DI - Dansk Industri

DI ansætter Lars Frelle-Petersen som digital direktør

Del
DI ansætter Lars Frelle-Petersen som digital direktør. Den nye direktør skal stå i spidsen for branchefællesskabet DI Digital og en ny digitaliseringspolitisk enhed i DI. Han bliver samtidig en del af DI’s direktion.

DI’s adm. direktør Karsten Dybvad glæder sig over ansættelsen af Lars Frelle-Petersen.

- Dansk Industri har de seneste år arbejdet målrettet for at sætte digitalisering på dagsordenen – både hos virksomheder, politikere og i resten af samfundet. Det er i høj grad lykkedes, men udviklingen går hurtigt, og det er vigtigt at holde Danmark i front med den digitale udvikling. Lars Frelle-Petersen er en af de mest kompetente og erfarne ledere i Danmark inden for digitaliseringsområdet, så han er den helt rigtige at sætte i spidsen for det arbejde i DI, siger Karsten Dybvad.

DI har samtidig oprettet en ny digitaliseringspolitisk enhed, som skal varetage DI’s tværgående indsats på området og udvikle virksomhedsrettede initiativer på tværs af alle brancher. Det arbejde får Lars Frelle-Petersen ansvaret for som ny digital direktør.

Lars Frelle-Petersen glæder sig til nye udfordringer efter mere end 16 år på Slotsholmen.

- Jeg har beskæftiget mig med digitaliseringsdagsordenen hele mit arbejdsliv og glæder mig over at blive sat i spidsen for området i Danmarks ubetinget største erhvervsorganisation. For mig er det et drømmejob og en enestående mulighed for at gøre danske virksomheder til frontløbere på denne dagsorden. Det glæder jeg mig til at bidrage til, siger Lars Frelle-Petersen.

Lars Frelle-Petersen kommer til DI fra en stilling som afdelingschef for offentlig innovation i Finansministeriet. Han var fra 2012-2017 direktør i Digitaliseringsstyrelsen – og fra 2011-2012 vicedirektør i Økonomistyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen. Fra 2006-2011 var han kontorchef i Finansministeriet og 2005 chef i Videnskabsministeriet.

Lars Frelle-Petersen var også medlem af DI’s Digitaliseringspanel fra 2015-2017, som bestod af topledere fra både det private og det offentlige med viden om digitalisering og var nedsat for at sætte retningen for DI’s digitaliseringsindsats.

Lars Frelle-Petersen tiltræder 1. marts 2018.

Følg os på:

    

Kontakter

For yderligere information kontakt pressechef Per Geckler Møller på tlf.: 2949 4434.

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Nye anbefalinger viser, at vi skal arbejde med og ikke mod AI på uddannelserne24.4.2024 09:16:37 CEST | Pressemeddelelse

Ekspertgruppens anbefalinger om anvendelsen af ChatGPT i prøver og undervisning er indeholder gode bud på, hvordan vi kan anvende AI konstruktivt i uddannelsessystemet, så AI ikke opfattes som en genvej til snyd, men snarere en medspiller til styrkelse af elevernes læring. Men vi har et efterslæb på uddannelse og efteruddannelse af elever, lærere og ledere, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye