DI om 2030-plan: Uambitiøst at reservere hele råderummet til en større offentlig sektor
30.9.2022 09:04:08 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Regeringen har præsenteret sin 2030-plan, hvor den kommer med sit bud på mål- og sigtelinjer for den økonomiske politik og prioriteringer i de næste otte år. Planen tager afsæt i den ekstremt vanskelige situation, vi står i nu, men påpeger behovet for også at løfte blikket og kigger længere frem.
Dansk Industris (DI) adm. direktør Lars Sandahl Sørensen kritiserer, at regeringen øremærker langt hovedparten af midlerne til at udvide den offentlige sektor.
- Det er for uambitiøst, at regeringens vej til et grønnere, stærkere og dygtigere Danmark i så høj grad handler om at udvide den offentlige sektor i blinde. Regeringen har de seneste tre år ladet den offentlige sektor vokse kraftigt og brugt langt mere, end der kan forsvares med flere børn og ældre. Med regeringens 2030-plan lægger regeringen op til at fortsætte den linje, og det er stærkt problematisk, siger Lars Sandahl Sørensen.
Anerkender manglende arbejdskraft
DI har de seneste to år presset på for, at der kommer mere arbejdskraft. Næsten alle sektorer mangler arbejdskraft, men særligt mangler der hænder til den grønne omstilling.
- Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen så tydeligt anerkender problemet med manglende arbejdskraft, og at svaret er nye reformer, hvis Danmark skal blive rigere, klogere og grønnere. Fra at regeringen ved sin tiltrædelse slet ikke anerkendte problemet med manglen på hænder, så er der blevet lyttet til vores syn på fremtiden, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI-direktøren mangler dog konkrete målsætninger for øget arbejdsudbud og produktivitet, som der kan styres efter, og som regeringen forpligtiger sig på.
- Regeringens 2030-plan er landets økonomiske kompas, og sådan et kompas skal altså have en klar målsætning for fremtidens beskæftigelse. Det er uambitiøst, at regeringen ikke har turdet forpligtige sig selv på et konkret mål. I DI’s 2030 plan peger vi på, at arbejdsudbuddet skal stige med op til 80.000, ligesom vi anviser de helt konkrete forslag, der skal til for at nå målet.
Mangler at betale gildet
Regeringen mangler de konkrete bud på, hvordan der skal skaffes flere hænder.
- Der er gode intentioner om fx at få de på kanten af arbejdsmarkedet ind i arbejdsfællesskabet og at få flere til at arbejde fuld tid, men jeg savner regeringens konkrete svar på, hvordan vi lykkes. For uden flere hænder og mere økonomi får vi dårligt råd til at gennemføre den grønne omstilling og mange af de øvrige investeringer i fremtidens samfund, vi ønsker, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Regeringens 2030-plan er nærmest blottet for konkrete initiativer, som vil øge den velstand, der skal betale gildet. Det kunne være bedre rammevilkår for erhvervslivet eller markant højere arbejdsudbud, men råderummet skal åbenbart bruges på den offentlige sektor.
- Det snævre råderum betyder, at regeringen og Folketinget burde lægge sig i selen for at finde måder at drive den offentlige sektor på en klogere måde. Hver gang den offentlige sektor f.eks. kan finde en smartere arbejdsgang, implementere nye digitale løsninger eller anden teknologi, der gør arbejdsdagen lettere, kan det frigøre ressourcer. Det er nødvendige ressourcer, som vi kan bruge på at investere i at udvikle Danmark på andre områder, siger Lars Sandahl Sørensen.
Læs mere om regringens 2030-plan her
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/september/regeringen-praesenterer-sin-2030-plan-et-groennere-sikrere-og-staerkere-danmark/
Følg os på:
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
