Din skinke kan stamme fra svinske dyrefabrikker
8.7.2022 16:46:16 CEST | World Animal Protection Danmark | Nyhed

Modergrise der ikke har kontakt med deres nyfødte unger, fastspændte slagtesvin, grise med afføring og urin langt op ad benene og massiv lokal miljøforurening.
Det er helt almindelige forhold for moderne svineopdræt i EU-lande som Polen, Frankrig, Italien og Spanien, der hvert eneste år eksporterer tonsvis af svinekød som skinker, hamburgerryg og pølser til resten af EU, heriblandt Danmark.
En ny rapport fra Compassion In World Farming (CIWF) afslører, at der ikke er nogen garanti for, at kødprodukter som ethvert velassorteret dansk supermarked har på hylderne, ikke stammer fra de svinske dyrefabrikker i Polen, Frankrig, Italien og Spanien, som er blevet undersøgt i forbindelse med rapporten.
Derfor er det en ekstra god idé for danske forbrugere, at tjekke indholdsfortegnelsen på skinker som Jambon fra Frankrig og Parma fra Italien, eller helt generelt holde øje med opdrætsforhold og oprindelsesland på pølser og hamburgerryg. I hvert fald hvis man ikke vil støtte EUs svinske dyrefabrikker.
“Den bedste garanti forbrugerne har for, at dyrenes velfærd er nogenlunde i orden er, at gå efter frilands eller økologiske varer. Eller selvfølgelig købe plantebaserede alternativer,” siger Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection Danmark.
De chokerende forhold i hjertet af EU afdækkes i en ny rapport fra Compassion In World Farming (CIWF), som er en af World Animal Protections mangeårige partnere.
“Det er rystende forhold denne her rapport afslører, og det forstærker nødvendigheden af at holde fast i, at vi skal have et landbrug uden bure og tremmer.
Det gør det samtidig ekstra vigtigt, at den danske regering holder fast i, at den vil arbejde for et forbud mod blandt andet fastspændte grise i hele EU,” siger Esben Sloth med henvisning til borgerinitiativet End The Cage Age, som blev vedtaget i EU sidste år efter 1,4 millioner EU-borgere havde skrevet under mod den manglende dyrevelfærd i det industrielle landbrug, som den nye rapport sætter en tyk streg under.
Det vil imidlertid tage mange år, før EUs system får indgået de mange kompromisser og endeligt kan udforme de færdige lovtekster og få implementeret et landbrug uden bure og tremmer.
“Den nye rapport understreger, at der skal fart på processen. For hvert år der går, lider millioner af dyr i det industrielle landbrug under dårlig dyrevelfærd.
Så vi vil også i de kommende år arbejde benhårdt på at holde politikerne fast på deres løfter. Både i Danmark og i resten af EU,” siger Esben Sloth fra World Animal Protection.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPresseansvarlig
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder



Links
Information om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection DanmarkAmagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
Fakta fra rapporten; End The Cage Age – Sows Investigation 2022:
I tre ud af de fire undersøgte franske svinefarme bekræftede ejeren, at farmen leverede til konsortiet Jambon de Bayonne, der bl.a. producerede over en million saltede skinker i 2019.
Firmaet har 800 svinefarme og producerede 1,5 millioner slagtesvin i 2019.
90 procent af de franske grise bliver fastspændt under produktionen.
Det italienske konsortium Parma Ham har 3600 svinefarme, og producerede mere end otte millioner Parmaskinker i 2021. 36 procent af skinkeproduktionen bliver eksporteret til andre lande.
94 procent af de italienske grise bliver fastspændt under produktionen.
Link til rapporten:
https://assets.ciwf.org/media/7451413/2022-sow-investigation-report.pdf
Fakta om World Animal Protection International:
World Animal Protection DK er en del af den globale dyrebeskyttelsesorganisation, der opererer i 50 nationer med afdelinger i 12 lande på seks kontinenter.
Fra hovedkvarteret i England over blandt andet Australien, Kina, Kenya, Canada, Thailand, Indien og USA.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny måling: Danskerne ved ikke, hvilken dyrevelfærd de får på fastfood-restauranter17.3.2026 06:00:00 CET | Blog
61 procent af landets fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke fastfoodrestauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Andre tror, at de dårligst scorende restauranter, er dem, der gør det bedst.
Modebranchen lægger pres på EU Kommissionen12.3.2026 15:03:31 CET | Nyhed
CPH Fashion Week kræver forbud mod pels i hele EU i en direkte henvendelse til EU Kommissionen.
Ny måling overrasker: Stort vælgerflertal kræver opgør med svineindustrien2.3.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Et massivt flertal af danskere forlanger langt bedre dyrevelfærd for Danmarks 40 millioner industri-grise, viser ny måling fra YouGov. “Det er ganske overvældende, at mistilliden overfor svineindustrien er så udtalt,” siger World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse afslører: Dyrevelfærd i danske fastfoodkæder under al kritik17.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Populære fastfood-kæder som McDonalds og Domino’s står meget svagt i ny bred undersøgelse om kyllinge-velfærd.
EU Kommissionen meldt til ombudsmanden i strid om mink10.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Mere end 100 organisationer anklager nu EU’s ledelse for grov tilsidesættelse af en række demokratiske principper i forbindelse med striden om fortsat pelsavl i EU. “Både borgerne og EU’s egne eksperter bliver kørt ud på et sidespor,” mener World Animal Protection Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum