Samler 40 års data fra Nordsøen: Digital portal sætter fart på forskning og miljøvurdering af havmiljø

2.500. Så mange gange er North Sea Environment Portal blevet besøgt af forskere fra blandt andre GEUS og DTU og andre brugere fra hele verden i løbet af portalens første leveår.

Geolog og palæontolog Bodil Wesenberg Lauridsen fra GEUS er blandt de forskere, der i samarbejde med sin forskningsgruppe bruger portalen i et større forskningsprojekt om faunavariationer før, under og efter olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

”De biologiske platformsdata giver os en fuldstændig unik adgang til udviklingen på havbunden. Vi kan nu sammenligne historiske geologiske data fra 10.000 år tilbage med de seneste 30 år og se, hvordan udvalgte arter reagerer på både naturlige forhold og påvirkninger fra olie- og gasaktiviteter. Det har ikke været muligt før,” siger hun.

Portalen blev lanceret for et år siden af den danske vandteknologi- og rådgivningsvirksomhed DHI sammen med TotalEnergies, der er operatør af Dansk Undergrunds Consortium. Siden er den blevet et fast værktøj for forskere, myndigheder og rådgivere, der arbejder med havmiljøet i Nordsøen. Og nye datasæt tilføjes løbende. For eksempel er datasæt for 2024 netop blevet tilføjet.

Stiller vigtige data om havmiljøet til rådighed
DHI udvikler og driver portalen og har stået for store dele af datagrundlaget gennem mange års målinger i Nordsøen. Opgaven i dag er at gøre denne viden tilgængelig og anvendelig for alle, der arbejder med havmiljø og offshore udvikling.

”Vi har fulgt miljøforholdene i Nordsøen i mere end 40 år. Med portalen gør vi sammen med TotalEnergies de omfattende målinger brugbare for alle, der arbejder med havmiljøet. De historiske data har enorm værdi, og med portalen får de nyt liv, så de kan danne grundlag for de beslutninger, der træffers i dag,” siger Mikael Kamp Sørensen, Executive Vice President of Energy & Water Resources i DHI.

De brede dataserier gør det også muligt at sammenkoble biologiske og geologiske data og sætte observationer ind i en langt større tidsramme. Det åbner nye perspektiver for forskning i klimaeffekter.

Et stærkere beslutningsgrundlag i en tid med stor udbygning
Nordsøen står over for markant udbygning af havvind og CCS, samtidig med at olie- og gasinstallationer skal afvikles. Det øger behovet for solide data om miljøtilstand, variationer og påvirkninger over tid.

”Klimaforandringerne sker hurtigere i Nordsøen end mange andre steder, fordi havet er relativt lavvandet. Med portalen kan vi belyse, hvordan de biologiske og kemiske processer har udviklet sig – og hvad vi kan forvente fremover,” siger Bodil Wesenberg Lauridsen.

Det er TotalEnergies, der har valgt at frigøre den store mængde af historisk offshore-data, som DHI gennem årtier har været med til at indsamle.

”Når energiinfrastrukturen i Nordsøen udvikles, er det afgørende at have et solidt fagligt grundlag. Ved løbende at dele vores historiske miljødata bidrager vi til, at forskere og myndigheder kan træffe de bedst mulige beslutninger om havmiljøet og fremtidens projekter. Derfor er det også glædeligt, at der er så mange brugere af portalen allerede,” siger Ole Hansen, administrerende direktør for TotalEnergies EP Danmark.

En tidsbesparende genvej til data, der ellers var gemt i rapporter
Tidligere krævede det omfattende manuel søgning at arbejde med de mange ældre datasæt. I dag kan brugerne på få sekunder trække data om havmiljøet. På den måde gør North Sea Environment Portal det lettere at kvalificere spørgsmål som for eksempel hvordan faunaen ændrer sig før, under og efter olie- og gasproduktion, hvor der opstår stressede og forandrede miljøer, og om platforme danner kunstige rev og nye levesteder?

Data ændrer forståelse for muslingeart
Forskningsgruppen fra GEUS undersøger blandt andet en familie af muslinger – Thyasiridae – som trives når miljøet bliver iltfattigt, for eksempel hvis der er mere organisk materiale eller metan i sedimentet, end organismerne kan nå at nedbryde.

”Når Thyasiridae er til stede, er det et tegn på et skift i miljøet. Med de historiske data kan vi se, at de reagerer meget markant på metanudledning, og at de har været en del af Nordsøens økosystem længe før, platformene blev etableret. Det ændrer vores forståelse af, hvad der skyldes menneskelig aktivitet,” forklarer Bodil Wesenberg Lauridsen.