I dag har fem EU-medlemslande fremsat et forslag om et forbud mod anvendelse af PFAS. Der findes mere end 10.000 forskellige kemiske stoffer, der går under betegnelsen PFAS. De bruges i mange af vores forbrugerprodukter og findes i vores miljø, og de er uhyre svære at nedbryde i naturen.

En meget stor del af den PFAS, vi har i Danmark, er transporteret over grænsen med vandet, i luften og i de produkter, vi bruger. Derfor er det utroligt vigtigt med et EU-forbud mod PFAS og ikke blot et nationalt forbud, mener DI.

- Udfordringen med PFAS er kompleks og presserende, og forureningen kender ingen grænser. Der skal sættes en prop i udledningerne, og det gør vi mest effektivt med et EU-forbud mod PFAS i forbrugerprodukter, siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI.

DI har i mange år talt for et EU-forbud mod PFAS. I Danmark har spørgsmålet om et nationalt forbud mod PFAS fyldt meget og er blevet præsenteret som en løsning på Danmarks udfordringer med PFAS. Men ifølge DI’s miljøpolitiske chef er et nationalt forbud ikke ambitiøst nok.

- Meget af den PFAS, vi har i Danmark, kommer fra andre lande, og krydser grænsen med luft, vand og transport. En enegang vil heller ikke batte særligt meget. I stedet skal vi bruge kræfterne på at presse på i EU for at få forbuddet på plads – og gerne hurtigt, siger Karin Klitgaard.

Hun påpeger også, at en eventuel beslutning om at indføre et nationalt forbud, kan blive underkendt i EU.

- Der findes flere eksempler på, at Danmark har forsøgt sig med et nationalt forbud, som derefter er blevet underkendt i EU. Det er vores klare vurdering, at det også sagtens kan ske, hvis Danmark indfører et nationalt forbud mod PFAS, fordi det vil stride mod reglerne for det indre marked, siger Karin Klitgaard.

Det forslag, der er fremsat i dag i EU, er omfattende og inkluderer alle anvendelser. Enkelte brancher er dog undtaget. Det gælder blandt andet noget medicinsk udstyr. Forslaget kommer i høring i et halvt år, og der skal udføres konsekvensanalyser, før forslaget kan fremsættes til behandling i EU-parlamentet formentlig i foråret 2024. Et EU-forbud vil derfor kunne få effekt i 2026.

- Der findes PFAS i utroligt mange produkter, som vi alle sammen bruger hver dag. Det findes i vores cykler, regntøj, batterier og medicinaludstyr. Det er ikke sundhedsskadeligt at gå med eksempelvis regntøj, der indeholder PFAS, eller cykle på en cykel, der er smurt med tefal-cykelolie. Men det er skadeligt, når stofferne rammer naturen, f.eks. når vi skiller os af med regntøjet og brænder det. Derfor skal vi fremadrettet sikre, at PFAS bliver behandlet forsvarligt, så vi ikke skader vores miljø og sundhed, siger Karin Klitgaard.

- Mens vi kæmper for EU-forbud mod PFAS, skal vi skrue markant op for kildeopsporing og rensning af fortidens synder. Altså en kæmpe oprydning. Det er Miljøstyrelsen og virksomhederne i fuld gang med, men vi ved ikke nok til at sætte målrettet ind. Vi har virksomheder i Danmark, der specialiserer sig i netop det og de kompetencer får vi hårdt brug for, siger Karin Klitgaard.

Følg os på: