DI’s topchef fylder rundt

De seneste fire år frem mod den runde fødselsdag har været præget af store forandringer i Danmark og i verden. Forandringer, som fødselaren har kastet sig helhjertet ind i, for at sikre at DI og dermed dansk erhvervsliv tager et maksimalt ansvar for samfundsudviklingen og Danmarks rolle i verden.
Da Lars Sandahl Sørensen, i september 2019 for første gang som topchef i DI, gik på scenen på DI Topmødet i DR Koncerthuset var det med en politisk melding for fuld musik; erhvervslivet bakkede fuldtonet op om at reducere CO2-udledningen i Danmark med 70 procent. Derefter istemte stribevis af oppositionspartier i Folketinget.
Nye toner fra DI og erhvervslivet lød der igen, da Sandahl i december 2019 slog fast, at der skal øremærkes barsel til mænd. Lige siden har han været en markant stemme i diversitetsdebatten.
Få måneder senere ramte coronapandemien, og Sandahl stod midt i en historisk udfordring for både erhvervsliv og samfund. I 2020 og 2021 var bare det at holde arbejdspladserne og Danmark i gang den største udfordring. Pandemien truede reelt med at lukke hele landet ned med store tab for samfundet til følge. I den periode var virksomhedernes og arbejdspladsernes betydning for landet genstand for bred politisk opmærksomhed.
Samarbejdet mellem erhvervsliv og Christiansborg gjorde en markant forskel under pandemien, og gjorde det igen da Putin i februar 2022 beordrede invasionen af Ukraine.
Og netop det at gøre en forskel står som et centralt pejlemærke for fødselaren. At gøre en forskel for danske virksomheder – og for landet. Hvad enten det gælder krig, krise eller overenskomster handler det for Sandahl om at forstå nuancerne og dilemmaerne og så tage et ansvar for løsningerne.
Det gælder også på arbejdsmarkedet, hvor Lars Sandahl Sørensen som øverste ansvarlige arbejdsgiver har stået i spidsen for to gennembrudsoverenskomster. Senest i vinteren og foråret 2023, hvor det på trods af høj inflation og historisk vanskelige vilkår lykkedes at få et forlig på plads, som blev stemt hjem af både arbejdstagere og arbejdsgivere.
Midt i maj 2023 ringede nyhedsklokkerne igen fra Sandahls kontor - et sted han i øvrigt sjældent opholder sig. Denne gang ringede det ud for mobiltelefonerne i skoleklasserne – bl.a. for at få gjort op med den stigende mistrivsel blandt unge. Hvis fremtidens unge skal indfri deres potentiale, skal de ifølge Sandahl i stedet for at blive forstyrret af mobiler og algoritmer i skoletiden i højere grad kigge ud på verden og ind i øjnene på hinanden. En melding der gav genlyd, og stadig gør det.
Internt i DI har Sandahl også gjort en stor forskel – bl.a. i form af en omfattende forandring af organisationen med det formål at komme tættere på medlemmerne og fremstå med en klar og tydelig profil. Sandahl stod i 2020 også i spidsen for Operation Granit – en intern betegnelse for forarbejdet til en af de største forandringer på det danske arbejdsmarked i de senere år – da Dansk Byggeri blev en del af et nu historisk stort Dansk Industri.
Med 20.000 medlemmer i ryggen og en klar og tydelig stemme i samfundsdebatten har DI aldrig stået stærkere.
Privat forsøger Sandahl at gøre en forskel for sine børn og sin familie, og så trives han bedst i naturen på en padletur langs kysten eller på motorcykel i Andalusien med vennerne.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos underdirektør og pressechef Søren Langelund, tlf.2091 9335, e-mail slan@di.dk
Billeder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Nye udbudsrammer for havvind kan blive et temposkifte i den grønne omstilling30.5.2023 19:17:56 CEST | Pressemeddelelse
Det er et historisk stort udbud af havvind, som et bredt flertal i Folketinget i dag har aftalt udbudsrammerne for. Som noget nyt skal der tages højde for havnaturen og miljøet, og det er også besluttet, at staten skal eje en del af havvindprojekterne. DI havde gerne set projekterne blive til virkeligheden uden statslig ejerskab, men der er nu landet en model, der sikrer fremdrift, og landets største erhvervsorganisation håber, at udbuddene er på plads inden sommerferien i 2024, for der er behov for hastighed i den grønne omstilling.
DI: DØR-rapport peger på øget behov for arbejdskraft30.5.2023 12:18:19 CEST | Pressemeddelelse
De Økonomiske Råd har fremlagt en rapport med en bedre økonomi end hidtil ventet, og det kommer til at øge presset for at skaffe flere hænder til erhvervslivet, lyder det fra Dansk Industri
DI hilser ambitiøst forsvarsudspil velkomment30.5.2023 09:22:31 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til et kommende forsvarsforlig, som skal skabe et stærkere og mere moderne, dansk forsvar, som er tættere på at leve op til NATO-målsætning. Landets største erhvervsorganisation, DI, har pæne ord at sige om udspillet, men også en klar opfordring til at bruge milliarderne klogt. - Det er en ambitiøs plan, regeringen har lagt frem, som skal komme hele samfundet til gavn, og som fra dag ét vil skabe tiltrængte forandringer og modernisering i Danmarks forsvar og sikkerhed, siger direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, Joachim Finkielman.
Danmark ser ind i to årtier uden flere hænder til den private sektor30.5.2023 07:50:57 CEST | Pressemeddelelse
De næste to årtier er der ingen udsigt til nye medarbejdere til de private virksomheder, og det koste 300 mia. kr. på BNP. Det er en ulykke, hvis der ikke bliver gjort noget ved det, mener Dansk Industri.
DI: Brug nye forsvarsmilliarder rigtigt – sammen med erhvervslivet28.5.2023 08:17:18 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende uge præsenterer regeringen sit udspil til et nyt forsvarsforlig, der vil poste et anseeligt milliardbeløb i et langt stærkere forsvar. Nu kommer landets største erhvervsorganisation med en klar melding til politikerne: brug pengene rigtigt, og gør det sammen med erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum