Det vælter ind med uønskede killinger
27.5.2019 04:30:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

I papkasser, tasker, transportkasser, bure eller sågar poser. Måderne at efterlade sit dyr på er mange, men fælles for dem alle er, at det er forkasteligt og uansvarligt. Juli, august og september måned er højsæson for efterladte kæledyr, og familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen, oplever en tilbagevendende tendens:
”Sommer efter sommer vælter det ind med dumpede dyr på vores internater. Især killinger oplever vi en stor stigning af, fordi ansvaret for den større mængde katte ofte er blevet for omfattende for ejeren.”
Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelses internater 3.012 dyr alene i juli, august og september. Det er næsten en fordobling i forhold til resten af året, og især kaniner og katte er kæledyr, som danskerne dumper på rastepladser, legepladser, parkeringspladser eller ligefrem ude i skoven.
Kæledyr er afhængige mennesker
Når et kæledyr efterlades til sin egen skæbne, har ejeren af den ene eller anden grund ikke haft overskud til at tage sig af det længere. Men løsningen er aldrig at efterlade dyret til uvis skæbne. Giv det altid en fair chance for at få et nyt og kærligt hjem.
”Det er helt uacceptabelt at efterlade levende dyr i papkasser. Man giver dem ikke en fair chance for at overleve, om de så kommer ud af kassen, kan de ikke selv finde føde. Det har de aldrig lært, så de er dybt afhængige af mennesker,” siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
En kasse bliver meget varm, og dyrene kan derfor dø af hedeslag, tørst eller ganske enkelt blive taget af skovens dyr. Det er derfor ikke løsningen, men man bør i stedet finde et nyt og kærligt hjem, eller indlevere dem på internat.
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
