DIN Forsyning hæver fjernvarmeprisen med 15 %
En ekstraregning for kul tvinger forsyningsselskabet til at hæve prisen på fjernvarme med 15 % fra 1. august og til udgangen af 2023. For en standardfamilie vil det betyde en prisstigning på ca. 200 kr. om måneden i resten af 2023.

I mange år er den fjernvarme, DIN Forsyning leverer til omkring 25.000 kunder i Esbjerg og Varde, kommet delvist fra det kulfyrede Esbjergværket. Den varmeaftale er med tidligere tiders forholdsvis billige kulpriser kommet varmekunderne til gode. Men på grund af de ekstraordinært høje priser på energi og kul i Europa i 2022 rammer en ekstraregning på 56 mio. kr. nu DIN Forsynings kunder.
- Aldrig tidligere i alle de år, hvor varmeaftalen mellem os og Ørsted har eksisteret, har vi set lignende ekstraregninger. Men energiprisernes og dermed kulprisens himmelflugt gør, at vi nu har fået ekstraregninger på 56 mio. kr. på trods af, at Ørsted har dækket nogle af de ekstraomkostninger, der har været, fortæller Helle Damm-Henrichsen, direktør i DIN Forsyning.
DIN Forsyning består af flere selskaber, herunder det, der hedder DIN Forsyning Varme A/S. Varmeselskabet er underlagt lovgivning, der gør, at økonomien skal ’hvile i sig selv’, så der hverken må være underskud eller overskud. Og derfor er DIN Forsyning nødt til at hente alle omkostninger hos kunderne.
- Desværre har vi ikke andre muligheder end at sende regningen videre til vores kunder. Det er vi virkelig kede af, udtaler Helle Damm-Henrichsen.
Gælder fra 1. august
Prisstigningen gælder fra. 1. august og resten af 2023. Herefter beregnes nye priser ud fra budgetter for 2024. DIN Forsyning har traditionelt ry for at have en stabil lav varmepris.
- I vores varmeområde har vi altid kunnet bryste os af, at vores varmepriser har været fornuftige og rimeligt stabile. Men hvor gerne vi end ville, kan vi ikke gøre noget ved de heftigt stigende priser, som alle har været ramt af. Vi forventer dog, at vi igen kommer ned på et prisniveau, vi kan være tilfredse med, siger Helle Damm-Henrichsen.
Fakta:
• Prisen på fjernvarme fra DIN Forsyning stiger med 15 % fra 1. august og til udgangen af 2023. Derefter bliver nye priser beregnet ud fra budgetter for 2024.
• For en standardfamilie (familie med et hus på 130 m2 og et forbrug af varme på 18,1 MWh/65,16 GJ) vil det betyde en prisstigning på ca. 200 kr. om måneden i resten af 2023.
• DIN Forsynings fjernvarmekunder kan se forbrug mm. på DIN Forsynings selvbetjening: minside.dinforsyning.dk
• DIN Forsyning har hidtil leveret fjernvarme til kunderne dels fra affaldsforbrændingen Energnist og dels fra det kulfyrede Esbjergværket. Fremover erstattes varmen fra Esbjergværket af DIN Forsynings egen varmeproduktion, Fremtidens Fjernvarme.
Kontakter
Anja Helene JensenKommunikationskonsulent
Tlf:74747187Tlf:91165685anj@dinforsyning.dkBilleder
Om DIN Forsyning
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Ny Krone er hjertet i Fremtidens Fjernvarme4.11.2025 10:11:35 CET | Pressemeddelelse
DIN Forsynings produktionsanlæg til fjernvarme på Esbjerg Havn består af en række produktionsenheder, der supplerer hinanden. Det hele kobles sammen af fordelercentralen, Ny Krone, der sender fjernvarmevand i forskellige temperaturer og med forskelligt tryk ud til fjernvarmekunderne i Esbjerg og Varde. På den måde bruger forsyningsselskabet kun de absolut mest nødvendige ressourcer på fjernvarmen.
Overdimensioneret dyppekoger producerer fjernvarme, som vinden blæser29.10.2025 09:16:25 CET | Pressemeddelelse
DIN Forsyning har de seneste år omstillet fjernvarmen fra kul til vedvarende energi, og en produktionsenhed baseret på vedvarende energi og en lagringsenhed har de sidste tre år været i drift. En elkedel på 40 MW producerer fjernvarme, når strømmen er grøn, billig og rigelig og bidrager samtidig med balance i elnettet med hjælp fra en stor lagringsenhed, som gør det muligt at gemme varmen.
Forbrugervalget i DIN Forsyning rykker ud i gadebilledet24.10.2025 13:14:51 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget nærmer sig, og mange gør sig klar til at sætte kryds på stemmesedlen. Men i Esbjerg og Varde kommuner kan borgerne faktisk sætte to – for der er også forbrugervalg i DIN Forsyning.
DIN Forsyning udvider bestyrelsen16.10.2025 14:57:46 CEST | Pressemeddelelse
To eksterne medlemmer til bestyrelserne i det kommunalt ejede forsyningsselskab skal styrke professionalisering og udvikling i de kommende år
KORN180 giver DIN Forsynings slidte arbejdstøj nyt liv14.10.2025 09:09:50 CEST | Pressemeddelelse
I DIN Forsyning ryger der en del af arbejdstøj gennem systemet. Nu giver KORN180 det slidte arbejdstøj nyt liv, så Bennys bukser bliver til Torkilds taske, mens tøj, der stadig er brugbart, bliver genbrugt, som det er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
