Det økologiske detailsalg faldt mindre end forventet i 2022

Året 2022 har generelt været hårdt for detailsalget af fødevarer på grund af inflation og stigende råvarer- og energipriser. Også de økologiske fødevarer har været ramt. Dog viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, at faldet i salget har været mindre end forventet.
"Det glæder os, at forbrugerne trods det, at de har været hårdt ramt på privatøkonomien, har holdt ved og været loyale over for økologien. De vægter fortsat rene fødevarer og høj dyrevelfærd. Vi havde frygtet et større fald i salget på baggrund af de tal, vi løbende har modtaget. Vi håber, at udviklingen er stabiliseret, og at økologien kommer stærkt på banen," siger Carsten Ahrenfeldt, markedschef i Økologisk Landsforening.
"Mange har kunnet opretholde deres økologiske forbrug ved at købe en billigere økologisk variant i form af private label eller ved at handle i discount."
Opgørelsen fra Danmakrs Statistik viser, at den økologiske omsætning i 2022 ligger over niveauet før corona, hvor væksten i det økologiske salg i detail steg markant. Omsætning ligger således i 2022 på 15,5 mia. kroner mod 14,1 mia. kroner i 2019. Opgørelsen viser, at faldet er større i 2022 målt i mængder - ni. pct. - da kilopriserne steg på de fleste varer.
Selvom omsætningen generelt er faldet i 2022, er der varegrupper som er gået frem. Fx er hvedebrød steget med 29 pct., pasta med 18 pct og smør og blandingsprodukter med 15 pct. Den varegruppe, der er gået mest tilbage, er kød, som også er nogle af de produkter, som er dyrest.
"Den udvikling handler selvfølgelig om, at forbrugernes økonomi har været presset. Men den udvikling kan også påvirke forbrugerne positivt til at skrue op for det grønne og vælge mindre men bedre kød," siger han.
Økologiens to store varegrupper er fortsat frugt og grønt, samt mejeri. Det økologiske frugt- og grøntsalg er i 2022 gået tilbage med 4,4 pct. og lander dermed på en omsætning på 5,7 mia. kroner. Salget af økologiske mejeriprodukter ligger på samme niveau som i 2021 med 2,9 mia. kroner.
"På baggrund af tilbagemeldinger fra kæderne håber vi på, at udviklingen i markedet har stabiliseret sig. Faldende forbrugerpriser og en forsigtig optimisme i samfundet giver forventninger om, at faldet ikke fortsætter, og at økologien kommer tilbage på vækstsporet," siger Carsten Ahrenfeldt.
Kontakter
Vivienne Kallmeyer, kommunikationskonsulent, Økologisk Landsforening
T: 2542 9302 M: vk@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Flot stigning i det økologiske dagligvaresalg22.4.2025 08:54:48 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer steg i 2024 med tre pct., og omsætningen lander på 16 mia. kr. i 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som også viser en flot volumenfremgang på to pct.
110.000 forbrugere deltog i Økodag 202514.4.2025 08:51:37 CEST | Pressemeddelelse
41 økologiske gårde tiltrak i går anslået 110.000 forbrugere til Økodag. Dagen var en fest for og med de økologiske malkekøer.
Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi12.4.2025 07:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.
Efterspørgslen stiger – derfor ærgerligt at økoarealet bliver mindre3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar til Danmarks Statistiks tal for udviklingen i det økologiske areal.
Økoprisen 2025 går til…7.3.2025 16:39:30 CET | Pressemeddelelse
Mads Frank Herskind har netop fået overrakt Økoprisen 2025 på Økologisk Landsforenings generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum