DH om finanslovsudspil: Støttepartier må kæmpe for en ambitiøs handicapreform
Regeringen har netop præsenteret sit forslag til en ny finanslov. Her er der afsat 45 millioner årligt til en specialeplan på handicapområdet.
Hvis du fx får konstateret kræft, kan du få hjælp af landets bedste specialister med det samme, fordi sundhedsområdet har et godt system og en såkaldt specialeplan.
Men på handicapområdet er ekspertisen siden 2007 blevet udvandet, og det er en kamp for mennesker med handicap at få den rigtige hjælp første gang.
Regeringen har derfor igangsat en evaluering af handicapområdet og vil på et tidspunkt indkalde til forhandlinger på baggrund af evalueringens resultater.
I handicaporganisationerne har vi længe presset på for, at der også bliver indført en specialeplan på handicapområdet. Så du får den rigtige hjælp, hvis du fx får et barn med autisme, kommer ud for en trafikulykke og får en hjerneskade eller mister synet.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, udtaler:
"Tak til regeringen for et økonomisk udgangspunkt til de kommende forhandlinger om handicapområdet. Støttepartierne må nu vise ved forhandlingsbordet, at de vil have flere penge til en ambitiøs reform. Så vi får en ny start på handicapområdet med ekspertise, viden og mennesker i centrum."
Det står på side 70 i selve finansloven.
DH glæder sig også over, at Regeringen lægger op til at forbedre retssikkerheden på handicapområdet med 140 millioner via socialreserven.
Fakta: Økonomi vægter tungest
DH har spurgt mennesker med handicap og pårørende om, hvordan de vurderer hjælpen fra kommunen. Mange svarer, at kommunerne fx vægter økonomien højest, når de udmåler støtte.
44 procent oplever, at kommunen vægter økonomi højest, når de udmåler støtten.
45 pct. mener, at kommunerne undlod at lytte til eksperter i deres sag.
40 pct. oplever, at støtten er blevet dårligere de seneste fem år.
Kontakter
Thorkild OlesenFormand for Danske Handicaporganisationer
Tlf:23 40 92 00Links
Information om Danske Handicaporganisationer
Danske Handicaporganisationer (DH) er det fælles talerør for 35 handicaporganisationer og repræsenterer alle typer handicap. DH arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre: Deltage, bidrage og være en del af fællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra Danske Handicaporganisationer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Handicaporganisationer
DH om ny økonomiaftale: Regeringen har lyttet til vores kritik25.5.2023 22:11:41 CEST | Pressemeddelelse
Der er landet en økonomiaftale mellem regeringen og KL for 2024. DH glæder sig over, at regeringen har lyttet til en kraftig advarsel om at overføre problematiske anbefalinger fra et ekspertudvalg til økonomiaftalen.
Handicapformand glæder sig over undskyldning til mennesker med handicap: Et sort kapitel kan lukkes7.3.2023 06:25:23 CET | Pressemeddelelse
Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har netop meldt ud, at der kommer en officiel undskyldning fra den danske regering til mennesker med handicap udsat for svigt i perioden 1933 til 1980. Det får stor betydning for de berørte, lyder det fra DH-formand Thorkild Olesen.
DH om ny inklusionsrapport: Et wake up call til politikerne om de store problemer med dårlig inklusion29.3.2022 10:22:37 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store problemer med dårlig inklusion i folkeskolen. Det viser en netop offentliggjort evaluering fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er et wake up call til politikerne, lyder det fra DH.
Handicapformand om finanslov: Den er en start, og nu ser jeg frem til kommende forhandlinger6.12.2021 11:55:44 CET | Pressemeddelelse
Partierne bag finansloven afsætter 100 millioner kroner til handicapområdet, der skal bruges som opfølgning til den igangværende evaluering af området. DH kalder det en start og kvitterer for at prioritere mennesker med handicap på finansloven.
Handicapbevægelsen genvælger Thorkild Olesen som DH-formand30.10.2021 10:31:36 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag er Thorkild Olesen blevet genvalgt som formand for Danske Handicaporganisationer, der er det fælles talerør for 35 organisationer med ca. 340.000 medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum