DHI A/S

DHI leverer rekordhøj vækst i ordreindgang og omsætning i 2022

Del
DHI A/S leverede rekordhøj vækst på tværs af alle globale forretningsenheder, og omsætningen steg med 8,2 % til 119,4 mio. euro. Samtidig steg ordreindgangen med 20,9 %. DHI er godt på vej med strategien DHI+, som bygger på FN’s bæredygtighedsmål.
Mette Vestergaard, administrerende direktør i DHI A/S
Mette Vestergaard, administrerende direktør i DHI A/S

Europa oplevede historisk tørke, der var voldsomme oversvømmelser, biodiversiteten i havet er truet, og der er PFAS i vandmiljø og drikkevand. Dette er eksempler på den globale vandkrise, som for alvor blev tydelig i 2022, og som blev adresseret af FN på den nyligt afholdte globale Water Conference.

DHI leverer rådgivning og teknologi til at løse de globale udfordringer med vand og vandmiljøer. DHI lancerede i 2020 en ny strategi, DHI+, for at accelerere udviklingen, og i regnskabsåret 2022 leverede DHI solid vækst i alle forretningsenheder og geografier, både i Europa, Asien, Nordamerika og Afrika.

Omsætningen steg med 8,2 % til 119,4 mio. euro, og netto-projektomsætningen steg med 9,5 % til 98,4 mio. euro. Derudover steg ordreindgangen med 20,9 %. Både resultat af primær drift (EBITDA) og driftsresultatet (EBIT) steg med 0,7 mio. euro trods udgifter til DHI+ og øgede investeringer i udvikling af ny teknologi.

Mette Vestergaard, administrerende direktør i DHI, siger: ”Der er brug for handling til at løse den globale vandkrise. Vi ser et stigende behov for vores unikke kombination af faglig rådgivning og digitale løsninger, og jeg ser væksten i vores ordreindgang og omsætning som et udtryk for, at vi er med til at gøre en positiv forskel for verdens vand. Vores fremgang skyldes i høj grad mine kollegers dybe ekspertise og stærke engagement.”

DHI er godt på vej med strategien DHI+, som bygger på FN’s bæredygtighedsmål. Målsætningen er at kombinere de fagligt dygtigste kompetencer i branchen med unik teknologi og en global tilstedeværelse for at accelerere opfyldelsen af bæredygtighedsmålene.

”I løbet af 2022 gennemførte vi mere end 2.000 projekter over hele verden. Vi lancerede en række nye digitale løsninger til blandt andet havvindmøller og spildevand, og vi videreudviklede vores digitale platform til vandmodellering, MIKE. Vi lykkedes også med at tiltrække flere forskningsmidler end året før. Vores tætte samarbejde med ambitiøse kunder, partnere og universiteter er afgørende for vores innovation,” siger Mette Vestergaard.

DHI forventer at fortsætte væksten i både omsætning og indtjening i 2023.

Udvalgte projekter i 2022

  • DHI leverer digital tvilling af spildevandsanlægget i Gøteborg. En digital tvilling af spildevandsanlægget i Gøteborg og omegn er med til at fremtidssikre regionen og anvende den eksisterende infrastruktur så effektivt som muligt. Med implementeringen af DHI’s Future City Flow, som er en digital tvilling af hele systemet, har spildevandsselskabet Gryaab fået et bedre overblik og realtidsinformation om hændelser i tunnellerne.
  • DHI muliggør beskyttelse af marin biodiversitet i Auckland. Med løsningen kan Auckland hurtigt få digitalt overblik over de forurenende stoffer, der løber ud ved kysterne og evaluere påvirkningen af vandkvaliteten, og med det resultat at myndighederne kan træffe informerede beslutninger om, hvor det giver bedst mening at sætte ind for at beskyttelse den marine biodiversitet.
  • DHI bidrager til design af verdens første energi-ø i Nordsøen med metocean studie. Et metocean studie reducerer designrisici ved verdens første energi-ø i Nordsøen. DHI’s erfaring med området og allerede eksisterende modeller er med til at forkorte processen. Risici bliver reduceret ved hjælp af de stærke vurderinger af metocean forhold med nøjagtige og validerede evalueringer af vind-, bølge- og vandforhold.
  • UNEP-DHI Centre hjælper FN-landene til opnåelse verdensmålene. UNEP-DHI Centre er et partnerskab mellem FN’s miljøprogram (UNEP) og DHI. Centeret er internationalt anerkendt for sit arbejde med at understøtte bæredygtig håndtering af vandressourcer. I samarbejde med UNEP-DHI kan FN’s medlemslande komme tættere på at nå de vandrelaterede bæredygtighedsmål inden 2030 ved hjælp af strukturerede programmer, træning, vejledning og digitale værktøjer samt data.

Finansielle nøgletal 2022

Mio. euro

2022

2021

2020

2019

2018

 

         

Omsætning

119,4

110,4

108,3

114,2

113,8

Netto-projektomsætning

98,4

90,0

84,9

91,0

91,2

Resultat af primær drift (EBITDA)1

2,3

1,6

3,3

2,2

6,6

Driftsresultat (EBIT)2

0,0

-0,7

1,2

0,2

4,6

Antal medarbejdere (FTE’er)

1.022

1.028

1.014

1.055

1.030

1 EBITDA: Indtjening før renter, skat, nedskrivninger og afskrivninger
2 EBIT: Indtjening før renter og skat

Billeder

Mette Vestergaard, administrerende direktør i DHI A/S
Mette Vestergaard, administrerende direktør i DHI A/S
Download

Links

Information om DHI A/S

DHI A/S
DHI A/S
Agern Allé 5
2970 Hørsholm

4516 9200https://www.dhigroup.com/

Om DHI A/S

DHI A/S er en global digital rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Hørsholm. DHI A/S blev grundlagt i 1964 og beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere globalt. Vores ambition er at fremme den bæredygtige udvikling af jordens vandressourcer med afsæt i rådgivning, digitale og teknologiske services, og kompetenceudvikling. DHI A/S er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Forsknings- og Uddannelsesministeriet og er en del af GTS-netværket.

For yderligere oplysninger om DHI kontakt venligst Annette Mystek, DHI Global People & Communication på +45 2088 7770.

Følg pressemeddelelser fra DHI A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DHI A/S

DHI skal overvåge fugle og flagermus i banebrydende ny hollandsk havvindmøllepark15.2.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Med en kombination af radarer, kameraer, akustiske sensorer og kunstig intelligens skal DHI være med til at bevise, at grøn energi og biodiversitet godt kan gå hånd i hånd. I Ecowendes kommende hollandske havvindmøllepark Hollandse Kust West, der vil sætte nye standarder for beskyttelse af dyreliv, skal DHI stå for den fuldt automatiserede overvågning af fugle og flagermus.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye