DI - Dansk Industri

DI og State of Green: Biodiversitetskrisen rammer også erhvervslivet: Danske virksomheder tager løsninger med til COP17

20.10.2026 09:57:21 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Tabet af biodiversitet er en udfordring for virksomheder, der er afhængige af naturens ressourcer. Derfor deltager flere danske virksomheder og Dansk Industri i FN's biodiversitetstopmøde, COP17, der begyndte i går og løber frem til slutningen af oktober.

Dansk Industri og State of Green har sammen med de danske myndigheder samlet en dansk erhvervsdelegation til COP17. Målet er at vise, hvordan virksomheder kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet ved at investere i naturen og mere bæredygtige forretningsmodeller.

- Natur og vækst må ikke være hinandens modsætninger. En sund natur og biodiversitet er en forudsætning for virksomhedernes produktion og økonomisk vækst. Derfor skal vi både passe bedre på naturen og udvikle løsninger, hvor vi får mere ud af færre ressourcer. Det kræver, at erhvervslivet er med ved bordet, og det er netop derfor, vi tager til COP17, siger Karin Klitgaard, underdirektør for Miljøpolitik & Cirkulær økonomi i Dansk Industri.

Når biodiversiteten svækkes, kan det påvirke virksomhedernes adgang til råvarer og gøre forsyningskæder mere sårbare. Derfor mener Dansk Industri, at naturen skal tænkes mere ind i både politiske beslutninger og virksomhedernes forretning. Det gælder blandt andet investeringer i at beskytte og genoprette naturen og mere cirkulære forretningsmodeller, hvor ressourcerne bruges bedre og i højere grad genanvendes.

- Vi er afhængige af naturens ressourcer, hvis vi også i fremtiden skal kunne producere, drive virksomheder og skabe nye innovative løsninger. Derfor skal vi investere i at beskytte og genoprette naturen og samtidig blive bedre til at bruge ressourcerne igen og igen gennem mere cirkulære forretningsmodeller, siger Karin Klitgaard.

Dansk erhvervsdelegation til COP17

På COP17 samles Norden for første gang i en fælles nordisk pavillon. Her vil virksomheder, organisationer og myndigheder få mulighed for at vise eksempler på konkrete danske løsninger og samarbejder, der kan bidrage til at nå de globale biodiversitetsmål.

Dansk Industri og State of Green afholder blandt andet en paneldebat om, hvordan offentligt-private partnerskaber kan sætte mere fart på styrkelsen af biodiversitet både lokalt og globalt.

- Danmark er ikke verdensmestre i biodiversitet. Til gengæld har Danmark stærke erfaringer med at samle offentlige og private aktører om fælles mål, og det er netop den tilgang, vi ønsker at bringe med til COP17 for at omsætte ambitioner til handling. Samtidig giver konferencen danske virksomheder mulighed for at etablere nye internationale relationer og partnerskaber, der kan styrke både den danske og den globale indsats for biodiversitet, siger Charlotte Gjedde, administrerende direktør i State of Green.

Topmødet er en mulighed for den danske delegation om at vise danske løsninger frem, skabe nye internationale partnerskaber og bidrage til, at hensynet til naturen i højere grad bliver en del af fremtidens forretning.

COP17 løber frem til den 30. oktober og skal blandt andet sætte fokus på at omsætte de globale biodiversitetsmål for 2030 til konkret handling.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI samler minister, PET-chef og erhvervsliv om Danmarks sikkerhed19.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan sikrer vi, at Danmark kan holde hjulene og samfundet i gang, når en alvorlig krise pludselig rammer? Krigen i Europa, geopolitisk uro og hybride trusler stiller helt nye krav til samfundssikkerheden og beredskabet. Det betyder også, at virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle for Danmarks samlede modstandskraft. Derfor holder Dansk Industri for første gang DI's Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed og samler en stor kreds af politikere, topledere fra det myndighederne og fra private virksomheder og eksperter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye