DI: Uheldigt at vismændene vil øge underskuddet

Vismændene mener ikke umiddelbart, at det bliver nødvendigt at lempe finanspolitikken yderligere i 2021. Men de holder muligheden åben, hvis der kommer et nyt større tilbageslag i økonomien. Det er DI enig i.

Vismændene argumenterer dog også for, at budgetlovens underskudsgrænse bør sænkes fra 0,5 til 1 pct. af BNP, og at politikerne i så fald ikke længere behøver at planlægge efter, at der skal være balance i budgettet i 2025.

- Det er virkelig uheldigt, at vismændene lægger op til at mindske den finanspolitiske holdbarhed og troværdighed. Vi risikerer, at  hele finanspolitikken forskubber sig, så politikerne planlægger efter større underskud. Vi bør holde fast i målet om, at der skal være balance i budgettet i 2025, siger Lars Storr-Hansen, erhvervsudviklingsdirektør i DI.

- Det er afgørende, at vi får et godt afsæt ind til de år, hvor der bliver flere ældre og gradvist større offentlige underskud i Danmark. I de kommende år er der derfor brug for initiativer, som skaber vækst og øger udbuddet af arbejdskraft, og ikke det modsatte,  siger han.

De økonomiske vismænd bruger en del af deres rapport på at argumentere for, hvordan man billigst kan nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Vismændene peger – ligesom tidligere – på en høj, ensartet CO2-afgift. Men de undervurderer risikoen for, at både CO2-udledning og job blot rykker til udlandet.

- Vismændene er alt for fokuserede på en CO2-afgift som det eneste værktøj til at nå klimamålet. Vi har som samfund givet os selv en særdeles vanskelig og vigtig opgave med målet om 70 pct. CO2-reduktion. Det er vigtigt, at vi ikke bilder os selv ind, at der findes én simpel løsning. Øvelsen er meget sværere end at opfinde en ny afgift. Det handler om at sikre en reel grøn omstilling af vores samfund, hvor den grønne skattereform er ét håndtag blandt flere, siger Lars Storr-Hansen, erhvervsudviklingsdirektør i DI.

DI har fremlagt et forslag til en grøn skattereform, der bygger på EU’s kvotemarked, og hvor den nuværende CO2-afgift på udledninger uden for kvotesystemet bliver hævet i takt med kvoteprisen. Kvotesystemet er gennemprøvet, og det virker. Systemet sætter en pris på CO2, skaber lige konkurrencevilkår for virksomhederne på EU-niveau, og det vil gøre det arbejde, som vi efterspørger:  Det vil sammen med den stigende CO2-afgifte føre til stigende priser for at udlede CO2 i hele vores samfund.

- Det gode ved at bruge kvotemarkedet som drivkraft for den grønne omstilling er, at det bliver balanceret.  Det lægger et nedadgående pres på udledningerne af CO2 samtidig med, at vi kan bevare vores virksomheder og arbejdspladser. Samtidig er det vigtigt at huske på, at en afgift ikke løser alle klimaudfordringerne. Det kræver også investeringer i energieffektiviseringer og grøn infrastruktur – for eksempel i elkabler og gasledninger, siger Lars Storr-Hansen.

Følg os på: