DI - Dansk Industri

DI: Regeringen tager ansvar og gør europæisk energisikkerhed til en topprioritet

22.2.2026 16:10:41 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Regeringen har i dag taget første skridt til at udnytte Nordsøaftalens fulde potentiale og forlænge olie- og gaslicenserne. Det møder stor ros fra Dansk Industri (DI), der understreger nødvendigheden i at prioritere europæisk energisikkerhed.

Mere end 60 procent af det europæiske energiforbrug importeres i dag fra lande uden for EU. Det stiller europæiske borgere, virksomheder og samfund i en meget sårbar situation særligt i en verden, der er blevet mindre tilregnelig.

- Vi har en fælles forpligtigelse til at reducere vores afhængighed af olie og gas fra lande uden for Europa. Det er ikke kun i dansk interesse, men en bred europæisk sikkerhedsmæssig interesse. Vi er simpelthen alt for sårbare på dette punkt, og desværre er det ikke alle lande i Europa, der er ligeså gode til at producere grøn energi som i Danmark, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi.

Derfor møder det stor også ros fra DI, at regeringen nu vil undersøge mulighederne for at udnytte Nordsøaftalens fulde potentiale.

- Regeringen tager et stor ansvar her, som jeg håber, der vil være bred politisk opbakning til. Det er simpelthen en samfundsmæssig nødvendighed, at vi gør alt, hvad der er i vores magt, for at blive energiuafhængige. Afklaringsprocessen og rammerne, hvormed det skal gøres, skal selvfølgelig være grundige, men der også brug for et højt tempo. Europæisk energiuafhængighed og -sikkerhed både er og skal være en topprioritet, siger Troels Ranis.

DI har tidligere anbefalet, at de nuværende tilladelser til indvinding af olie og gas i Nordsøen forlænges. For at imødekomme væsentlige klimahensyn- og forpligtelser skal indtægterne fra indvindingen placeres i en ny, grøn sikkerhedsfond, der som minimum skal modvirke den udledning, der vil opstå.

- Alt sammen skal naturligvis være i overensstemmelse med vores grønne forpligtelser. Indtægterne fra olie- og gasindvindingen skal investeres i konkrete tiltag, teknologier og løsninger, der som minimum modvirker den øgede kulstofudledning, der vil opstå. Det er vi heldigvis eksperter til i Danmark, så jeg er sikker på, at vi kan finde en balance, der ikke går på kompromis med vores klimaambitioner, siger Troels Ranis.

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fås hos Ben Ron på tlf. 2830 5452 eller benr@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI lancerer historisk 2035-plan: 100.000 flere private job og markant løft af velstanden16.2.2026 06:13:28 CET | Pressemeddelelse

Danmark står i en ny og mere uforudsigelig verdensorden. Geopolitiske spændinger, rekordtung EU-regulering og færre hænder på arbejdsmarkedet presser dansk økonomi. Derfor lancerer Dansk Industri (DI) i dag sin hidtil største økonomiske plan – en samlet 2035-plan med 176 milliarder kroner, der skal sikre, at Danmark også i fremtiden er blandt verdens mest velstående, trygge og grønne samfund.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye