DI - Dansk Byggeri

DI Dansk Byggeri: Bornholm halter stadig bagefter med lange ventetider på byggetilladelser

Del
Sagsbehandlingstiden i Bornholms Regionskommune var i 2020 gennemsnitligt 52 dage, hvilket er en lille forbedring i forhold til 2019, hvor det i gennemsnit tog 58 dage at få en byggetilladelse. Andre af landets kommuner skal kun bruge få uger til at behandle en byggetilladelse, hvilket også bør være en målsætning for Bornholms Regionskommune, mener DI Dansk Byggeri Bornholm.

Landets kommuner bruger i gennemsnit 52 dage på at behandle en byggesag, når alle relevante informationer er modtaget. Det er en stigning på to dage i forhold til 2019, hvor byggesagstiderne i gennemsnit var 50 dage. Bornholms Regionskommune ligger omkring landsgennemsnittet, men har formået at forbedre sagsbehandlingstiden i en periode, hvor ventetiden på landsplan er gået den forkerte vej.

- Det er rigtig fint, at Bornholms Regionskommune har fået ventetiden ned. Der er dog stadig brug for en målrettet indsats for at effektivisere den kommunale byggesagsbehandling endnu mere, så planlagte byggerier kan komme i gang hurtigere, siger formand DI Dansk Byggeri Bornholm Jens Koefoed.

Der er store regionale forskelle i behandlingstiden af byggesager. Hovedstadsområdet og Nordsjælland er de områder, der bruger længst tid på at behandle en byggesag. Her tager det i gennemsnit henholdsvis tre og to måneder, mens det i Sydjylland, som er landets hurtigste landsdel, i gennemsnit tager omkring en måned at få behandlet en byggesag.

Ventetiderne er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det dermed er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.

- Bornholms Regionskommune har store ambitioner om at tiltrække nye medborgere og virksomheder – de ambitioner bakker vi op om. Men det kræver, at kommunen ser sine sagsgange efter i sømmene og sikrer en effektiv og smidig dialog med erhvervslivet. Jeg ved, at Bornholms Regionskommune allerede er i gang med at dedikere ressourcer til byggesagsbehandlingen, og jeg opfordrer til, at området fortsat har fokus på det i tiden frem, siger formand DI Dansk Byggeri Bornholm Jens Koefoed.

Vallensbæk er den kommune i Danmark der, med en gennemsnitlig ventetid på fire dage, er hurtigst til at sagsbehandle byggesager. Samsø har med en gennemsnitlig ventetid på 192 dage den længste ventetid i hele landet.

Læs analysen af ventetiden på en byggetilladelse her.

Se den gennemsnitlige ventetid i din kommune her.

Kontakt:

Formand for DI Dansk Byggeri Bornholm Jens Koefoed, telefon 2014 2888

Regional konsulent for DI Dansk Byggeri Bornholm Anders Hjorth Jensen, telefon 2713 4989

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Ben Ron på benr@di.dk eller tlf. 2830 5452

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Om DI Dansk Byggeri:

DI Dansk Byggeri er et branchefællesskab for 6.300 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger 73.000 medarbejdere og omfatter såvel udførende virksomheder som materialeleverandører.

 Læs mere: www.danskindustri.dk/brancher/di-dansk-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye