DI etablerer forum for virksomheder, som bliver hårdest ramt af gaskrise
Rusland reducerede i forrige uge forsyningen af gas via Nord Stream 1 med 60 procent, og det har bragt forsyningssikkerheden i Europa i fare. De danske myndigheder har erklæret ”early warning”, mens Tyskland har erklæret ”alert”. Det er et trin højere på en tre-trins skala, hvor ”emergency” er højeste niveau.
- Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende gaskrise har mere end noget andet vist os, hvor sårbare vi er. Nu handler det om, at vi står skulder ved skulder i Europa, så vi får mest muligt gas i vores lagre, inden efteråret rammer, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Situationen skaber usikkerhed for særligt de energiintensive industrivirksomheder i Danmark. Hvis man som virksomhed er blandt de 25 procent mest gasforbrugende kunder, er man ikke-beskyttet, og dermed blandt de virksomheder der først mister adgangen til gas i en nødsituation.
Det er grunden til, at Dansk Industri etablerer et forum, hvor medlemmer og relevante myndigheder, gasinfrastrukturselskaber og energiselskaber kan mødes og drøfte situationen. Forummet drives af DI Energis sektion for Grøn Gas, som løbende vil orientere forummets medlemmer om udviklingen.
- Forsyningssikkerhed med gas er helt afgørende for fremstillingsindustrien i Danmark. Og det er vigtigt, at virksomhederne kan træffe deres beslutninger på et oplyst grundlag. Det hjælper vi med at skaffe dem, siger Troels Ranis.
- Vi kan glæde os over, at biogas i disse dejlige sommerdage udgør omkring to tredjedele af den gas, der flyder gennem det danske gasnet. Det er et eksempel på, at grøn omstilling bidrager til vores forsyningssikkerhed og uafhængighed af russisk naturgas.
Troels Ranis fremhæver den netop indgåede ”Danmark kan Mere II”-aftale som absolut nødvendig for at sikre den danske forsyningssikkerhed, blandt andet fordi det er aftalt, at biogas skal fylde mere.
- Biogas skal helst udgøre 100 procent af vores gasforbrug i 2027. Der er brug for mere biogas i rørene, så virksomheder, der vanskeligt kan elektrificere, stadig kan producere – og gøre det klimaneutralt – med en sikker og stabil forsyning af grøn gas, siger han.
Alle virksomheder, som står på listen over ikke-beskyttede gaskunder, vil blive inviteret til at deltage i gasforsyningssikkerhedsforummet. Andre gasforbrugende virksomheder er også velkommen til at deltage.
Medlemmerne af forrummet vil løbende blive informeret om forsyningssituationen, og det er aftalt, at Energistyrelsen deltager sammen med andre relevante myndigheder.
Fakta om ikke-beskyttede gaskunder:
Ikke-beskyttede gaskunder er virksomheder med et gasforbrug over 2,6 mio. m3/år frem til 1. oktober og 2,3 mio. m3/år efter 1. oktober.
Følg os på:
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Claus Kaae-Nielsen clkn@di.dk eller 2332 6829
Billeder
Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI advarer politikere om forhastet stramning af udledningsregler for spildevand8.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er i dag stramme krav til virksomheder og renseanlæg, der udleder spildevand med miljøskadelige kemikalier. Hvis konsekvensen af den igangværende diskussion om udledning fra virksomheder, bliver en suspendering af reglerne om udledningstilladelser, vil det gå værst ud over miljøet, advarer DI.
DI: Enormt behov for investeringer og nødhjælp til Ukraine7.5.2024 13:47:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens donation i dag til nødhjælp i Ukraine rammer ned i et stort humanitært behov. Men der er også behov for at Regeringen i højere grad adresserer det langsigtede behov for genopbygning, mener Dansk Industri.
DI: Ny Øresundsaftale vil øge arbejde over sundet6.5.2024 16:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 års venten vil regeringen med ny Øresundsaftale mellem Danmark og Sverige endelig gøre det lettere for virksomhederne at ansætte medarbejdere på tværs af Øresund. Et fælles arbejdsmarked er til fordel for virksomheder og for medarbejderne, mener Dansk Industri (DI).
DI: Stort behov for tæt samarbejde mellem Ukraines og Europas forsvarsindustri6.5.2024 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Med EU’s udenrigschef Josep Borrell og Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba i spidsen mødes 150 forsvarsvirksomheder og -organisationer i dag i Bruxelles for at indlede et tættere samarbejde om produktion og udvikling af våben til Ukraine og EU-landene. DI: vigtigt skridt mod formelt samarbejde.
DI: Banebrydende samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Bill Gates6.5.2024 08:31:41 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation Dansk Industri kommenterer morgenens nyhed om samarbejdet mellem Novo Nordisk Fonden og Bill & Melinda Gates Fonden om at fremme global sundhed i rosende vendinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum