DI: Regeringen skal sætte ambitiøst mål om flere iværksættere med vækst
28.4.2023 07:02:33 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

DI’s forslag ligger inden for rammen af de 300 mio. kr., som regeringen har sat af til iværksætterstrategien og kan levere et afgørende bidrag til at indfri målet.
- Danmark er ikke noget dårligt land at starte virksomhed i, men vi har hårdt brug for højere ambitioner om at skabe stærke, nye vækstiværksættere. Det er desværre gået den forkerte vej i de senere år, og vi mangler stadig at indhente det fald i iværksætteriet, som skete under finanskrisen. Vores seneste undersøgelse viser, at vi halter efter mange andre europæiske lande med at skabe nye virksomheder med vækst, siger chef for SMV og Iværksætteri i DI, Sine Linderstrøm.
Iværksættere skaber værdi, men få vokser sig store
En ny analyse fra DI viser, at iværksætteri spiller en stor rolle for det danske samfund og at nye iværksættervirksomheder stiftet de seneste 20 år står for en femtedel af den samlede værdi, der i dag bliver skabt i den private sektor. Men analysen viser også, at kun få iværksættere formår at vokse sig store og efter ti år er det under 1 pct. af virksomhederne, der har mere end 50 ansatte.
- Alt for mange iværksættere oplever, at det er svært at skaffe den kapital, der er nødvendig for at kunne foretage investeringer og vækste i Danmark. Derfor bør bedre adgang til risikovillig kapital være øverst på prioriteringslisten i regeringens kommende iværksætterstrategi. Og så møder mange iværksættere en række benspænd inden for skatteområdet, som er helt unødvendige, siger Sine Linderstrøm.
Et mål skal sikre resultater
For at sikre et større fokus på at skabe vækstiværksættere og for at iværksætterindsatsen i Danmark reelt fører til noget, præsenterer DI nu et udspil med et mål om, at der i 2030 skal være mindst 1.000 vækstiværksættere.
- Enhver strategi skal have et mål. At sætte et mål i en strategi er afgørende, fordi det giver retning og fokus og sikrer, at der sker reelle forandringer. Det skal være en ledestjerne for indsatsen om at blive verdens førende startup-nation, siger Sine Linderstrøm.
Thorborg: sigt efter stjernerne
Landets måske mest erfarne iværksætter, Martin Thorborg, der i dag er CEO for virksomheden Visma Dinero, bakker om behovet for et mål.
– Som nation bør vi sigte efter stjernerne, for vi har så meget potentiale med dygtige, kreative mennesker med tårnhøje ambitioner. Men lige nu falder antallet af nystiftede virksomheder og antallet af vækstiværksættere. Derfor bifalder jeg bestemt, at regeringen kommer med en ny iværksætterstrategi, men mener også, det kun giver mening, hvis der kommer konkrete mål på. For kun med konkrete mål ved vi, om slutresultatet er en succes eller en fiasko, siger Martin Thorborg.
Fem spor i udspillet
I udspillet har DI samlet de 14 vigtigste forslag, der skal til for at opfylde målet. De 14 politiske forslag fordeler sig inden for fem spor, som bør indgå i en kommende strategi fra regeringen:
- Det skal være mere attraktivt at investere i iværksættervirksomheder
- Vækstvirksomheder skal skalere internationalt
- De danske skatteregler skal være mere iværksættervenlige
- Mere viden og innovation skal blive til forretning
- Vi skal have alle talenter i spil og mere diversitet
- Særligt centralt er det at skabe bedre adgang til risikovillig kapital. Derfor bør det gøres mere attraktivt at investere i iværksættere- og vækstvirksomheder, først og fremmest ved at indføre en simplere og lavere kapital- og aktiebeskatning, siger Sine Linderstrøm.
Samarbejde med iværksættermiljøet
Den prioriterede liste over politiske forslag er udarbejdet med udgangspunkt i DI’s iværksætterpolitik, som rummer 25 forslag, udarbejdet med input fra medlemmer af DI’s Iværksætter Advisory Board. Derudover holdt DI et kickoff-event for iværksætterstrategien den 1. februar, hvor deltagerne havde mulighed for at give deres mening til kende gennem afstemninger, en workshop-øvelse, og et opfølgende spørgeskema. Endeligt har DI nedsat et nyt advisory board, DI Startup & Growth, der ligeledes har bidraget med input løbende i processen.
DI's analyse om nye vækstvirksomheder vedhæftet her
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI med kraftig opfordring: Opdatér jeres systemer NU - ikke i morgen21.10.2026 17:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fundet to meget alvorlige sårbarheder i et af de mest udbredte programmeringssprog bag hjemmesider, webshops og webportaler - de såkaldte PHP-systemer. DI opfordrer alle virksomheder, der bruger PHP til at opdatere dem nu.
DI: Genåbning af elnettet er godt nyt, men regeringen har stadig ikke forstået problemets alvor21.10.2026 10:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt og helt nødvendigt, at Energinet nu igen åbner for netadgang for samfundskritiske funktioner og virksomheder, der skal elektrificere. Men den akutte håndtering ændrer ikke ved det grundlæggende problem. Danmark mangler elnet, og regeringens politiske svar lader fortsat vente på sig. - Det er både godt og nødvendigt, at Energinet nu kan komme videre med nettilslutninger til virksomheder, der vil elektrificere og til samfundskritiske funktioner. Alt for mange investeringer har været sat i bero, fordi virksomhederne ikke har kunnet få afklaret, om de kunne få strøm. Det har været en helt uholdbar situation, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi. Men dagens melding løser kun den akutte situation. Den skaber ikke den ekstra netkapacitet, som Danmark får brug for i takt med elektrificeringen af virksomheder og samfund. Regeringen vil tidligst tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027. Men det er alt for sent, lyder det fra energidirektøren: - Politikerne og særligt
DI: Aftaler lukkes på stribe til dansk-vietnamesisk business forum20.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
15 samarbejdsaftaler mellem vietnamesiske og danske virksomheder er i dag blevet skrevet under til business forum i forbindelse med det vietnamesiske statsbesøg i Danmark.
DI og State of Green: Biodiversitetskrisen rammer også erhvervslivet: Danske virksomheder tager løsninger med til COP1720.10.2026 09:57:21 CEST | Pressemeddelelse
Tabet af biodiversitet er en udfordring for virksomheder, der er afhængige af naturens ressourcer. Derfor deltager flere danske virksomheder og Dansk Industri i FN's biodiversitetstopmøde, COP17, der begyndte i går og løber frem til slutningen af oktober.
DI: Vigtigt strategisk løft af partnerskabet mellem Danmark og Vietnam19.10.2026 18:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Det nye omfattende strategisk partnerskab med Vietnam er en vigtig milepæl, som kan bidrage til at fjerne barrierer og skabe nye muligheder for danske virksomheder i en af Asiens hurtigst voksende økonomier, lyder det fra Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


