DI: Afgifter fødevarer skæmmer gode anbefalinger fra Klimarådet
16.12.2021 06:15:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Der er gode og grønne perspektiver i anbefalingerne om en statskontrolleret klimadatabase, et nyt klimamærke og om potentialet i at få danskerne til at spise efter de nye nationale kostråd, siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer, som er DI’s branchefællesskab for danske fødevarevirksomheder
DI mener, at i takt med at 2030-klimamålene rykker nærmere, har Danmark brug for at fokusere sin klimaindsats.
- Det er til gavn for klimaet, hvis danskerne tager Fødevarestyrelsens nye kostråd til sig. Potentialet er der, og det vil være sundere for både danskerne og klimaet. Men rapporten fremhæver også, hvad vi allerede ved - nemlig at mange danskere ikke føler sig ordentligt klædt på til at lave klimavenlig mad i køkkenet.
Leif Nielsen pointerer, at fødevarevirksomhederne i dag netop arbejder målrettet med smag, konsistens og innovation af grønne fødevarer, for at vække danskernes appetit på grøn kost.
- De parametre er afgørende for at få danskerne til at tilvælge klimavenlig kost. Det kræver stadig meget forskning og innovation, for vi er langt fra i mål., Men jeg ser stadig muligheder for, at indsigterne fra Klimarådets rapport kan understøtte dette arbejde i fremtiden, siger Leif Nielsen
DI støtter forslag om klimamærke
DI støtter også Klimarådets anbefalinger om klimamærkning. Klimarådets rapport fremhæver kendte danske mærkninger, der har haft succes med at ændre befolkningens indkøbsvaner, som bl.a. Ø-mærket, Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, og Klimarådet anbefaler derfor at trække på erfaringerne fra disse mærker.
- Vi har selvforeslået et klimamærke, menvi mener ikke, at fokus skal ligge på at genopfinde den dybe tallerken, men derimod at bygge på det, vi ved har en effekt. Derfor er DI enige med Klimarådet i, at inspirationen til et klimamærke skal hentes fra danske mærker, som forbrugerne kender og stoler på, siger Leif Nielsen.
- Det er vigtigt, at klimamærket baseres på data, der er til at stole på. Det er derfor positivt, at Klimarådet også selv fremhæver en statskontrolleret klimadatabase for fødevarer som grundlag for en mærkningsordning. Og vi er enige i anbefalinger om at mærkning skal hvile på EU’s arbejde med fælles standarder. Det giver grobund for pålidelige og grundige data, som kan oplyse forbrugerne og som virksomhederne samtidig kan bruge i eget arbejde med klimatiltag, siger Leif Nielsen.
Afgifter er en faldgrube
Klimarådets anbefalinger om forbrugs-/fødevareafgifter for at fremme den grønne kostomlægning er en faldgrube, mener DI.
- Jeg savner, at Klimarådet forholder sig til de dårlige erfaringer med fedtafgiften og slik- og chokoladeafgiften. Rådet forholder sig til de gode erfaringer med hensyn til mærkning, så må de også tage de dårlige med, når vi snakker afgifter. Det vil føre til markant forøgelse af grænsehandlen, viser erfaringerne, og så er vi jo lige vidt i forhold til klimamålene, siger Leif Nielsen.
- DI vil på det kraftigste advare mod at gå ned af dette spor. Som Klimarådet selv antyder risikerer en sådan afgiften enten at blive meget rigid eller meget bureaukratisk. Ingen af delene er attraktivt, og sporene på afgiftsområdet skræmmer, siger Leif Nielsen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Regeringen styrker samarbejdet med erhvervslivet om krisestyring25.9.2026 15:24:52 CEST | Pressemeddelelse
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen står bag et nyt og meget stærkt initiativ om opbygningen af et dansk totalberedskab i tæt samarbejde med erhvervslivet. Initiativet får stor ros fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), som bliver en del af samarbejdet.
DI: Alvorlig vurdering af truslerne mod Danmark24.9.2026 15:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Politiet Efterretningstjeneste (PET) har i dag skærpet deres vurdering af truslerne mod dansk erhvervsliv fra Rusland. DI tager vurderinger meget alvorligt, og er i tæt dialog med både myndigheder og medlemmer om situationen.
DI: Destruktive cyberangreb er ikke længere teori24.9.2026 12:27:49 CEST | Pressemeddelelse
– Når Styrelsen for Samfundssikkerhed i dag hæver truslen fra destruktive cyberangreb til høj, er det et klart signal om, at risikoen ikke længere er teoretisk. Vi skal desværre alle være forberedte på, at det kan blive til virkelighed, siger branchedirektør i Dansk Industri (DI) Andreas Holbak Espersen.
DI: Meget alvorlig vurdering af truslen om angreb på Europa24.9.2026 11:41:38 CEST | Pressemeddelelse
- Det er en meget alvorlig vurdering af truslerne fra Rusland mod Europa og Danmark, der er kommet fra Forsvarets Efterretningstjeneste i dag, og vi er enige i, at det er noget, vi som borgere og virksomheder, skal forholde os til og forberede os på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI).
DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis22.9.2026 17:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
