DI - Dansk Industri

DI: Genåbning af elnettet er godt nyt, men regeringen har stadig ikke forstået problemets alvor

21.10.2026 10:02:06 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del
Troels Ranis, direktør i DI Energi.
Troels Ranis, direktør i DI Energi. Foto: DI.

Det er godt og helt nødvendigt, at Energinet nu igen åbner for netadgang for samfundskritiske funktioner og virksomheder, der skal elektrificere. Men den akutte håndtering ændrer ikke ved det grundlæggende problem. Danmark mangler elnet, og regeringens politiske svar lader fortsat vente på sig.

- Det er både godt og nødvendigt, at Energinet nu kan komme videre med nettilslutninger til virksomheder, der vil elektrificere og til samfundskritiske funktioner. Alt for mange investeringer har været sat i bero, fordi virksomhederne ikke har kunnet få afklaret, om de kunne få strøm. Det har været en helt uholdbar situation, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi. 

Men dagens melding løser kun den akutte situation. Den skaber ikke den ekstra netkapacitet, som Danmark får brug for i takt med elektrificeringen af virksomheder og samfund. Regeringen vil tidligst tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027. Men det er alt for sent, lyder det fra energidirektøren:

- Politikerne og særligt regeringen må forstå, at vi ikke har tid til at vente til engang i 2027. Problemet er her nu. Virksomheder står klar til at investere, elektrificere og skabe arbejdspladser, men bliver bremset, fordi infrastrukturen ikke følger med. Regeringen burde sætte sig ned som det første i morgen og få arbejdet med en energiinfrastrukturplan i gang. Hver måned, vi venter, gør problemet større, siger Troels Ranis og fortsætter:

- Når regeringen samtidig ikke har gjort udbygningen af elnettet til en prioritet i sit finanslovsforslag for 2027 og vil vente med de egentlige politiske drøftelser, må man ærligt talt spørge, om problemets omfang og alvor er gået op for Christiansborg. Det bekymrer mig, siger Troels Ranis.

Arbejdspladser og investeringer er på spil

For DI handler kapacitetsproblemerne ikke alene om energipolitik. Hvis virksomheder ikke kan få sikkerhed for adgang til den nødvendige strøm, risikerer Danmark at gå glip af investeringer og arbejdspladser samt øge CO2-udledninger.

- Det her handler i sidste ende om danske arbejdspladser. Hvis en virksomhed ikke kan få den strøm, der skal til for at udvide en fabrik eller elektrificere produktionen, så forsvinder investeringen ikke nødvendigvis. Den kan bare ende i et andet land. Manglen på elnet er en stopklods for både vækst og grøn omstilling, siger Troels Ranis.

For batterier, datacentre og andre store elforbrugere er der fortsat behov for løsninger. DI vil gå konstruktivt ind i arbejdet med Energinet om løsninger, der blandt andet kan belønne fleksibilitet, samplacering og projekter, der belaster elnettet mindre. DI foreslår derfor en trepart for elnettet, hvor myndigheder, virksomheder og andre centrale aktører sammen kan tage operationelt fat på barriererne for en hurtigere udbygning og bedre udnyttelse af nettet.

- Vi skal væk fra en situation, hvor svaret til nye investeringer bliver et nej, alene fordi nettet ikke kan følge med. Batterier, datacentre og andre store elforbrugere skal selvfølgelig indpasses på en måde, der tager hensyn til nettet, men vi skal ende et sted og netkapaciteten er foran behovet og ikke halter langsomt efter, siger Troels Ranis.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI samler minister, PET-chef og erhvervsliv om Danmarks sikkerhed19.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan sikrer vi, at Danmark kan holde hjulene og samfundet i gang, når en alvorlig krise pludselig rammer? Krigen i Europa, geopolitisk uro og hybride trusler stiller helt nye krav til samfundssikkerheden og beredskabet. Det betyder også, at virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle for Danmarks samlede modstandskraft. Derfor holder Dansk Industri for første gang DI's Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed og samler en stor kreds af politikere, topledere fra det myndighederne og fra private virksomheder og eksperter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye