DI: Erhvervsejendomme er regeringens ny skatteskrue

Regeringen har netop fremsat lovforslag om en fast årlig løbende beskatning af erhvervsejendomme, der udlejes. Den såkaldte ”lagerbeskatning” af selskabers ejendomsavancer, som står til at træde i kraft 1. januar 2023, kommer oven i to andre skattestigninger på erhvervsejendomme. Den ene er allerede trådt i kraft i år, den anden træder ligeledes i kraft ved årsskiftet.

I aftalen om ret til tidlig tilbagetrækning, den såkaldte Arne-pension, blev det som finansieringselement aftalt, at en ny årlig beskatning af avancer på erhvervsejendomme skulle indbringe 850 mio. kr. Men med det fremsatte lovforslag om lagerbeskatning estimerer Skatteministeriet i stedet det varige provenu efter adfærd og tilbageløb til 1,2 mia. kr. årligt. Det vil sige en overfinansiering med 41% i forhold til det oprindeligt aftalte.

- Det er dybt kritisabelt, at regeringen nu lægger op til en endnu hårdere beskatning af udlejningsejendomme end det, der var meningen. I forvejen er det en ret ubegrundet lagerbeskatning, siger Bo Sandberg skatteøkonom i DI.

- Skattestigningen er tilmed meget dårligt timet for ejendomsbranchen, der i forvejen er påvirket af de turbulente tider i verdensøkonomien og stigende materialepriser, siger DI-skatteøkonomen.

Bo Sandberg mener yderligere, at den foreslåede skattestigning vil forhindre grøn omstilling.

- Blandt mange andre vederstyggeligheder vil den nye lagerbeskatning straffe de ejere af erhvervsejendomme, som energirenoverer ejendommen og derved opnår både værdistigning og lavere klimaaftryk. Så det er en ny skat, der modarbejder Folketingets og erhvervslivets fælles ønske om grøn omstilling og uafhængighed af Putins gas, siger Bo Sandberg, der fortæller, at skattestigningen vil ramme hårdest i de mellemstore provinsbyer.

- Lagerbeskatningen er en årlig løbende beskatning på ikke-realiserede ejendomsavancer, som ikke mindst vil kunne mærkes hårdt i de mellemstore provinsbyer, hvor der ikke er så meget omsætning og likviditet i markedet for erhvervsejendomme, siger han.

DI vil i den kommende hørings- og lovgivningsproces gøre alt for at minimere både regningen og skadevirkningerne ved den kommende lagerbeskatning af erhvervsejendomme.

Provenuet fra dækningsafgift stiger også med ca. 37% i 2022

Lagerbeskatningen er blot seneste eksempel på, at skatteskruen strammes overfor erhvervsejendomme. I forvejen har et flertal i Folketinget vedtaget eller besluttet to andre skattestigninger.

I 34 ud af landets 98 kommuner opkræves der i år dækningsafgift på erhvervsejendomme. Og som følge af ny central lovgivning på Christiansborg indkræves der nu et provenu fra dækningsafgiften, som i 2022 er ca. 37% større end i 2021. Og det til trods for at flere kommuner faktisk har givet udtryk for, at de ønsker at fastholde provenuet fra dækningsafgift uændret fra 2021 til 2022.

- I forvejen er det dybt problematisk og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at virksomheder, der betaler dækningsafgift, hverken er sikret samme skatterabat eller overgangsordning, som de private boligejere ved overgangen til de nye ejendomsskatter i 2024, siger Bo Sandberg.

Endelig har regeringen som et led i aftalen om reformpakke for dansk økonomi fra januar i år fremsat lovforslag om, at afskrivningsprocenten på nyerhvervede bygninger fra 2023 sænkes fra 4% til 3%.

- Fremover vil det tage 33 år at afskrive bygninger skattemæssigt mod 25 år i dag. Så samlet set er bygninger og erhvervsejendomme udset til skurkerollen som ny skatteskrue i de næste par år, siger Bo Sandberg.

Følg os på: