DI: Trist med historisk fald i søgningen til de videregående uddannelser
I år har 79.737 personer søgt ind på en videregående uddannelse, hvilket er et fald på 15 pct. i forhold til sidste år. Det er et historisk stort fald i antal ansøgere til en videregående uddannelse. Den massive tilbagegang er bekymrende, mener Dansk Industri (DI).
- Vi ser i år et historisk fald i søgningen til de videregående uddannelser. Vi havde forventet faldende søgning efter to år påvirket af corona, men det er både overraskende og ærgerligt, at tilbagegangen er så massiv, siger Mikkel Haarder, underdirektør i DI.
- Virksomhederne mangler dygtige hoveder, og særligt inden for det tekniske og dele af det naturvidenskabelige område er der kamp til stregen om medarbejderne. Desværre er antallet af ansøgere faldet markant. Det kan få store konsekvenser for virksomhedernes vækst og innovation i fremtiden, siger Mikkel Haarder.
Faldende søgning til ingeniørfagene udfordrer den grønne omstilling
Den faldende søgning til de videregående uddannelser ses også hos de tekniske bacheloruddannelser og civil- og diplomingeniøruddannelser. Antallet af førsteprioritetsansøgninger til de tekniske bacheloruddannelser er faldet med 11 pct. i forhold til sidste år. Det er et større fald end for bacheloruddannelser generelt. Antallet af ansøgere med en ingeniøruddannelse som førsteprioritet er faldet med 8 pct. sammenlignet med 2021.
- Jeg havde håbet, at flere unge havde søgt mod de tekniske uddannelser. Her kan de virkelig gøre en forskel i forhold til den grønne omstilling, og på tværs af hele arbejdsmarkedet ser vi en mangel på de tekniske profiler, siger Mikkel Haarder.
- Jeg holder vejret og krydser fingre for, at årets optag på de tekniske uddannelser ser lysere ud, end søgetallet gør. Det er svært at forestille sig, at vi som samfund kan nå vores mål inden for den grønne omstilling uden de tekniske og digitale kompetencer, som det kræver, siger Mikkel Haarder.
Brug for flere uddannede lærere til at løfte elevernes faglige niveau
I år har 2.588 ansøgere søgt læreruddannelsen som deres førsteprioritet. Læreruddannelsen har dermed modtaget 12 pct. færre førsteprioritetsansøgninger sammenlignet med sidste år.
- Der skal være tilstrækkeligt med veluddannede lærere i folkeskolen, som kan sikre, at eleverne får et solidt fagligt fundament med sig til deres videre uddannelse og arbejdsliv. Vi er derfor bekymret i erhvervslivet, når ansøgerne viser en fortsat vigende interesse for læreruddannelsen, siger Mikkel Haarder.
En analyse fra DI viser, at læreruddannelsen er blevet væsentligt mindre populær blandt ansøgere over tid, og at optaget tilsvarende er faldet. Udover læreruddannelsens faldende popularitet viser analysen også, at frafaldet er højere på læreruddannelsen end på tværs af alle professionsbacheloruddannelser.
- Vi har som samfund et stort behov for, at flere ser læreruddannelsen som et attraktivt uddannelsesvalg. I dag har knap hver femte på lærerværelset ikke nogen læreruddannelse og vi ved, at veluddannede lærere er afgørende for elevernes faglighed i folkeskolen, siger Mikkel Haarder.
- Vi har også brug for en velfungerende offentlig sektor, og en vigtig del af det er, at der er tilstrækkeligt med veluddannede lærere.
Følg os på:
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkBilleder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Virksomheder udskyder projekter på grund af administrative byrder26.4.2024 16:36:31 CEST | Pressemeddelelse
Mængden af administrative byrder grundet ny lovgivning fra både EU og Danmark vokser vildt og betyder nu, at danske virksomheder må udskyde planlagte projekter. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri foretaget blandt mere end 550 virksomheder.
DI: Vi har værktøjerne til at stoppe ulovlig og farlig nethandel – brug dem25.4.2024 12:07:33 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation Dansk Industri finder forslaget om mere lovgivning for at stoppe ulovlige og skadelige produkter fra Temu helt unødvendigt. DI har fået foretaget en juridisk ekspertvurdering, der viser, at vi allerede i dag har den nødvendige lovgivning til at beskytte forbrugerne.
DI: Sundheds- og ældrevæsenet skal gentænkes med borgeren i centrum25.4.2024 10:44:23 CEST | Pressemeddelelse
I sit nye sundhedsstrukturudspil baner Dansk Industri vejen for et sundhedsvæsen med sammenhæng og nærhed i centrum. Udspillet er Danmarks største erhvervsorganisations input til Sundhedsstrukturkommissionen og regeringens kommende sundhedsreform.
DI: Nye anbefalinger viser, at vi skal arbejde med og ikke mod AI på uddannelserne24.4.2024 09:16:37 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppens anbefalinger om anvendelsen af ChatGPT i prøver og undervisning er indeholder gode bud på, hvordan vi kan anvende AI konstruktivt i uddannelsessystemet, så AI ikke opfattes som en genvej til snyd, men snarere en medspiller til styrkelse af elevernes læring. Men vi har et efterslæb på uddannelse og efteruddannelse af elever, lærere og ledere, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
DI og Dansk Metal: Behov for store ændringer af gymnasiet24.4.2024 06:58:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag vælger 7 ud af 10 unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men det er langt fra det rette valg for alle. Derfor foreslår Dansk Industri og Dansk Metal at tage et opgør med den måde, som gymnasiet i dag er indrettet på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum