Folkekirkens Nødhjælp

Digital indsamling oversteg forventningerne: 5,3 mio. kroner til verdens fattigste

18.3.2021 06:00:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del
Takket være et stærkt folkeligt og kirkeligt bagland lykkedes det Folkekirkens Nødhjælp at indsamle 5,3 mio. kroner til verdens fattigste. Det flotte resultat er opnået trods en aflyst dør-til-dør-indsamling.
Foto: Jakob Dall
Foto: Jakob Dall

5,3 mio. kroner til verdens fattigste. Sådan lyder meldingen fra Folkekirkens Nødhjælp, der nu har opgjort resultatet fra årets indsamling.

”Vi er simpelthen så overvældede. Hånden på hjertet havde vi frygtet et langt lavere resultat. Det her beviser endnu en gang, at kernen i Folkekirkens Nødhjælp er vores frivillige og deres store engagement,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Omkring 15.000 frivillige skulle søndag den 14. marts have stemt dørklokker til fordel for verdens fattigste, men corona satte for anden år i træk en stopper for Folkekirkens Nødhjælps traditionelle dør-til-dør-indsamling.

I stedet foregik årets indsamling på sociale og digitale medier, hvor det var muligt at oprette egne indsamlinger til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

”Det er en stor udfordring at samle ind digitalt. Det har vi set hos andre organisationer. Når de mange frivillige ikke kommer ud og banker på døre, får danskerne ikke den samme påmindelse om at hjælpe, som de plejer. Men takket være et stærkt folkeligt og kirkeligt bagland og stor opbakning fra danskerne generelt, har vi samlet mere ind end sidste år, hvor den fysiske indsamling også var aflyst pga. corona,” siger Birgitte Qvist-Sørensen og fortsætter:

”Sidste år var der en nyhedsinteresse i aflysningen af vores indsamling, fordi vi var en af de første store arrangementer, der blev ramt af corona-nedlukningen. Derfor havde vi ikke turde tro på, at vi kunne få så flot et resultat i år, der endda overstiger sidste års.”

5,3 mio. kroner er dog stadig langt under, hvad Folkekirkens Nødhjælps fysiske indsamling plejer at opnå. De seneste fem år har frivillige samlet mellem 10-14 millioner kroner ind til organisationens arbejde i verdens fattigste lande – med undtagelse af 2020, hvor indsamlingen også blev digital pga. corona. Her blev der samlet 4,5 mio. kroner ind.

”Vi håber og tror på, at vi næste år igen kan komme på gaden med indsamlingsbøsserne. Selvom årets resultat er utrolig flot og virkelig godt gået af de frivillige, så er det stadig en halvering, og det kan ikke undgås at gå ud over vores arbejde. Vi har dog lært meget af årets indsamling, som vi kan tage med videre næste år, hvor vi forhåbentligt både kan have en fysisk og digital indsamling, som kan sikre et rigtig godt resultat til verdens fattigste,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Jakob Dall
Foto: Jakob Dall
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s

Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye