DI Horsens henter to nye bestyrelsesmedlemmer fra Schur Pack Denmark A/S og Simpson Strong-Tie A/S
Ved generalforsamlingen onsdag den 15. maj 2019 fik DI Horsens bestyrelse to nye bestyrelsesmedlemmer; nemlig Managing Director Kasper Bregendahl fra Simpson Strong-Tie A/S og CEO Hans Christian Schur fra Schur Pack Denmark A/S. De afløser koncerndirektør Hans Schur fra Schur International A/S samt direktør Carsten Wengel, Danish Crown A/S, der var formand frem til marts 2019, hvor Johannes Aa. Saugbjerg, der er adm. direktør for Vola A/S, blev valgt som ny formand.
Adm. direktør Johannes Aa. Saugbjerg blev genvalgt som formand, og adm. direktør Lars Nonbye fra Ole Nonbye A/S fortsætter som næstformand. Derudover blev der valgt yderligere en næstformand, nemlig Group CEO Anders Brix fra Palsgaard A/S.
Johannes Aa. Saugbjerg ser frem til arbejdet i DI Horsens, hvor der bl.a. er fokus på at få udbygget infrastrukturen og uddannet fremtidens medarbejdere.
- En udbygning af E45 står øverst på vores ønskeseddel. Medarbejdere og varer spilder alt for meget tid med at holde i kø. I DI Horsens arbejder vi for, at udbygningen af E45 kommer i gang så hurtigt som muligt. Det er afgørende, at der efter Folketingsvalget bliver indgået en bred politisk aftale, hvor der afsættes midler til at få udbygget E45, siger Johannes Aa. Saugbjerg.
En anden vigtig opgave er at få uddannet flere faglærte. Det kræver, at virksomhederne tager endnu flere lærlinge og elever, og at flere vælger at tage en erhvervsuddannelse.
De senere år har en større andel af de unge i området søgt ind på en erhvervsuddannelse. I 2015 søgte 21 pct. af de unge i 9. og 10. klasse fra Hedensted, Horsens, Odder og Samsø ind på en erhvervsuddannelse, mens andelen var oppe på 26 pct. i 2019.
- Vi skal fortsætte det stærke samspil mellem virksomheder, kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner, så vi får fortalt de unge, at en erhvervsuddannelse åbner døren til mange spændende job- og uddannelsesmuligheder. Samtidig skal vi arbejde for, at flere studenter, ufaglærte medarbejdere og andre voksne også vælger at søge ind på erhvervsuddannelse. Og endelig skal vi selvfølgelig sikre, at det er let at få en god praktikplads, understreger Johannes Aa. Saugbjerg.
- Vi skal også udnytte de muligheder, det nye Campusbyggeri giver for at skabe et attraktivt studiemiljø samt skabe synergier mellem erhvervsuddannelserne og eksempelvis ingeniøruddannelserne på VIA, fortsætter Johannes Saugbjerg.
I 2018 tog DI’s medlemsvirksomheder 10 pct. flere lærlinge og elever på landsplan, end de gjorde i 2016. I Hedensted, Horsens, Odder og på Samsø tog virksomhederne 18 pct. flere lærlinge og elever i 2018 sammenlignet med 2016.
DI’s mål er, at virksomhederne i 2019 skal indgå mindst 12 pct. flere praktikpladsaftaler, end de gjorde i 2016.
Bestyrelsen for DI Horsens ser således ud:
- Adm. direktør Johannes Aa. Saugbjerg, Vola A/S (formand)
- Adm. direktør Lars Nonbye, Ole Nonbye A/S (næstformand)
- Group CEO Anders Brix, Palsgaard A/S (næstformand)
- Adm. direktør Mikkel Krogslund Andersen, Nissens A/S
- Adm. direktør Thomas Iversen, Brimas A/S
- Adm. direktør Jan J. Samuelsen, System TM A/S
- Medindehaver Flemming Laursen, Ejvind Laursen A/S
- Adm. direktør John Riis, LGT Logistics A/S
- CEO Hans Christian Schur, Schur Pack Denmark A/S
- Managing Director Kasper Bregendahl, Simpson Strong-Tie A/S
- Adm. direktør Svend K. Andersen, HiFlux Filtration A/S
- Adm. direktør Søren Munch, Hamlet Protein A/S.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere kommentarer:
Formand for DI Horsens, Johannes Aa. Saugbjerg, tlf. 3027 4929
Fagleder Annette Christensen fra DI tlf. 2829 8384.
Billeder
Information om DI Sydøstjylland
For yderligere information om DI Horsens:
Fagleder Annette Christensen
Mail anch@di.dk
Tlf. 3377 4838
Mobil: 2829 8384
Sekretær Karen Blum
Mail: kab@di.dk
Tlf. 3377 3677
Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Sydøstjylland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Sydøstjylland. Men hvis det skal lykkes Horsens, Hedensted og Odder allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydøstjylland
Erhvervsvenligheden både falder og stiger i Sydøstjylland4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år falder erhvervsvenligheden i Hedensted, mens den stiger i Horsens. Odder er stadig mest erhvervsvenlig i Sydøstjylland, men også her falder erhvervsvenligheden, viser Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Der er brug for at smøge ærmerne op på flere områder, lyder det fra DI Sydøstjylland og de lokale virksomheder
Odder er Danmarks bedste til sagsbehandling2.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om det er byggetilladelser eller sygedagpenge, så er de lokale virksomheders tilfredshed med Odder Kommunes sagsbehandling den højeste i hele Danmark. Ventetiden på en byggetilladelse er ligeledes Danmarks korteste. Derfor kårer Dansk Industri i en ny måling Odder som Danmarksmester i sagsbehandling.
Ny repræsentant til DI Sydøstjyllands bestyrelse10.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lokale virksomhedsledere er blevet genvalgt, og en ny repræsentant for rådgiverbranchen er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse. Vola-direktør Johannes Saugbjerg blev både genvalgt til bestyrelsen og til at stå i spidsen for DI Sydøstjyllands mere end 600 medlemsvirksomheder
Arezoo og Thorbjørn er årets lærlinge i Sydøstjylland10.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er meget forskellige, men begge dygtige, engagerede i deres fag, gode kollegaer og altid i godt humør. Det var umuligt at pege på kun én vinder, og derfor modtager hele to lærlinge i år DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2024
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum