DI - Dansk Industri

DI: Reformkommissionen løser ikke den akutte mangel på faglærte

3.5.2023 11:00:39 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del
Reformkommissionen tager fat på et alvorligt samfundsproblem, men frem for en ny hpx-uddannelse bør vi i stedet løfte erhvervsuddannelserne og få dem ud til en større målgruppe, mener DI.

Onsdag har Reformkommissionen givet sine anbefalinger til fremtidens uddannelsessystem, og Dansk Industri bakker op om arbejdet med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

  • Vi er enige med Reformkommissionen i, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden. For det er et alvorligt samfundsproblem, at vi ikke har hoveder og hænder nok til at bygge fremtidens grønne løsninger. Derfor er det også positivt, at kommissionen f.eks. vil fylde flere praktiske fag og obligatorisk praktik ind i folkeskolen, så de unge i højere grad får øjnene op for erhvervsuddannelserne. Men det er også nødvendigt at gå mere direkte til værks ved at forbedre erhvervsuddannelserne med knap en halv milliard kroner årligt, så de bliver førstevalget for endnu flere, siger viceadm. direktør i DI Kim Graugaard.

I en tid hvor ungdomsårgangene falder, og der er pres på arbejdsudbuddet, bør vi være varsomme med længere skoleforløb, ligesom der i dag er et stort uudnyttet potentiale, når det kommer til at få praktiske fag ind i både folkeskolen og gymnasiet.

  • Når vi opfordrer flere til at vælge en erhvervsuddannelse,  skal kvaliteten også være i orden, ligesom det sociale miljø skal styrkes. Det vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Det kræver, at der investeres markant i uddannelserne, ligesom vi skal blive bedre til at gøre flere opmærksomme på alle mulighederne. Når 70 procent af de unge vælger gymnasiet, er det f.eks. her, vi skal sætte ind og gøre gymnasiet mere differentieret, så det målrettes en bredere kreds af erhvervskompetencegivende uddannelser og ikke kun de videregående, siger Kim Graugaard.

Derudover foreslår Reformkommissionen at erstatte 10. klasse med en ny toårig ungdomsuddannelse, hpx, der kombinerer boglig og praktisk undervisning. I stedet for en ny uddannelse foreslår DI, at man ændrer på indholdet i 10. klasse.

Lige nu er der alt for mange unge, som tager et ekstra år på skolebænken, selvom de er klar til at rykke videre på en ungdomsuddannelse. Derfor skal 10. klasse ramme den relevante målgruppe, ligesom den i højere skal pege mod erhvervsuddannelserne.

  • Der er brug for et 10. klasses tilbud målrettet de 14 procent unge, som reelt ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Vi er enige i, at 10. klasse kan erhvervsrettes meget mere, og særligt efterskolerne bør tage ansvar for at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelserne, siger Kim Graugaard.

Følg os på:

    

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Genåbning af elnettet er godt nyt, men regeringen har stadig ikke forstået problemets alvor21.10.2026 10:02:06 CEST | Pressemeddelelse

Det er godt og helt nødvendigt, at Energinet nu igen åbner for netadgang for samfundskritiske funktioner og virksomheder, der skal elektrificere. Men den akutte håndtering ændrer ikke ved det grundlæggende problem. Danmark mangler elnet, og regeringens politiske svar lader fortsat vente på sig. - Det er både godt og nødvendigt, at Energinet nu kan komme videre med nettilslutninger til virksomheder, der vil elektrificere og til samfundskritiske funktioner. Alt for mange investeringer har været sat i bero, fordi virksomhederne ikke har kunnet få afklaret, om de kunne få strøm. Det har været en helt uholdbar situation, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi. Men dagens melding løser kun den akutte situation. Den skaber ikke den ekstra netkapacitet, som Danmark får brug for i takt med elektrificeringen af virksomheder og samfund. Regeringen vil tidligst tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027. Men det er alt for sent, lyder det fra energidirektøren: - Politikerne og særligt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye