DI: Reformkommissionen løser ikke den akutte mangel på faglærte

Onsdag har Reformkommissionen givet sine anbefalinger til fremtidens uddannelsessystem, og Dansk Industri bakker op om arbejdet med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

• Vi er enige med Reformkommissionen i, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden. For det er et alvorligt samfundsproblem, at vi ikke har hoveder og hænder nok til at bygge fremtidens grønne løsninger. Derfor er det også positivt, at kommissionen f.eks. vil fylde flere praktiske fag og obligatorisk praktik ind i folkeskolen, så de unge i højere grad får øjnene op for erhvervsuddannelserne. Men det er også nødvendigt at gå mere direkte til værks ved at forbedre erhvervsuddannelserne med knap en halv milliard kroner årligt, så de bliver førstevalget for endnu flere, siger viceadm. direktør i DI Kim Graugaard.

I en tid hvor ungdomsårgangene falder, og der er pres på arbejdsudbuddet, bør vi være varsomme med længere skoleforløb, ligesom der i dag er et stort uudnyttet potentiale, når det kommer til at få praktiske fag ind i både folkeskolen og gymnasiet.

• Når vi opfordrer flere til at vælge en erhvervsuddannelse,  skal kvaliteten også være i orden, ligesom det sociale miljø skal styrkes. Det vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Det kræver, at der investeres markant i uddannelserne, ligesom vi skal blive bedre til at gøre flere opmærksomme på alle mulighederne. Når 70 procent af de unge vælger gymnasiet, er det f.eks. her, vi skal sætte ind og gøre gymnasiet mere differentieret, så det målrettes en bredere kreds af erhvervskompetencegivende uddannelser og ikke kun de videregående, siger Kim Graugaard.

Derudover foreslår Reformkommissionen at erstatte 10. klasse med en ny toårig ungdomsuddannelse, hpx, der kombinerer boglig og praktisk undervisning. I stedet for en ny uddannelse foreslår DI, at man ændrer på indholdet i 10. klasse.

Lige nu er der alt for mange unge, som tager et ekstra år på skolebænken, selvom de er klar til at rykke videre på en ungdomsuddannelse. Derfor skal 10. klasse ramme den relevante målgruppe, ligesom den i højere skal pege mod erhvervsuddannelserne.

• Der er brug for et 10. klasses tilbud målrettet de 14 procent unge, som reelt ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Vi er enige i, at 10. klasse kan erhvervsrettes meget mere, og særligt efterskolerne bør tage ansvar for at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelserne, siger Kim Graugaard.

Følg os på: