DI: Uheldigt at vismændene vil øge underskuddet
20.10.2020 12:30:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Vismændene mener ikke umiddelbart, at det bliver nødvendigt at lempe finanspolitikken yderligere i 2021. Men de holder muligheden åben, hvis der kommer et nyt større tilbageslag i økonomien. Det er DI enig i.
Vismændene argumenterer dog også for, at budgetlovens underskudsgrænse bør sænkes fra 0,5 til 1 pct. af BNP, og at politikerne i så fald ikke længere behøver at planlægge efter, at der skal være balance i budgettet i 2025.
- Det er virkelig uheldigt, at vismændene lægger op til at mindske den finanspolitiske holdbarhed og troværdighed. Vi risikerer, at hele finanspolitikken forskubber sig, så politikerne planlægger efter større underskud. Vi bør holde fast i målet om, at der skal være balance i budgettet i 2025, siger Lars Storr-Hansen, erhvervsudviklingsdirektør i DI.
- Det er afgørende, at vi får et godt afsæt ind til de år, hvor der bliver flere ældre og gradvist større offentlige underskud i Danmark. I de kommende år er der derfor brug for initiativer, som skaber vækst og øger udbuddet af arbejdskraft, og ikke det modsatte, siger han.
De økonomiske vismænd bruger en del af deres rapport på at argumentere for, hvordan man billigst kan nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Vismændene peger – ligesom tidligere – på en høj, ensartet CO2-afgift. Men de undervurderer risikoen for, at både CO2-udledning og job blot rykker til udlandet.
- Vismændene er alt for fokuserede på en CO2-afgift som det eneste værktøj til at nå klimamålet. Vi har som samfund givet os selv en særdeles vanskelig og vigtig opgave med målet om 70 pct. CO2-reduktion. Det er vigtigt, at vi ikke bilder os selv ind, at der findes én simpel løsning. Øvelsen er meget sværere end at opfinde en ny afgift. Det handler om at sikre en reel grøn omstilling af vores samfund, hvor den grønne skattereform er ét håndtag blandt flere, siger Lars Storr-Hansen, erhvervsudviklingsdirektør i DI.
DI har fremlagt et forslag til en grøn skattereform, der bygger på EU’s kvotemarked, og hvor den nuværende CO2-afgift på udledninger uden for kvotesystemet bliver hævet i takt med kvoteprisen. Kvotesystemet er gennemprøvet, og det virker. Systemet sætter en pris på CO2, skaber lige konkurrencevilkår for virksomhederne på EU-niveau, og det vil gøre det arbejde, som vi efterspørger: Det vil sammen med den stigende CO2-afgifte føre til stigende priser for at udlede CO2 i hele vores samfund.
- Det gode ved at bruge kvotemarkedet som drivkraft for den grønne omstilling er, at det bliver balanceret. Det lægger et nedadgående pres på udledningerne af CO2 samtidig med, at vi kan bevare vores virksomheder og arbejdspladser. Samtidig er det vigtigt at huske på, at en afgift ikke løser alle klimaudfordringerne. Det kræver også investeringer i energieffektiviseringer og grøn infrastruktur – for eksempel i elkabler og gasledninger, siger Lars Storr-Hansen.
Følg os på:
Kontakter
Erhvervsudviklingsdirektør i DI Lars Storr-Hansen træffes på 4119 3304
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: I dag begynder et nyt grønt erhvervseventyr i Danmark og EU18.9.2026 08:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Greensand, EU’s første kommercielle offshore CO₂-lager, åbner officielt i dag. Det er begyndelsen på et nyt dansk CCS-eventyr, der både vil styrke den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne.
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

