blandt andre Dating.dk og Plusbog.dk, Studienet.dk og Avisen.dk, siger farvel til direktør Mia Wagner, og koncernejerne genindtræder i den daglige drift.
Plusbog hylder igen i år landets bogbloggere29.9.2020 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Online boghandlen Plusbog.dk har netop åbnet afstemningen i forbindelse med uddelingen af årets Danish Book Blog Award.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum