DI - Dansk Industri

DI: Statsministeren rammer vigtig balance med plan for genåbning

Del
Med planerne om at arbejde hen mod en gradvis og målrettet genåbning af samfundet anviser regeringen en fornuftig og rigtig vej igennem denne krise. Erhvervslivet vil gøre alt, vi kan, for at bakke op, siger DI.

 Vi står over for en af de sværeste beslutninger i moderne  tid. Det håber og tror jeg, at vi alle har respekt for. Det er meget positivt, at regeringen lægger en plan åbent frem. Førsteprioriteten er, at vi skal passe på danskerne og redde liv, og samtidig er det selvfølgelig fuldstændig afgørende, at vi har en sund økonomi, stærke arbejdspladser og job til danskerne på den anden side. En forsigtig, gradvis og kontrolleret genåbning er den rigtige vej at gå, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

Han understreger, at det  er vigtigt at tilstræbe en gradvis genåbning, som ikke fører til store sundhedsmæssige tilbageslag.

- Det er vigtigt, at vi i ikke genåbner Danmark på en måde, hvor vi risikerer et stort sundhedsmæssigt tilbageslag. Det har ingen – bestemt heller ikke erhvervslivet eller økonomien - gavn af. Det handler om at gå målrettet, gradvis og klogt til værks. Og det handler om at sikre, at alle bakker op og bidrager, siger  Lars Sandahl Sørensen.

- Fra virksomhedernes side vil vi fortsat gøre alt, vi kan, for at bakke op og sikre os, at retningslinjerne og den gradvise åbning bliver overholdt og ført ud i livet rundt omkring på de danske arbejdspladser. Det bliver ikke nemt, men indtil videre har der været en stærk opbakning i hele samfundet til at komme godt gennem denne krise. Det skal vi blive ved med - det gavner os alle, siger DI-direktøren.

Fra DI’s side er der også opbakning til, at regeringen vil stimulere økonomien, så vores virksomheder og samfund kommer godt på fode igen.

- Det er et meget vigtigt signal, at regeringen sammen med folketingets partier er klar til at sætte ind og stimulere vores økonomi, så vi giver samfundsøkonomien noget vind i ryggen i den kommende tid. Her er det helt oplagt at se på, hvordan vi som samfund kan tage hul på nogle af de gode og fornuftige investeringer i blandt andet den grønne omstilling, som vi under alle omstændigheder må og skal have gennemført, siger Lars Sandahl Sørensen.

Følg os på:

    

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen træffes gennem pressechef i DI Per Geckler Møller pgm@di.dk eller 2949 4434

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Nye anbefalinger viser, at vi skal arbejde med og ikke mod AI på uddannelserne24.4.2024 09:16:37 CEST | Pressemeddelelse

Ekspertgruppens anbefalinger om anvendelsen af ChatGPT i prøver og undervisning er indeholder gode bud på, hvordan vi kan anvende AI konstruktivt i uddannelsessystemet, så AI ikke opfattes som en genvej til snyd, men snarere en medspiller til styrkelse af elevernes læring. Men vi har et efterslæb på uddannelse og efteruddannelse af elever, lærere og ledere, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye