
DI: Bornholm investerer mindst i byggeri og anlæg
17.12.2021 12:36:55 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at flere af landets kommuner i 2020 skruede op for bygge- og anlægsinvesteringerne. I 2020 brugte kommunerne i gennemsnit 3.350 kr. pr. indbygger, hvor de til sammenligning brugte 2.920 kr. i 2017-2019 i gennemsnit.
På Bornholm er det imidlertid gået den stik modsatte vej. Her faldt investeringerne i 2020 til 1.960 kr. pr. indbygger fra et gennemsnit på 2.470 kr. pr. indbygger i perioden 2017-19. Den faldne investeringslyst er sket til trods for, at regeringen i starten af 2020 valgte at give kommunerne mulighed for at øge anlægsinvesteringerne på grund af coronakrisen. Det udnyttede mange kommuner til at øge investeringerne i bl.a. infrastruktur, skoler og fritidsinstitutioner.
- Det er problematisk, at vi på Bornholm har en kommune, der ikke foretager de nødvendige investeringer på bygge- og anlægsområdet. Befolkningsudviklingen stiller krav om flere institutionspladser både til de helt små og de ældre, og vores skoler skal også være tidssvarende, så det nytter ikke at skubbe disse uundgåelige investeringer ud i fremtiden, siger Jens Koefoed, formand for DI Byggeri Bornholm.
DI’s analyse viser også, at investeringslysten er størst i de store kommuner, men langt flertallet af kommunerne hævede dog investeringerne i 2020. Men altså ikke på Bornholm selvom anlægsloftet var blevet hævet i perioden.
- Vi har på Bornholm ambitioner om at tiltrække nye beboere, og det går heldigvis så småt i den rigtige retning. Men denne udvikling vil ikke fortsætte, hvis vi ikke samtidig sørger for ordentlige institutioner til både unge og ældre, at skolerne er vedligeholdte, og at der er boliger nok til nye familier. Og dertil kommer alle sidegevinsterne for det lokale erhvervsliv, når der investeres i bygninger og infrastruktur, siger Jens Koefoed.
På landsplan er en stor del af de ekstra midler blevet brugt på at udbygge kommunernes infrastruktur for at styrke fremkommeligheden samt på vedligehold og energirenoveringer af offentlige bygninger som f.eks. skoler og fritidsinstitutioner.
Læs analysen af bygge- og anlægsinvesteringer her.
Kontakter
Kontakt
Formand for DI Byggeri Bornholm Jens Koefoed, telefon 2014 2888
Regional konsulent for DI Byggeri Bornholm Anders Hjorth Hensen, telefon 2713 4989
Information om DI Byggeri
DI ByggeriH.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland9.3.2026 14:19:01 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Længst ventetid på byggetilladelser i Fanø Kommune9.3.2026 14:15:49 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Fanø Kommune skal man i gennemsnit vente 102 dage på tilladelse, mens man i Fredericia Kommune kun skal vente 13 dage. I fem kommuner i Sydjylland falder ventetiden, mens den stiger i syv kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Ventetiden på en byggetilladelse er styrtdykket i Slagelse9.3.2026 14:11:03 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Kalundborg Kommune skal man i gennemsnit vente 194 dage på tilladelse. Helt anderledes ser det ud i Slagelse, hvor er styrtdykket. I otte kommuner på Sjælland og Lolland-Falster falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Danmarks længste ventetid på byggetilladelser findes i Frederikssund9.3.2026 14:08:35 CET | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Frederikssund Kommune ligger på i gennemsnit 200 dage, er ventetiden i Allerød Kommune på kun 19 dage. I hele otte kommuner i Nordsjælland falder ventetiden, men flere steder er den fortsat alt for lang, mener DI Byggeri Nordsjælland