DIN Forsyning stifter selskab til lokalvarme
28.10.2022 09:35:53 CEST | DIN Forsyning | Pressemeddelelse

På en ekstraordinær generalforsamling i morges er det blevet besluttet at stifte et selvstændigt selskab i DIN Forsyning-koncernen, der skal undersøge mulighederne for kollektive løsninger for varme i lokalområder, der ikke har mulighed for at blive koblet på fjernvarmenettet.
Bestyrelsesformand i DIN Forsyning, Kurt Bjerrum siger: ”Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at stifte Lokalvarme A/S. Jeg kan desværre ikke love, at vi kan hjælpe alle, men jo flere husstande, vi får konverteret fra fossile brændstoffer til mere bæredygtige løsninger, jo bedre. Som den store spiller på forsyningsområdet i Esbjerg og Varde kommuner har vi et samfundsansvar for ikke at lade nogen i stikken – og derfor sætter vi nu i samarbejde med de to kommuner gang i et arbejde, der skal identificere de områder, hvor der kan være mulighed for fælles lokale varmeløsninger”.
Selskabet er klar til at modtage anbefalingerne i de to kommuners varmeplaner, som er på trapperne.
”I Esbjerg Kommune har vi sat os et ambitiøst mål om at være CO₂-neutral i 2030, og her indgår varmeplanlægningen som et redskab til at understøtte dette mål. Vores nye strategiske varmeplan peger netop på, at flere områder har et potentiale i forhold til at etablere lokalvarme. Under udarbejdelsen af planen har der været dialog med flere lokalråd omkring den fremtidige varmeforsyning, og med Lokalvarme A/S kan dialogen rykke ind i en ny og mere konkret fase”, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.
Også Vardes borgmester, Mads Sørensen ser perspektiverne i det nye selskab:
”Kollektive varmeløsninger er efterspurgt blandt borgerne i Varde Kommune, og med stiftelsen af dette selskab tager vi et vigtigt skridt i retning mod at kunne tilbyde flere en billigere varmeløsning. Varmekilden er i stigende grad afgørende for valg af bolig, og dette selskab er derfor også en investering i at få flere til at bosætte sig i vores område.”
Lokale løsninger
Lokalvarme er en fælles varmeløsning i et lokalområde, der ikke kan kobles på det eksisterende fjernvarmenet. Lokalvarme består af to elementer – et varmeproduktionsanlæg og et distributionsnet. Det kan bestå af mange forskellige varmekilder: varmepumper, biomassefyr, jordvarme, solvarme, overskudsvarme fra lokale virksomheder mm. Det kan bestå af en enkelt kilde, eller det kan være en miniatureudgave af Fremtidens Fjernvarme, hvor der kan skrues op og ned for de enkelte kilder, alt efter hvilken er billigst og grønnest.
DIN Forsyning kan indgå som samarbejdspartner på flere niveauer, fortæller Kurt Bjerrum: ”Vi kan etablere, eje, drifte og vedligeholde det lokale varmeproduktionsanlæg og distributionsnet i områder, hvor det giver mening. Vi kan indgå driftsaftaler med lokalsamfund, som selv vil etablere et lokalejet varmeselskab. Eller vi kan bidrage med sparring til de lokalsamfund, der selv vil etablere og drifte et lokalejet varmeselskab. Derfor er det lokale initiativ altafgørende. Vi byder gerne op til dans, men lokalsamfundene skal selv gøre et indledende arbejde. Det kunne i første omgang være i forhold til at undersøge, hvor mange i lokalsamfundet, der er interesseret i en fælles løsning. Det har vi allerede set i nogle lokalområder, der er godt i gang med det indledende arbejde”.
Kontakter
Anja Helene JensenKommunikationskonsulent
Tlf:74747187Tlf:91165685anj@dinforsyning.dkBilleder
Information om DIN Forsyning
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Regnvandsbassin i Lystanlægget i Hjerting skal give færre røde flag på stranden14.9.2026 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIN Forsyning har i de senere år arbejdet på at separatkloakere store dele af Hjerting. Men der mangler stadig en vigtig brik i arbejdet med at håndtere regnvandet og mindske antallet af røde flag ved overløb til Ho Bugt. Derfor skal der nu etableres et regnvandsbassin i Lystanlægget. Arbejdet forventes at forløbe fra medio oktober 2026 til marts 2027.
DIN Forsyning spærrer rundkørslen i Tarp i sommerferien3.6.2026 14:31:27 CEST | Pressemeddelelse
Som afslutning på at separatkloakere i Tarp mangler DIN Forsyning kun rundkørslen for at få hele systemet koblet sammen. Derfor bliver rundkørslen spærret i uge 28-31 i sommerferien.
Ny app gør det nemmere at være kunde hos DIN Forsyning1.6.2026 14:30:04 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni lancerer DIN Forsyning en ny affalds- og genbrugsapp – DIN Affaldsguide.
Spejle og grydelåg bliver nye ressourcer i Varde Kommune20.4.2026 14:18:57 CEST | Pressemeddelelse
Keramisk glas såsom spejle og grydelåg kan nu genanvendes. Når du afleverer dem i den rigtige container på Varde Kommunes genbrugspladser, bliver de anvendt til byggematerialer.
Et stykke Varde-historie lukker: Åbent hus på Lerpøt Vandværk12.3.2026 11:22:13 CET | Pressemeddelelse
Efter mange års drift er pumperne på Lerpøt Vandværk stoppet. Vandværket er lukket ned, og DIN Forsyning inviterer nu kunderne indenfor til en sidste mulighed for at se en del af Vardes tidligere vandforsyning indefra.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

