Udspil går til kamp for en samlet beredskabsplan for Danmarks kulturinstitutioner
20.2.2026 08:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Dansk Kulturliv lancerer nu et fælles udspil med konkrete forslag til at styrke beredskabet i det danske kulturliv.

For mange af os har krigen i Ukraine tydeliggjort, hvor sårbare kulturinstitutionerne kan være. Kirker, museer, arkiver og mindesmærker bliver krigsmål, fordi de rummer det, der binder mennesker sammen: De skaber tillid og demokratisk robusthed.
Alligevel står Danmark uden en egentlig plan for vores egne kulturinstitutioner. De er stort set fraværende i det overordnede beredskab, og vi ved ikke tilstrækkeligt om, hvor den danske kulturarv er mest sårbar, eller hvilke trusler der vejer tungest.
Det er med andre ord på høje tid, at vi handler. Derfor fremlægger Dansk Industri (DI) og Dansk Kulturliv nu et fælles udspil med helt konkrete forslag til, hvordan kultur og kulturarv kan indgå systematisk i Danmarks samlede beredskab.
- Beredskab er kommet højt på dagsordenen i mange erhverv, og det bør også gælde for kulturlivet. Museer og andre kulturinstitutioner bliver også ramt af klimarelaterede hændelser, cyberangreb, hybride trusler og fysiske ødelæggelser. Men uden et samlet overblik kan vi hverken forebygge effektivt eller prioritere klogt. Med udspillet ønsker vi at tage det første skridt for at sikre, at dansk kulturarv er rustet til de nye trusler, vi står over for, siger Lars Bertolt Winther, chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelser.
DI og Dansk Kulturliv vil med udspillet tage det første, nødvendige skridt og invitere til en stærkere dialog og et tættere samarbejde med alle relevante aktører på området om, hvordan dansk kulturliv kan rustes bedre i lyset af den sikkerhedspolitiske situation.
De to organisationer foreslår blandt andet, at der laves en systematisk kortlægning i samarbejde mellem Kulturministeriet, beredskabsmyndigheder og kultursektoren, som vil skabe det nødvendige vidensgrundlag for beredskabsplanlægning og krisehåndtering.
- Et tættere samarbejde med både myndigheder og mellem kulturinstitutionerne er afgørende, hvis vi skal kunne håndtere fremtidens komplekse udfordringer på beredskabsområdet. Vores kulturinstitutioner er en hjørnesten i samfundet, og det er vigtigt, at de er godt rustet - også når kriser opstår, siger Jakob Sørensen, direktør i Dansk Kulturliv.
Med udspillet foreslår DI og Dansk Kulturliv desuden, at kulturinstitutioners medarbejdere klædes bedre på til håndtering af forskellige beredskabssituationer, så de kan indgå i en mere kvalificeret dialog med lokale og nationale myndigheder. Det gælder både, hvis taget brænder, kælderen oversvømmes, eller it-systemet bliver angrebet.
DI og Dansk Kulturliv foreslår også at styrke samarbejdet på cybersikkerhedsområdet. Derudover at der oprettes et ressourcekatalog, som giver et samlet overblik over, hvor og hvordan kulturinstitutioners faciliteter kan hjælpe andre aktører i en krisesituation. Det så vi eksempler på under coronaepidemien, hvor flere kulturinstitutioner stod til rådighed for blandt andet at huse testcentre.
Kontakter
Maria Runøe MøllerPresserådgiver
Tlf:20243987mrm@di.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Regeringen tager et første vigtigt skridt på vej mod totalberedskab20.2.2026 11:03:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til et dansk totalberedskab rammer et akut behov for at styrke Danmarks sikkerhed i en mere usikker verden. Udspillet får en varm velkomst i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
DI lancerer historisk 2035-plan: 100.000 flere private job og markant løft af velstanden16.2.2026 06:13:28 CET | Pressemeddelelse
Danmark står i en ny og mere uforudsigelig verdensorden. Geopolitiske spændinger, rekordtung EU-regulering og færre hænder på arbejdsmarkedet presser dansk økonomi. Derfor lancerer Dansk Industri (DI) i dag sin hidtil største økonomiske plan – en samlet 2035-plan med 176 milliarder kroner, der skal sikre, at Danmark også i fremtiden er blandt verdens mest velstående, trygge og grønne samfund.
DI om Socialdemokratiets folkeskoleudspil: - Vi skylder eleverne at gøre det bedre4.2.2026 19:50:27 CET | Pressemeddelelse
En sænkelse af klasseloftet er ikke den rette vej at gå, mener Dansk Industri, der kalder Socialdemokratiets nye folkeskoleudspil sympatisk, men ”alt for rigidt”.
CCUS-Alliancen: Positivt med to bud på CO₂-fangst og -lagring i Danmark4.2.2026 16:19:53 CET | Pressemeddelelse
Det er positivt for udviklingen af CO₂-fangst og -lagring i Danmark, at to bydere har valgt at søge CCS-puljen. I de kommende måneder skal Energistyrelsen vurdere ansøgningerne og give endeligt svar i april.
DI: Stærke perspektiver for CO₂-fangst og -lagring i Danmark4.2.2026 15:37:28 CET | Pressemeddelelse
To bydere har afgivet bud i CCS-puljen. Det er vigtigt for udviklingen af CO₂-fangst og -lagring i Danmark. Nu skal Energistyrelsen vurdere ansøgningerne frem mod en endelig afgørelse i april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum