Flot stigning i det økologiske dagligvaresalg
Salget af økologiske fødevarer steg i 2024 med tre pct., og omsætningen lander på 16 mia. kr. i 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som også viser en flot volumenfremgang på to pct.

Salget af økologiske fødevarer i dagligvarehandlen steg med tre pct. i 2024. Det er især grønt, som har taget et flot hop og når syv pct. til 4,2 mia. kr. fra 2023 til 2024. Frugt og grønt er fortsat den største økologiske varegruppe med en omsætning på 6,1 mia. kr. svarende til 38 pct. af den samlede omsætning af økologiske fødevarer.
”Stigningen i salget af økologisk frugt og grønt viser, at det er fraværet af pesticidrester, som er det vigtigste købsargument for forbrugerne,” siger Carsten Ahrenfeldt, som er markedschef i Økologisk Landsforening.
Han hæfter sig også ved, at prisstigningerne på økologiske fødevarer ligger på omkring en pct. og dermed er lavere end prisstigningerne på fødevarer generelt.
”Når prisforskellen mellem det økologiske og konventionelle bliver mindre, er det alt andet lige med til at skubbe forbrugerne positivt i retningen af at købe økologi,” siger han.
2024 blev året, hvor økologien for alvor kom tilbage på vækstsporet efter et par år med faldende salg grundet inflation og en generel leveomkostningskrise. Der er også sket en volumenfremgang på ca. 2 pct., og i alt når omsætningen 16 mia. kr. i 2024.
”Stigningen bekræfter, at forbrugerne vil økologien, og vi vil gerne opfordre dagligvarehandlen og virksomhederne til yderligere at gribe den interesse, så økologien fortsætter den flotte vækst,” siger Carsten Ahrenfeldt.
”Forbrugerne er tilbage, nu mangler vi bare at få det brede økologiske sortiment tilbage på hylderne.”
De økologiske fødevarer, som danskerne køber flest af, er frugt og grønt. Favoritten er de økologiske bananer, som tegner sig for tre pct. af det samlede økologiske detailsalg. Den næststørste økologiske varegrupper er mælk og ost, som udgør 21 pct. af det samlede salg, mens økologisk kød fortsat er en mindre varegruppe, der udgør 0,9 pct.
Kontakter
Carsten AhrenfeldtMarkedschef
Tlf:5215 9107caa@okologi.dkVivienne KallmeyerPressemedarbejder
Tlf:+4525429302vk@okologi.dkBilleder

Om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten26.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025, falder det sammen med opstarten af forhandlingerne om EU’s landbrugspolitik efter 2027. I den forbindelse opfordres regeringen til at bruge formandskabet aktivt til at fremme en grøn omstilling af landbruget på europæisk plan.
Organic Summit 2025 i København præsenterer et stærkt speaker line-up23.6.2025 09:05:02 CEST | Pressemeddelelse
Stærke speakere fra hele Europa samles til Organic Summit i København den 18. og 19. august for at blive enige om et fælles charter med konkrete anbefalinger til, hvordan økologisk produktion og forbrug i EU kan vokse til 25 procent i 2030 og dermed bidrage til omstillingen af den fremtidige fødevareproduktion.
110.000 forbrugere deltog i Økodag 202514.4.2025 08:51:37 CEST | Pressemeddelelse
41 økologiske gårde tiltrak i går anslået 110.000 forbrugere til Økodag. Dagen var en fest for og med de økologiske malkekøer.
Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi12.4.2025 07:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.
Efterspørgslen stiger – derfor ærgerligt at økoarealet bliver mindre3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar til Danmarks Statistiks tal for udviklingen i det økologiske areal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum