DH om kontanthjælpsmodel: Kæmpe blind vinkel i nyt system

Del
Ydelseskommissionen præsenterede mandag deres bud på, hvordan et nyt kontanthjælpssystem kan se ud. Det er positivt, at der bliver lagt op til at fjerne kontanthjælpsloftet, men den nye model har en enorm slagside, lyder det fra Danske Handicaporganisationer.

DH mener, at flere mennesker med handicap mister en væsentlig del af deres kontanthjælp, fordi de eksempelvis vil få sværere ved at opnå et tillæg for uddannelse eller job - hvis anbefalingerne bliver fulgt.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer:

"Der er en kæmpe blind vinkel i forslaget til en ny kontanthjælpsmodel. Mange mennesker med handicap bliver ramt. Jeg frygter, at fx unge med autisme, adhd eller sindslidelser på kontanthjælp vil skulle vælge mellem mad, medicin og husleje."

”Socialministeriets undersøgelser viser, at for mange mennesker med handicap sidder fast i kontanthjælpssystemet og har svært ved at få en uddannelse eller job. Vi skal først og fremmest have dem ud af systemet, der ikke bør være der. Og så tage bedre hånd om dem i systemet, end der bliver lagt op til."

Tal: Handicap, uddannelse og kontanthjælp

  1. Mange unge med handicap har ikke en folkeskoleeksamen eller uddannelse. Det viser både en AE-analyse og Socialpolitisk redegørelse fra 2019.
  2. Desuden sidder alt for mange unge med handicap også fast på kontanthjælp. 30 procent af de 19-20-årige med handicap er på kontanthjælp, hvorimod tallet for alle unge er seks procent (s. 189 i Socialpolitisk redegørelse 2019)

Kontakter

Thorkild Olesen 23 40 92 00

Billeder

Thorkild Olesen
Thorkild Olesen
Download

Information om Danske Handicaporganisationer

Danske Handicaporganisationer
Danske Handicaporganisationer
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

36751777https://handicap.dk/

Danske Handicaporganisationer (DH) er det fælles talerør for 35 handicaporganisationer og repræsenterer omkring 340.000 mennesker med alle typer af handicap.

 
 

Følg pressemeddelelser fra Danske Handicaporganisationer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Handicaporganisationer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye