DI om udfasning af russisk gas: Den helt rigtige vej at gå
EU’s beslutning i dag om at stoppe for gas fra Rusland får nu fuld opbakning fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).

- Det er den helt rigtige vej at gå, og det er godt, at medlemslandene er blevet enige. Vi skal helt væk fra den russiske energi – der skal ganske enkelt elektrificeres, hentes mere LNG til Europa fra andre steder end Rusland, og så skal der produceres meget mere biogas, det gavner både forsyningssikkerheden og miljøet, siger vicedirektør for energi i DI, Troels Ranis.
- I Danmark har vi kompetencerne og eksportvirksomhederne, der kan hjælpe resten af Europa med alternativer til russisk gas, f.eks. med at lave meget mere biogas.
Vigtigt at få det stoppet
- Selv om EU har reduceret brugen af russisk naturgas markant, har vi brugt ca. 1.500 mia. kr. på russisk energi siden starten af invasionen af Ukraine. Det er vigtigt, at vi får det stoppet.
- Danmark er verdens førende biogasland med en biogasandel i gasforbruget på 40 pct. Desværre har vi stået i stampe de sidste tre år, og det er kedeligt at se på, når vi ved, at der er potentiale til at producere 2½ gange gasforbruget på sigt. Politikerne skal se at få rammerne på plads med en CO2-afgiftsfritagelse af biogas og selvfølgelig et krav om, at boliggassen skal være 100 pct. grøn i 2030.
- Vigtigst for Europa er dog, at der kommer mere handling bag EU-ambitionen om 35 mia. kubikmeter opgraderet biogas til gasnettet i 2030, siger Troels Ranis.
Dagens beslutning påvirker ifølge DI ikke gasforsyningen i Danmark, da vi har høj forsyningssikkerhed og er nettoeksportør.
Klar til vinteren
- Der kommer mere gas fra Tyra, end vi selv bruger i Danmark, dertil kommer store mængder norsk gas, som vi har i transit til Polen, en stor indenlandsk biogasproduktion og gaslagre, der er klar til at møde vinteren, siger Troels Ranis.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stærke og konstruktive drøftelser om fremtidens erhvervsrelationer med USA16.1.2026 15:59:54 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri (DI) har tidligere i dag afholdt et vellykket, formelt frokostmøde med delegationen af amerikanske kongresmedlemmer og en række repræsentanter fra dansk erhvervsliv.
DI: Frihandelsaftale med Sydamerika på plads – historisk sejr til EU9.1.2026 12:53:07 CET | Pressemeddelelse
I en tid, hvor toldmure bygges op, rev EU i dag en afgørende toldmur ned. EU viser handlekraft og skaber frihandel, mens andre dele af verden lukker sig om sig selv. Mercosur-aftalen om frihandel mellem EU og fire sydamerikanske lande skaber et nyt marked for dansk erhvervsliv på 300 mio. sydamerikanske forbrugere.
Sandahl om nytårstale: Selv i et valgår gælder det om være ansvarlige i usikre tider1.1.2026 18:57:29 CET | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale bliver af Danmarks største erhvervsorganisation set som en tydelig indikation på, at 2026 er et valgår. DI efterlyser klare og modige ambitioner for at sikre fremtidens velstand. Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen udtaler:
Danmark blandt verdens førende på patenter – løfter eksporten med 105 mia. kr. om året23.12.2025 08:26:19 CET | Pressemeddelelse
Danmark er blandt verdens ti førende lande målt på patentaktivitet i forhold til BNP. Det fremgår af den årlige opgørelse fra den globale organisation for rettigheder og varemærker, ”World Intellectual Property Organization” (WIPO). Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, at virksomhedernes investeringer i såkaldte immaterielle rettigheder, der omfatter patenter, varemærker og designs, løfter Danmarks eksport med hele 105 mia. kr. om året, hvor særligt en række af de største danske industrivirksomheder skiller sig positivt ud.
DI: Julehandlen topper i dag20.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver travlt i landets handelsgader og shoppingcentre i dag. Hver femte dansker køber nemlig først de sidste julegaver i denne weekend, viser DI-prognose.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum