DI: Fordobling af dansk havvindareal er et kæmpe skub til den grønne omstilling

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har netop meddelt, at regeringen vil fordoble arealet, hvor man må opstille havvind i dansk farvand. Det skaber glæde i Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
- Nu handler det om at få en politisk aftale om udbud af mere dansk havvind på plads, så vi får handling bag tallene. Det danske havvindspotentiale er gigantisk, og det skal vi udnytte på bedste vis. Det betyder, at vi – selvom arealerne nu fordobles – skal tænke arealerne klogt, så vi sætter havvindmøllerne tættere, hvor det er muligt. Det giver Klimaministeren her til aften industrien et nik til, og det er afgørende, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Ved at sætte havvindmøllerne tættere på samme arealområde er det muligt at få plads til mange flere gigawatt havvind, og udmeldingen er, at der skal opstilles omkring en halv gang flere havvindmøller. Dermed kommer grøn strøm svarende til 10 mio. almindelige husstandes årlig elforbrug ud af et areal, der oprindeligt var tiltænkt 6 mio. husstandes forbrug, som kaldes ’overplantning’.
- Det er glædeligt – ikke bare for os, der ønsker grøn strøm i stikkontakten, men også for den danske industri. En massiv udbygning med havvind vil nemlig give startskuddet til et nyt dansk erhvervs- og eksporteventyr inden for Power to X, og dermed tusindvis af nye grønne job herhjemme, siger Troels Ranis.
Det er nemlig ikke alt den grønne strøm, der skal føres i elnettet, for det kan vores danske elnet hverken absorbere eller transportere. Derfor betyder meldingen fra ministeren, at de danske havvindmølleparker skal bruges til at producere fremtidens grønne brændsler til fly, skibe og industrielle processer, Power to X, som bl.a. skal eksporteres til Tyskland. På den måde bidrager Danmark til den europæiske grønne omstilling.
- Danmark har potentiale til at dække 3 pct. af det globale marked for Power to X og skabe 29.000 nye, grønne job over en 40-årig periode. Men den internationale konkurrence er hård, derfor er puljen på 1.25 mia. kr. afgørende for, at vi kommer hurtigt nok afsted, så vi kan indtage de nødvendige markedsandele. Med flere havvindmøller kommer vi til at kunne føre 4 gigawatt havvind direkte i et Power to X-anlæg, og det stiller os et godt sted, for op til 80 pct. af businesscasen for Power to X handler om prisen på den grønne strøm, siger Troels Ranis.
Branchedirektøren understreger, at der skal en række beslutninger på plads for at gøre Danmark til en brintnation, det gælder bl.a. prisen på strømmen, men der skal også trækkes et kabel direkte fra havvindmøllepark til Power to X-anlæg, som skal forbindes med et brintrør over den dansk-tyske grænse senest i 2028.
Følg os på:
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Julehandlen topper i dag20.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver travlt i landets handelsgader og shoppingcentre i dag. Hver femte dansker køber nemlig først de sidste julegaver i denne weekend, viser DI-prognose.
DI: Danmark har brug for en ambitiøs cyberstrategi18.12.2025 13:11:40 CET | Pressemeddelelse
I dag startede de politiske forhandlinger om en ny national cyberstrategi, som bliver afgørende for Danmarks evne til at modstå hybride trusler i fremtiden. Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), efterlyser en ambitiøs strategi, der medfører et gearskifte i samarbejdet mellem det offentlige og private.
DI: Etablering af Statsadvokaten er et nybrud18.12.2025 11:41:00 CET | Pressemeddelelse
Staten og Poul Schmith/Kammeradvokaten har indgået en aftale, der gradvist konkurrenceudsætter juridisk rådgivning i staten. Dansk Industri mener, det er en balanceret og klog aftale.
3F, DI og Byggeriets Uddannelser lancerer ny indsats for trivsel og trygge lærepladser17.12.2025 12:09:45 CET | Pressemeddelelse
Nye indsatser skal forebygge grænseoverskridende adfærd overfor lærlinge.
DI: Bureaukrati står i vejen for AI i det offentlige16.12.2025 08:29:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, KL og Danske Regioner har i dag indgået en ny aftale om tre AI-storskalaprojekter. Erhvervsorganisationen Dansk Industri hilser aftalen velkommen, men peger samtidigt på, at aftalen ikke ændrer på, at alt for meget bureaukrati i form af uhensigtsmæssig lovgivning og regulering står i vejen for at forløse det kæmpestore potentiale ved at anvende kunstig intelligens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
