Digitaliseringsminister Marie Bjerre sætter kunstig intelligens på dagsordenen i EU
Kunstig intelligens udvikler sig ekstremt hurtigt. Det giver anledning til både begejstring og bekymring. I EU forhandles der i øjeblikket om verdens første regler om kunstig intelligens, og Danmark presser aktivt på for en ambitiøs og risikobaseret tilgang.
EU er en stærk reguleringsmuskel, og reglerne vil forventeligt sætte en global standard for kunstig intelligens. Men der er behov for at handle hurtigt og sikre, at borgere kan have tillid til teknologien. Digitaliseringsministeren har derfor sat kunstig intelligens på dagsordenen når hun i dag mødes med sine europæiske ministerkolleger på rådsmødet, så hun kan udveksle ideer og erfaringer og sikre bedre koordination på den korte bane.
”Hvis vi skal regulere kunstig intelligens effektivt, skal vi gøre det i fællesskab i EU. Men vi kan sagtens gå i gang med nationale initiativer, og her glæder jeg mig meget til at høre, hvad mine kollegaer i de andre EU-lande har sat i gang. Vi kan lige så godt lære af hinanden hurtigst muligt, da vi står over for en stor fælles udfordring her,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Digitaliseringsministeren har herhjemme sat gang i udarbejdelse af en vejledning om sikker brug af kunstig intelligens til virksomheder, myndigheder og borgere. Regeringen fortsætter med at opfordre virksomheder til at anvende frivillige ordninger som f.eks. D-mærket og Dansk Standards guide om at undgå bias i kunstig intelligens. Hertil kommer, at regeringen allerede har nedsat en række råd og fora, der skal se nærmere på konkrete udfordringer ved kunstig intelligens, f.eks. når det gælder børns trivsel.
Kontakter
Cecilie Rex SelmerPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 17crs@digmin.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
