DI - Dansk Industri

DI: CO2-udledningen fra EU skal gå mod nul

Del

EU Kommissionen har i dag præsenteret sin klimastrategi frem mod 2050. Udspillet består af otte forskellige scenarier. DI anbefaler, at EU-landene følger det mest ambitiøse scenarie, som vil føre til, at der netto er nul udledning af CO2 i 2050. Der er nødvendigt, hvis vi skal løse klimaudfordringerne, siger Tine Roed, direktør i DI.

- Det vil kræve store investeringer over alt i de europæiske samfund. Vi skal gennemføre en omfattende grøn omstilling af hele EU’s økonomi og i alle sektorer. Vi skal ikke mindst sætte fart på investeringerne i grøn elektricitet og energieffektiviseringer. Det er en stor men nødvendig opgave, som vi må tage på os, siger Tine Roed.

EU er i dag den mest ambitiøs region i verden. Men indsatsen skal øges frem mod 2050 for at overholde Paris-aftalens langsigtede mål. Derfor peger kommissionen i sin klimastrategi på forskellige muligheder for at øge ambitionerne frem mod 2050.

- De teknologier, vi kender i dag, kan bringe os langt. Men der skal også helt nye løsninger til. Vi får brug for bedre batterier, et mere fleksibelt elforbrug samt løsninger, der kan binde og udnytte CO2 til nyttige formål. Det vil kræve en storstilet strategisk forsknings- og udviklingsindsats både i Danmark og EU, siger Tine Roed.

Hvis vi skal skabe et CO2-neutralt EU, skal vi blive meget bedre til at finde løsninger, som går på tværs af de forskellige sektorer. Vi skal bruge grøn el til at drive bilerne og opvarme vores bygninger. Vi skal udnytte vores gasinfrastruktur til at transportere biogas fra landbruget og fjernvarmenettet til at levere overskudsvarme fra industrien.  Hvis vi sætter ind alle steder, kan vi løse udfordringen, mener Tine Roed.

- EU har evnerne til at gå foran i kampen mod klimafordringerne. Vi håber, at der også er den nødvendige politiske vilje.  Vi vil presse hårdt på for, at EU ender med at forfølge en ambitiøs linje. Sammen med vores nordiske søsterorganisationer har vi netop sendt et budskab til EU om at vise lederskab og arbejde for netto-nul udledning i 2050, siger Tine Roed.

Følg os på:

    

Kontakter

Direktør i DI Tine Roed træffes via presserådgiver Claus Kaae-Nielsen på 2332 6829 eller clkn@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Nye anbefalinger viser, at vi skal arbejde med og ikke mod AI på uddannelserne24.4.2024 09:16:37 CEST | Pressemeddelelse

Ekspertgruppens anbefalinger om anvendelsen af ChatGPT i prøver og undervisning er indeholder gode bud på, hvordan vi kan anvende AI konstruktivt i uddannelsessystemet, så AI ikke opfattes som en genvej til snyd, men snarere en medspiller til styrkelse af elevernes læring. Men vi har et efterslæb på uddannelse og efteruddannelse af elever, lærere og ledere, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye